Svar: Refluks problemer?
Kære Susanne
Tak for dit brev :)
Alle børn gyper, men de gylper ikke lige meget. Ofte gylper børn i forbindelse med at de skal bøvse, sammen med bøvsen, luften der skal op, kommer naturligt også et skvulp af mælk.
Det kan være en god idé at skifte mellem de forskellige ammestillinger, fordi jeres datter spiser forskelligt ved brystet alt efter, hvordan hun er lagt til. Tvillingestillingen kan være rigtig god, fordi hun der sidder mere oprejst. Men hvis din mælk løber meget hurtigt, kan det også nogle gange hjælpe at du lægger dig på ryggen og lader hende die imens hun ligger hos dig - når du ligger på ryggen, så falder brystet naturligt til siden og hun skal arbejde mod tyngdekraften, når hun dier og det kan nogle gange gøre, at mælken så løber langsommere og hun dermed bedre kan følge med og bedre kan kapere det.
Det er vigtigt at du er opmærksom på hendes gylpen og hvor meget hun gylper. Hun bør ikke gylpe så meget, at det går ud over hendes trivsel og det vil være en god idé at du drøfter det med jeres læge. Man kalder det, som du skriver, refluks, når børn gylper rigtig meget. Egentlig betyder refluks bare at noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Lidt ligesom det du selv kender som sure opstød.
Du skal være opmærksom, hvis hun gylper så meget, at det går ud over hendes vægt - altså at mælken når at komme retur, før hun egenligt har optaget næringen fra den og derfor ikke får den mælk, som hun behøver. Du skal også være opmærksom, hvis hun virker til at have smerter. Hvis det virker som om at det gør ondt på hende, at mælken står og kører op og ned i spiserøret og hun tydeligt virker generet af det.
Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang. Man kan f.eks. vælge at behandle med medicin.
Det vil være en rigtig god idé at I ikke tumler og leger med hende lige når hun har spist. Der må meget gerne gå 20-30 minutter fra hun har fået mælk, til hun lægges på maven og I tumler, cykler med benene osv.
Det vil også være en rigtig god idé, at du deler måltiderne lidt op, så hun ikke får alt for store mængder på en gang. Du kan give hende et halvt måltid, ...
... f.eks. amme fra et bryst og herefter skifte hende, så hun får en pause og så tilbyde hende mælk fra samme eller modsatte bryst, hvorefter hun skal sove - og ja, det kan godt være at du er nødt til at sidde med hende i din favn i 20 minutter, så mælken kommer lidt igennem systemet, hvorefter du så kan putte hende.
Det er rigtig fint at I har valgt at elevere hendes hovedgærde, når hun sover, så hun ikke ligger helt fladt med hovedet. Det er en god idé og det skal I blive ved med. Nogle gange kan det være nødvendig at lade hende næste sidde op og falde i søvn og så efter 20-30 minutter lægge hende ned, så hun kommer til at ligge mere vandret og netop kan det, fordi hun så er startet med at sidde op. Måske kan jeres skråstol eleveres og lægges næsten vandret, så I kan udnytte dette. Ligesom I kan elevere liften og madrassen i sengen og når hun så sover godt, fjerne lidt af forhøjningen, så hun kommer til at ligge lidt mere fladt.
Det er vigtigt at I sikrer jer at hun har godt gang i sin mave. Hun må ikke have tendens til forstoppelse, for det kan øge hendes tendens til at gylpe. Hvis hun har tendens til hård mave, kan det være en idé at give hende lidt laktulose.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal også undgå tøj, der strammer for meget på mave. Det kan være strømpebukser med en smal elastik i taljen eller lignende. Vælg sparkedragter, bukser osv. som har en blød og bred kant.
Det er rigtig fint med sutten. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper dermed mælken på vej i systemet. Det at sutte efter at have spist mælk, kan derfor give en god ro i maven og være med til at sikre, at mælken kommer den rigtige vej igennem. Hun må derfor gerne få bryst og efterfølgende en sut. I kan evt. koble sutten til en stofble og på den måde lave en sutteklud, der bliver tryghedsgivende og genkendelig for hende. På sigt vil hun så kunne blive ammet hos dig, få sin sut og sutteklud og falde i søvn med dette og måske vil tidspunktet mellem det at blive ammet og det at skulle sove på den måde kunne øges lidt:)
Nogle gange kan du også gøre det, at du ammer hende og putter hende og efter lidt tid, så kan du se på hende, at mælken generer hende. Hun begynder at virre med hovedet, smasker osv. og her kan du så tage hende op, lade hende komme af med bøvs og evt. gylp og så kan hun få sin sut og klud og atter blive puttet og sove videre.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.