Svar: Knap 2 år og vil ikke lege selv

---

Børn på to år begynder så småt at lege mere rollelege og lege socialt med andre børn, men rigtig mange børn nyder fortsat at 'lege' med deres forældre.

Ud fra dit brev, så bliver jeg lidt i tvivl om hvorvidt det handler om at din dreng har brug for trygheden, det at vide at der er en voksen i nærheden. Hvis det er dette, så er det jo et spørgsmål om at det er rart/trygt for ham og ikke et spørgsmål om at han ikke kan selv. Eller om det handler om at han har brug for at blive bekræftet i at det han leger er rigtigt. Forstået på den måde at han gerne vil være sikker på at brikkerne i puslespillet ligger som de skal, eller sagt på en anden måde at han gerne vil bekræftes i at I synes det er godt eller kan hjælpe ham, hvis det kniber.

Der kan også ligge det i det, at han jo er vant til at I leger meget med ham. Måske har I leget med ham fra han var helt lille, så han er vant til at I viser ham, hvordan ting virker, kan bruges osv. Det er også godt, men han har jo også brug for selv at undersøge ting.

Når det er sagt, så lærer børn jo også forskelligt. Nogle børn er meget undersøgende og skal pille ved alt for at lære. Nogle skal helst have sovs og mos i håret, for at lære hvordan det føles, hvor andre har det bedre med at observere og suge til sig gennem visuelle indtryk. Sådan er vi alle så forskellige. Måske hører jeres dreng til ...

---

---

... den mere observerende type?!

Det vil være normalt at jeres dreng ikke sidder og leger for sig selv i længere tid, men fortsat har brug for jeres accept af hans leg. Lege han kan lege selv er f.eks. ting, der kan puttes i, tages ud, sættes på, skubes trækkes. Papir, blade der kan rives i stykker, bære og flytte ting, lege med sand og vand, se på billeder, tegne, høre/lytte/danse til musik. Lege som I kan lege sammen kan f.eks. være fangeleg, tampen brænder, gemmeleg, luftture, danse, gynge og hjælpe til med dagligdagsting, så som madlavning, opvask, borddækning, rengøring.

---

---

---

Jeg tror umiddelbart at dette er en overgang og foreslår derfor at I forsøger at give ham små opgaver som han synes er spændende og som kan holde ham beskæftiget lidt, samtidig med at I er der, til at se, hvad han vil vise jer og herefter kan han lege lidt videre igen. Samtidig med at I også leger sammen og inddrager ham i de dagligdags ting.

Tilsidst vil jeg lige sige, at der jo heller ikke er noget i vejen for 'at kede sig lidt' børn behøver ikke at blive aktiveret at deres forældre, så når jeres dreng er sat igang med en leg og stopper, så lad ham selv komme videre, finde andet at lave. Sålænge han ikke er utilfreds, men bare stopper, så lad ham det og se hvad der sker. Som du selv skriver så er han jo en glad og tilfreds dreng.

Fortsat held og lykke med ham

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---