Svar: Putteritual - 2 år, 4 mdr.

---

Kære Andreas' mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er for det første rigtig vigtigt, at I sikrer jer, at Andreas er parat til at sove, når I putter ham. Hvis I putter ham klokken 19.30 og han først er parat til at sove en time efter, så skal han måske puttes senere end nu…

For at sikre at puttetidspunktet er rigtigt, er det vigtigt at I følger en fast plan for dagen. Det betyder et fast stå op tidspunkt hver dag uanset om det er hverdag eller weekend, ferie osv. Ligesom hans middagslur skal ligge til samme tid hver dag. Jo mere fast rytme jo mere vil I kunne regne med at ramme det bedste puttetidspunkt og jo bedre vil han kunne overgive sig til søvnen. Ingen kan sove på kommando, man kan først sove, når man er parat.

Det gennemsnitlige søvnbehov for en dreng på ca 2.5 år vil være 12.5 time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at han sover 1.5 tim til til middag f.eks. fra kl 12-13.30 og sover 11 timers nattesøvn f.eks. fra kl 20 til 07. Dette kan måske give jer lidt idé om hvad hans behov er og om puttetidspunktet er rigtigt for ham:)

Derudover vil rigtig mange børn netop omkring 2.5 års alderen vægre sig mod at sove. I den alder bliver mange børn bange for mørke, de vil have lys tændt, de vil være sikre på at de kan se hvor de er, døren ind til værelset skal stå åben, jeres dreng vil være sikre på at han kan høre jer, kalde på jer. Mange børn vil i denne alder også protestere over at være i tremmesengen og vil have glæde en åben seng.

Det at få en åben seng vil naturligt gøre at han måske vil stige ud af sin seng igen og igen, for at se jer, sikre sig at I er der osv. Men nogle gange vil netop det, at han kan komme ud af sin seng og søge jer netop gøre, at han er okay med at blive liggende i sin seng… Når det er sagt - hvis han lige nu ikke protesterer over sin seng, så må I gerne lade ham bibeholde sin tremmeseng lidt endnu, hvis han stadig ligger i den, og se tiden lidt an:)

Og ja - så er der jo det med strygtøj-metoden, som jeg kan se at I ikke er så glade for. Når jeg anbefaler denne metode så skyldes det flere ting. For det første vil I stadig være hos ham - han vil ikke føle sig alene og forladt, men vil mærke at I er der, men I viser ham samtidig at I har noget kedeligt at lave. Han har jo naturligt en alder, hvor han fornemmer, at når han er lagt i seng, så hygger mor og far i stuen og det vil han gerne være en del af. Han vil gerne være sammen med jer og være en del af det I gør og lige nu holder han på jer, I eller især far må ikke gå før han er faldet i søvn. Det at stille sig og stryge tøj ...

---

---

... eller lægge tøj sammen signalere, at når han skal sove, så er der ikke noget han går glip af. Der sker ikke noget spændende og han kan trygt og roligt lægge sig til at sove.

Samtidig skal I være på værelset, så han kan se jer. Han behøver ikke rejse sig i sin seng, for at se om I er der og I skal tale med ham. I skal berolige ham "jeg er lige her skat, nat-nat" eller f.eks. "læg dig ned, skat". Det at han selv lægger sig ned, vil have en positiv effekt og sandsynligheden for at han bliver liggende er større, hvis han selv lægger sig. Hvis I går hen og lægger ham, putter ham med dynen osv. så vil han rejse sig igen og igen, kalde på jer, holde fast i jer. Det at være der, berolige og betrygge, men gøre det lidt på afstand - samtidig med at I laver noget praktisk - vil ofte have god effekt.

Derudover så giver denne metode jer mulighed for på sigt at gå frem og tilbage. I kan sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", så går I ud og kommer tilbage med lidt ekstra tøj i favnen. På den måde mærker han igen at I laver noget praktisk og kedeligt, at når I går, så kommer I hurtigt tilbage og I bliver ikke væk - og samtidig er der ikke noget pres på ham. Der er meget stor forskel på at sige "nu skal du sove, nu går jeg, så du kan sove" og "jeg henter noget tøj". Det at fjerne presset "du skal sove nu" er meget vigtigt. Og han lærer hele tiden at han kan være helt rolig ved at ligge i sin seng.

---

---

---

Så … Andreas skal have sit putteritual, som han har nu - med bad og tandbørstning og godnatlæsning. Lyset skal ikke længere slukkes, men det vil være rigtig godt med en natlampe, som lyser svagt eller at lade lyset i gangen være tændt, og lade døren stå åben, så der kommer lys ind i værelset. Han skal evt. puttes en time senere end I gør lige nu, for at være sikre på at han er parat og træt nok til at sove, når han puttes og så vil det være rigtig godt at I efter at have læst et par bøger stiller jer og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Nogle gange kan det også hjælpe at sidde og arbejde lidt på computeren, men det er vigtigt at han stadig kan se jer og høre jer - og høre jer bruge tastaturet. At I sidder stille og læser i en bog vil ofte ikke være nogen god idé - det er ikke aktivt nok, og han vil ikke kunne forstå, hvorfor I bare sidder der.

I må gerne stadig skiftes til at putte ham, eller lade mor starte og lade far tage over, da det lyder som om at det fungerer godt og det er rigtig dejligt, at I på den måde begge siger godnat.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---