Svar: Bruger stadig ble som 4-årig
Hej med jer
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)
Jeres datter lyder umiddelbart til at være fysiologisk parat. Hun har afføring på toilettet, og hun kan umiddelbart godt holde sig. Hun tisser ikke om natten, hvilket tyder på, at hun producerer nok hormon til at holde nat-urinen tilbage. Hun lyder også til at være mentalt parat - i hvert fald til en vis grad. For hun giver udtryk for, at hun gerne vil slippe bleen, at hun gerne vil have trusser på ligesom de andre og alligevel kommer hun pludselig gående med våde bukser, ked af det… Måske er det for stort et skridt at tage bleen helt af, måske har hun brug for den sikkerhed, som bleen kan give hende.
Det første jeg synes I skal gøre er at sætte jer ned og tale med hende om projektet. At I ved at hun gerne vil slippe bleen helt, ligesom de andre børn i børnehaven, at I ved at det er svært - det er svært for alle børn, ikke bare hende - og at I vil hjælpe hende med det og støtte hende. Så hun er med på, at det er nu I arbejder på at det skal lykkes og at I hjælper hinanden.
I skal forklare hende at hun har en drilleblære. At blæren er en lille ballon (eller hvad billede I nu vil bruge) inde i maven som bliver fyldt med tis og når man går på toilettet, så åbner man for den og tisset kommer ud. Men nogle gange så driller blæren. Den kan faktisk være lidt fræk - nogle gange så tisser den, når man ikke er på toilettet og nogle gange så vil det ikke tisse, selvom man sidder på toilettet og I skal hjælpe den med at finde ud af det.
At bruge drilleblæren som billede er vigtigt, fordi det fjerner skyld fra hendes skuldre. Det er ikke hende, det er galt med. Det er ikke fordi hun ikke kan, ikke vil, det er drilleblærens skyld - og igen vil I hjælpe.
Det kan være en god idé at bruge bleen som en overgang, fordi den kan fungere som en sikkerhed. Hun skal IKKE tisse i bleen, men hvis hun kommer til at tisse, så gør det ikke noget, så kan hun få en ny tør ble på. Det at tisse i bukserne vil altid være et nederlag og her kan bleen være det som gør, at det er okay, når det ikke altid lykkes. En tør ble er jo en succes og hvis hun kommer til at dryppe lidt, så gør det ikke noget, for bleen suger så godt, at den sagtens kan bruges igen. Kommer der dryp i trusserne, så vil det kræve skift af trusser…
I kan også overveje om hun ville have glæde af et par imse-vimse training pants eller lignende. De ...
... kan ikke holde til en hel vandladning, men kan godt holde til et par dryp så hun stadig kan nå toilettet, når hun mærker at hun skal tisse.
Hun skal have faste toilettider og I skal indgå en aftale med hende om, at når I siger det er tissetid, så skal hun gå ud at tisse. I skal ikke spørge hende hele tiden "skal du tisse?", for så vil hun ofte sig nej og tisse kort tid efter. I skal i stedet sige "kom jeg går lige med dig ud at tisse" og så gør I det.
Hun skal tisse ca. hver 3 time og det vil være rigtig godt, hvis I kan lægge tidspunkterne ind, så det passer naturligt ind i dagen. Hun skal tisse som det første, når hun står op om morgenen og som det sidste inden hun skal I seng. Hun skal tisse før hun løber ud for at lege, i forbindelse med måltider og før I f.eks. kører op for at handle. I tisser alle sammen af før I kører nogen steder - den regel gælder for alle i familien og hun må gerne se, at I selv går på toilettet.
Hvis I glemmer at holde øje med tiden, så sæt jeres ur, telefon eller lignende til at give en alarm ca. hver 3. time, så I husker det. Der må max gå fire timer imellem!
Læs en bog højt for hende om kroppen. Hvordan hun ser ud inden i og hvordan kroppen fungerer, så det med blæren, kroppen, at skulle tisse og have afføring osv. bliver så naturligt som muligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sørg for at hun sidder længe nok på toilettet, når hun skal tisse, så hun får tisset rigtigt af. Det må ikke være noget som skal overstås i en fart.
Sørg for at hun har et toiletbræt og gerne en fodskammel, så hun kan sidde rart og afslappet. Hvis hun sidder og spænder i kroppen, vil det naturligt være sværere for hende at tisse.
Tænd for vandhanen. Hvis hun er lidt blufærdig og det lyder sådan, at lad vandet løbet fra vandhanen, når hun skal tisse. Det at I ikke står og lytter efter hendes vandstråle, kan gøre at hun igen slapper mere af og bedre kan tisse.
Når hun næsten kan og måske bare lige mangler den sidste hurdle for at kunne og måske stadig skal motiveres lidt, så kan I indføre et belønningssystem. Det kan være et stykke papir, hvorpå I klistrer en stjerne eller lignende og når papiret er fyldt, så udløser det noget hun rigtig gerne vil - f.eks. en tur i biografen eller lignende. Belønningssystemer bør først bruges, når man lige skal nå til det sidste - indfører I belønning for tidligt, kan det risikere ikke at virke…
Håber I kan bruge dette videre og rigtig meget held og lykke med projekt renlighed:)
Fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.