Annonce

Annonce

Brev:

8-9 måneders separationsangst og søvnkvaler


11. august 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

8-9 måneders separationsangst og søvnkvaler

Kære Helen.

Som så ofte før finder jeg mig selv, lidt usikker, som førstegangs mor og derfor vender jeg mig atter mod dig - i håb om lidt kloge ord :)

Min datter er nu blevet 9 måneder og en uge. Vi har i en periode haft et godt putteritual, hvor jeg først læste den samme rør og føl bog for min datter på hendes eget værelse og vi så gik i soveværelset (hvor vi har valgt hun sover i en stor seng sammen med mig) og her blev hun ammet i min favn mens jeg sang den samme sang, hver aften. Dette fungerede rigtigt godt og som regel sov hun sådan her i løbet af 5-10 minutter og jeg kunne så lægge hende i sengen.

Men nu kører vi på fjerde uge i træk hvor hendes søvn på ingen måde har en rytme og er totalt uforudsigelig. Det gælder både dagens to lure og putningen til nat.

Min datter kæmper som verdens stærkeste lille løve mod søvnen og når det endelig lykkedes mig at få hende til ro, er hun ofte klynkende i sin søvn, vågner ekstremt let og har tydeligt brug for at mærke, at jeg er der (hun åbner fx øjnene for at se mig, rækker hånden ud efter mig og trives bare generelt bedst med at ligge helt, helt tæt ind til mig).

Når hun vågner af sin søvn, er det ikke sådan, at jeg hurtigt kan få hende til at sove igen, men så starter hele putte ritualet ligesom forfra, - hun er lysvågen og altid længe ad gangen. Hun kan fx vågne kl 20 og så ikke sove igen før 23, eller vågne kl 4 og være vågen til 6.

Nogle gange kæmper hun så meget mod søvnen, i løbet af dagen, at hun springer eftermiddagsluren over, simpelthen fordi timerne går med at forsøge at lulle hende i søvn i armene eller vandre gade op og ned i barnevognen, at det ikke lykkedes før sengetid.
Selv når hun kun har sovet en gang, kæmper ...


Annonce

... hun mod søvnen. Hun græder, råber, vrider sig og kaster sig bagud, sætter sig op og forsøger på alle måder at holde sig igang for at undgå at falde i søvn.

Når det er svært at putte hende, gør jeg det, at jeg gør noget andet, når jeg mærker, at det ikke vil lykkedes. Er vi fx i soveværelset, går vi ud i et andet rum og sidder stille med en bog, svøbt i dynen. Lykkedes det ikke med lur i barnevognen, skifter vi scene og prøver sengen, eller omvendt. Min erfaring siger mig, at det fungerer bedre med et sceneskift i stedet for at blive ved at vedholde "sovekravet" samme sted, for det som så sker, er at både hende og jeg kører mere og mere op og frustrationen skaber en negativ kontekst for os begge.

Når jeg ændrer situationen, og skaber en pause i "søvn kravet" fx ved at sidde stille med hende i dynen, er hun som regel rolig (kommer lidt an på hvor længe hun har kæmpet, jo mere træt hun er, jo lettere kommer gråden selvsagt, af overtræthed) og vi oplever ofte, at hun er helt glad og tilfreds, så snart hun kommer ud af eksempelvis soveværelset, hvilket vi tager som tydeligt tegn på, at det ER modstand på søvnen, angst for at give slip, der er på spil.

Umiddelbart en lang historie, som egentlig fører til et ret simpelt spørgsmål:
Jeg kan læse mig til, at separationsangst og adskillelse er på sit højeste i disse måneder og jeg tænker derfor, at det må være det, der er på spil?

Så mit spørgsmål er egentlig "bare" - lyder det i dine ører som det, eller skal vi tænke noget andet, i din optik?

Jeg har i øvrigt lige bestilt din bog om søvn til samlingen, men har ikke fået den endnu. (har i forvejen den om mad og den om udvikling - du kunne godt lave noget med mængderabat ;))))

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce