Svar: Mad - 6 mdr.
Kære Luise
Tak for dit brev :)
I befinder jer i en overgang lige nu - hvor der sker nogle ændringer både i forhold til mad og søvn.
De fleste børn vil, når de er 6 måneder gamle have behov for 6 amninger i døgnet og dermed behov for at blive ammet før hver lur. De spiser ofte 3 måltider dagligt og begynder med 2 små mellemmåltider og drikker også vand af kop. I løbet af 6 måneders alderen begynder de at spise mere skemad, får lidt større portioner, drikker lidt mere vand af kop og stille og roligt trappes amningerne ned, så de bliver ammet 5 gange og derefter 4 gange i døgnet - altså 4 amninger, når de bliver 7 måneder.
Det vil ofte være formiddagsammingen som forsvinder først. I stedet give her et mellemmåltid, som ofte består af frisk frugt og frugtmos. Derefter forsvinder eftermiddagsamningen og her erstattes af en lille portion grød. De fire amninger, som så er tilbage i 7 måneders alderen vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Og at sove igennem i denne alder er derfor at sove fra sen aften til tidlig morgen uden mælk - svarende til at barnet sover 5-6 timer.
De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt - det vil ofte være sådan, at barnet sover en lidt kortere formiddagslur og en længere middagslur og netop efter den lidt længere middagslur, kan barnet så springe dagens tredje lur, som ofte er en powernap, over og vil så i stedet begynde at gå lidt tidligere i seng. Det bliver ofte relevant med et puttetidspunkt omkring kl 19.30-20.
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden og frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at blive ammet først (i en overgangsperiode frem mod 7 måneders alderen ammes stadig, men amningen afkortes mere og mere og trappes på den måde ud og mellemmåltidet erstatter naturligt amningen her)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster - så ammes, skiftes, ammes og puttes så til middagslur ca kl 13. Du må gerne trille ham en tur her, hvis det f.eks. kan holde ham sovende (og du kan holde til det selv:)). Du må også gerne lægge dig med ham og amme ham i din seng, hvis han så kan sove et lidt længere søvnstræk.
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop. Stille og roligt introduceres en lille portion grød med frugtmos her - i 7 måneders alderen øges mellemmåltidet netop med lidt grød og amningen trappes helt ud.
Ammes og powernapper - og det forsvinder så ofte i 7 måneders alderen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - må her også gerne ammes, skiftes, ammes og derefter puttes, så han fyldes ekstra godt op.
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Som du kan se, så ligner denne plan meget din - lidt ændringer, men jeres dreng er jo også stadig kun 6.5 måned, så det du fortæller lyder fint. Mine ændringer er naturlige ændringer i forhold til at han jo stille og roligt bliver ældre og derfor har brug for mere mad og mindre mælk :)
Du nævner, at han ofte ammes flere gange om natten og det er måske her I skal sætte lidt ind nu. Det er vigtigt at du forsøger at ...
... trappe ud af natamning, så han lærer at falde i søvn uden brystet i munden og ikke er afhængig af dit bryst, for at kunne sove om natten - og så han bliver i stand til at spise mere rigtig mad i løbet af dagen.
Når han skal trappe ud af natamning, så handler det i første omgang om at fylde ham ekstra op med mad og vand i løbet af dagen og også meget gerne amme ham af to omgang om aftenen. Når han så vågner og søger brystet om aftenen, så må du prøve at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk, men lærer at kunne sove videre. Du må stadig gerne tage ham over til dig, amme ham i din seng, men her skal du så prøve at lirke brystet ud og i stedet berolige ham med dine hænder og kærtegn.
Du skal altså forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Så du stille og roligt når til at kunne berolige ham med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet.
Du spørger om han får nok søvn og det tænker jeg umiddelbart at han gør - han sover ofte 3 lure dagligt, nogle gange en lille ekstra lur tidlig morgen, hvis han er stået meget tidligt op. Han sover dog nok lidt mindre end gennemsnittet, men det må han gerne, hvis han trives med det. Og mit forslag er, at du nu begynder at arbejde på en rytme, hvor han sover 2 lure og måske får en ekstra powernap eftermiddag stadig væk, det vil som sagt ofte ændre sig i løbet af den næste månedstid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det gennemsnitlige søvnbehov er 14.5 time i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at han f.eks. sover 4 timer samlet i løbet af dagen og 11.5 time om natten. Hos jer måske lidt mindre, hvis han generelt sover lidt mindre end gennemsnittet, men det kunne måske være fordelt sådan, at han sover fra ca 19.30/20 til 06.30/07 og om dagen sover 1.5 time om formiddagen, 2-2.5 time til middag og en halv times powernap…
Du skriver at du er begyndt at lægge ham på samme tidspunkt og du spørger om et er en god idé - det er generelt en god idé, at du nu forsøger at skabe en fast rytme hele dagen igennem. Det betyder op til samme tid, sove til samme tid, spise mad til faste tidspunkter osv. Jo mere ens dagene er, jo mere fast struktur og rytme du kan få skabt, jo mere vil det naturligt hjælpe jer og jo bedre vil du kunne aflæse ham og hans behov:)
Jeg tænker at det netop vil hjælpe jer i forhold til gråd ,når han skal sove. Jo mere fast rytme han har, jo mere sikker vil du være på puttetidspunktet og jo mindre gråd vil der naturligt være. Det er vigtigt at putte ham på et tidspunkt, hvor han er parat og ikke er hverken for vågen eller for overtræt. Og det tidspunkt er lettest at finde, jo mere fast rytme I kan køre :)
Jeg håber at ovenstående plan for dagen vil vise lidt hvordan en dag kan skrues sammen og hvad du kan forvente nu og den næste måned:)
Du kan med fordel læse to af mine bøger "Helens bog om børn og mad" og "Helens bog om børn og søvn".
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika