Annonce

Annonce

Svar: Mette lever sort hvidt


6. juli 2014

Kategori:
Alder:
8 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Mette lyder til at være en rigtig dejlig pige, der er vellidt i skolen af både lærere og kammerater, som er glad for livet, glad for sin familie og det lyder som om at I som familie har det godt - lillebror trives og ser op til sin storesøster, far og mor har det godt sammen. I hygger jer, tager på tivoliture og forsøger at skabe gode rammer for søvn, godt kost osv.

Og alligevel har Mette nogle gange et humørskifte, hvor hun på den ene side kan være så lykkelig og glad og i et splitsekund, kan hun pludselig blive så vred og helt ulykkelig…

Jeg tænker at det kan handle om rigtig mange ting og det er svært for mig at sige, præcist hvad det lige er i jeres familie, men jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.

Når man er 8 år gammel, så er man på mange måder selvstændig. Jeres datter kan klare rigtig mange ting selv - påklædning, gå i bad, smøre sin mad osv. Og det er naturligt vigtigt for jeres datter at få lov til disse ting. Det er vigtigt at føle sig selvstyrende og derfor protesterer hun også, når hun mærker at I bestemmer for meget. Hun vil bestemme selv og er naturligt igang med at vise jer, at hun på mange måder kan klare sig uden jer.

Det betyder rigtig meget for børn i denne alder at være vellidt og at blive accepteret. Hun har brug for venner og det er derfor rigtig godt, at I mærker at hun trives i skolen. Hun begynder naturligt at interessere sig lidt mere for sin plads i verden, hvem hun er, hvad hun kan - at hun f.eks. er en god ven, at hun er en de andre gerne vil lege med, at hun er god til at læse, god til at spille bold osv. Og hun begynder stille og roligt at interesserer sig for, hvad der ikke kun er godt for hende, men også hvad andre er glade for, synes om.

Og i den forbindelse kan I godt prøve at tale med hende om, at det er svært, når hun nogle gange bliver så vred, frustreret og ked af det. At I fornemmer, at det er svært for hende og at det er svært for jer. Og at I rigtig gerne vil hjælpe hende, at det er helt okay at blive vred og ked af det osv. Det bliver hun, det bliver I voksne, det bliver alle mennesker en gang imellem - men at det kan være rigtig godt, hvis I kan arbejde på at reaktionen måske bliver lidt mindre. Og så spørge hende, hvordan hun selv har det og om hun selv har nogle forslag til, hvad I kan gøre. Nævne nogle eksempler for hende, hvor I føler at det har været svært og inddrage hende i løsningsforslag.

I forhold til at hun hader at I bestemmer, så kan det være en rigtig god idé at I nu inddrager hende lidt mere i hverdagen, så hun også føler at hun er med til at bestemme. Det kan f.eks. være at hun får en fast dag om ugen, hvor hun er med til at bestemme, hvad I skal have at spise og hvor hun er med til at lave maden. Det betyder ikke at hun skal bestemme det hele eller modsat at I bestemmer det hele, men at I i visse situationer lader hende have medbestemmelse og at I sætter ord på det, så hun rent faktisk hører, at I lytter til hende og gerne vil møde hende. I kan f.eks. godt forklare hende at I kan forstå, at hun synes I bestemmer for meget og at I synes det er helt fair, at hun også er med til at bestemme. At I derfor vil foreslå at hun bestemmer, hvad I skal have at spise om xxdagen og at I så bestemmer, at hun skal være med til at lave maden;)

Når hun har medbestemmelse, så lærer hun også at tage ansvar. Ansvar for sig selv og for hvad hun tror på og hvad hun gerne vil. Hun skal føle at I ...


Annonce

... lytter til hende, at hendes meninger og tanker, følelser, bliver taget seriøst. Hvis hun føler at I bestemmer alt og at I ikke lader hende selv bestemme eller have medbestemmelse, så vil hun begynde at miste tilliden til jer og vil ikke lytte til hvad I siger.

Prøv at gøre hende opmærksom på de situationer, hvor hun faktisk bestemmer "du bestemmer at…", så det bliver sagt åbent. Så vil hun naturligt også bedre kunne lytte til jer, når I så siger "jeg kan godt forstå det er uretfærdigt at, men jeg bestemmer sådan fordi…"

Med den alder hun har, kan I også godt nogle gange stoppe op og gøre hende opmærksom på at hendes adfærd er uhensigtsmæssig. Når hun f.eks. hopper i sengen og bliver ved, selvom I beder hende om at holde op, så kan I godt stoppe op, kikke på hende og spørge "hvordan kan det være, at jeg skal sige stop så mange gange?", så hun kommer til at reflektere over, at I har en aftale om at stop betyder stop. Det er naturligvis her vigtigt, at I rent faktisk har sat jer ned og talt om det og lavet aftaler, som hun er med på. Ligesom det også har stor betydning, hvordan I siger stop.

Du skriver omkring et med at hoppe i senegen, at hun bør vide det og derfor bliver I sure, når hun overhører jer - hvordan siger I stop? Siger I f.eks. "vil du være sød at lade være med at hoppe", "nu skal du holde op", "hvor mange gange skal jeg sige det til dig?" og lignende? Hvis I gør sådan, så skal I begynde at kommunikere mere klart og sige direkte "jeg vil ikke have du hopper i sofaen", eller "jeg forventer at du stopper nu" - så hun ved hvor jeres grænse går.

Med hensyn til hendes sortsyn - er hun negativ, taler hun dårligt om sig selv? "jeg er dum til..", "jeg kan ikke finde ud af.." osv. Her skal I være opmærksomme på især to ting - hvordan I taler om jer selv og hvordan I taler om jeres datter.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Vær opmærksomme på om I højlydt kommenterer jeres egne fejltagelser "for pokker, nu har jeg igen glemt.. jeg er da også et fjols!", "hvor dum har man lige lov til at være" eller lignende. Det hører jeres datter og hun kan tage det til sig.

Hvis I taler med bedsteforældre, venner, andre forældre osv. om jeres datter og hun hører jer omtale hendes temperament, hendes måde at reagere på osv. så vil dette naturligt også kunne påvirke hende. Vær derfor opmærksomme på at omtale hende positivt - også når hun hører det. Det at høre jer sætte nogle "styrkende ord" på hende og noget hun har gjort, det at høre jer fortælle hvor godt hun har klaret visse ting, kan give hende et billede af sig selv, som hun kan vokse af.

Derudover er det naturligvis, som I selv nævner, altid rigtig godt at kikke på hendes søvn, stadig sørge for faste sovetider. Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 8 år er 10.5-11 timer i døgnet. Det betyder at hun bør ligge i sin seng kl 20 om aftenen, hvis hun skal op kl 7…

Det er også vigtigt at hun tilbydes mange små måltider dagen igennem og at hun spiser sundt og varieret - ikke slik, kage, sodavand, saftevand osv. dagligt.

Og det er vigtigt at hun ikke sidder med computer, Ipad eller anden form for skærm og leger og spiller i timevis. Hun bliver i dårligt humør af dette, og humøret vil ofte svinge - så er det langt bedre at I laer hende bruge sig selv motorisk og mentalt på andre måder. Udnytter sommerferien til at få læst nogle bøger, spille brætspil eller være udenfor, cykle, spille stangtennis, badminton, løbe på løbehjul, rulleskøjter osv.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce