Svar: Godmorgen kl. 5.
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er helt sikkert flere ting, som spiller ind hos jer.
Når jeg anbefaler 3 flasker i 9 månedersalderen, så er det fordi jeres dreng på den måde både får sit behov for jern og andre forskellige næringstoffer dækket, samtidig med at hans væskebehov er stort. De fleste børn vil i denne alder drikke mellem 500-600 ml mme i døgnet af flaske og det vil være rigtig svært for dem at drikke dette af en kop, ud over alt det vand de i øvrigt skal drikke. Hans væskebehov er stort og vejer han f.eks. 8 kg, så vil hans væskebehov være ca 1200 ml i døgnet og heraf bør de 500-600 ml altså være mælk.
I 10-12 måneders alderen vil det være passende med 400 ml og dermed 2 flasker modermælkserstatning. Det sikrer ham hans jernbehov og samtidig en del af hans væskebehov og derudover kan han så stadig drikke alt det vand han vil via en kop. De to flasker kan ligge inden middagslur og inden putning til natten. De kan også ligge aften og sen aften. Eller aften og en gang i løbet af natten, hvis barnet melder sig selv. Det er forskelligt, hvordan det passer bedst, men for de fleste er to flasker som sagt ofte nødvendigt.
Du nævner at han selv har sagt fra overfor brystet og måske vil han også sige fra overfor flasken, og hvis det er tilfældet, så må det naturligvis være sådan:) Men som du også selv nævner, så bør han have tilbuddet...:) Det lyder dog som om at han drikker rigtig godt - ofte har hans bleer svært ved at tage fra og det tyder jo på at han ikke mangler væske:)
Uroen som I oplever lige nu skyldes sandsynligvis den alder og udvikling, som han går igennem lige nu. Han er i separationsfasen og det betyder ofte at han på den ene side putter sig lidt mere, viser ekstra behov for nærhed og tryghed - og på den anden side også skubber jer væk, viser mere egen vilje, mere selvstændighed. Og det er en svær balance, netop at være der, når han har rigtig meget brug for det og også acceptere, når han nogle gange skubber jer væk.
Separationsfasen påvirker også hans søvn. Han kan have svært ved at overgive sig til søvnen, han vil hellere opleve end sove og protesterer derfor mod at blive lagt og når han så endelig sover, så sover han uroligt og sover ofte også i kortere tid, end man normalt ville forvente. Han vil drømme rigtig meget lige nu og drømmesøvnen har han især meget af hen mod morgenstunden. Det kan derfor ...
... godt være drømme som gør, at han lige nu vågner meget tidligt - for du beskriver jo ikke en dreng som vågner frisk og veludhvilet. Det lyder mere som om at han bliver vækket af en drøm og faktisk skal have hjælp til at sove videre igen.
Det vil være en god idé med mørklægningsgardin, så du sikrer dig at han ikke vågner på grund af solens første stråler. Derudover vil det være rigtig fint at give ham en godnatgrød eller måske en flaske vælling sen aften. Du skriver at grøden sammen med mælken nogle gange giver for meget uro og det er helt okay - men måske en flaske vælling ville være noget. Vælling tæller med i mælkeregnskabet og en flaske vælling sen aften før I selv går i seng, vil måske have god effekt hos jer.
Det er rigtigt, som din veninde har sagt, at det kan være en god idé at afkorte hans opvågning om morgenen, så han ikke vænnes til at skulle være vågen der, men lærer at komme videre i søvnen og stille og roligt få skabt en rytme, hvor dagen ikke starter før klokken måske er 6.30-07… Og det er her rigtig godt at holde fast i at I ikke giver morgengrød før dette tidspunkt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er dog ikke nødvendigvis nogen god løsning at putte ham i barnevognen og trille ham en tur - det kan godt have positiv effekt, men det vækker jo også jer og kræver rigtig meget af jer. Så det ville være bedre, hvis I kunne tage ham over i jeres seng og putte jer med ham og på den måde signalere, at det stadig er sovetid og dermed få ham videre i søvnen…. Modsat, så kan man også sige, at hvis barnevognen kan stå indenfor og I kan putte ham der, give ham barnevognsselen på, trille ham i søvn og derefter gå i seng og sove videre selv - ja så kan han måske godt lære at sove videre og vil så på sigt ikke behøve sin barnevogn, for at sove videre...
Afføringen kl 05 er naturligvis et problem. Måske kan I prøve at give ham laktulosen på lidt andre tidspunkter - i stedet for at han får det morgen og aften, så kunne I f.eks. give det frokost og sen aften. Sen aften kan det evt. puttes i flasken med vælling, hvis I med sikkerhed ved at han vil drikke det hele. Og han vil så måske kunne vente med at have afføring til om morgenen - så I på den måde rykker det hele et par timer. Det kan også være, at han vil trives med kun at få laktulose en gang dagligt.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvad I kan forsøge.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.