Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn - 3 år, 11 mdr.


4. juli 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 11 mdr.

Nattesøvn - 3 år, 11 mdr.

Kære Helen,

Vores søn har aldrig været en god "sover". Nem at putte, men har i de fleste perioder af sit liv sovet meget uroligt og vågnet mange gange.

Dog har han ca. siden han blev tre år sovet nogenlunde ok (og blevet) i sin egen seng, på sit eget værelse. Men nu har han lige været syg nogle uger, først med hoste (falsk strubehoste-lignende og lidt feber) i nogle dage, derefter influenza med høj feber i fem dage. Hvilket betyder, at vi har haft ham sovende i ægtesengen (og skiftedes til at sove der med ham).

Det syntes han åbenbart var så hyggeligt, trods sygdommen, at han nu hvor han har været rask i over en uge troligt kommer ned til os hver aften/nat. Første gang ca. midnat, hvor jeg som regel ikke sover dybere end jeg orker at følge ham op igen (ingen protester fra ham!). Men så kommer han igen et sted mellem 2 og 3 og da orker vi som regel ikke andet end at hive et tæppe og en pude frem til ham og lade ham blive.

Det er et problem både for kvaliteten af især min nattesøvn og fordi jeg får ondt i ryg/nakke af ikke at ligge ordenligt - han sover som sagt meget uroligt og roder rundt flere gange i løbet af resten af natten.

Hans humør har også taget et ordentligt skifte efter (og under) sygdommen. Han er pludselig blevet MEGET hidsig/opfarende; den mindste ting, man hører forkert, overhører eller noget, der driller ham (en knap, der ikke vil åbnes) og han råber og skriger rigtig højt (plus et par grimme gloser også). Han kan blive helt hysterisk og græde af raseri, på trods af at vi møder ham i det (lytter, italesætter at det var da også en dum knap, spørger om vi skal hjælpe (NAAAEEEJJ DUMME LORTE-MOR kan svaret så være...) eller bare siger, ...


Annonce

... jeg er her hvis du vil have min hjælp.

Humør-ændringern startede muligvis lidt gradvist for nogle måneder siden - flere og flere grimme ord, han virker lidt træt og presset somme tider, og vi har prøvet at give ham masser af ro og hente tidligt osv hvor muligt - han brokkede sig dog ikke over børnehaven eller andet specifikt.

Det er nu en helt anden søn, vi har fået, efter nogle ugers sygdom, synes jeg - kan det virkelig være rigtigt? Han vil ikke i børnehave (men der er så ingen/få problemer, når vi kommer derhen), han GIIDER ingenting og alle er bare nogle MØGUNGE-SKIDER (som er yndlingsudtrykket).

Jeg ved godt, at jeg på den måde skriver til dig med to problemstillinger - men måske hænger de sammen? Skal sige, at vi har haft ham hos lægen både før sygdommen (tjek blodsukker, fik lige en idé om, at det kunne være det, der gjorde ham træt/hidsig, men det var fint) og så selvfølgelig undersøgt, om der er "noget vi har overset" ifm sygdommene - det skulle der ikke være.

Hvad gør vi med soveproblematikken? Han søger jo helt klart noget tryghed (når han af uvisse årsager vågner) - vi har prøvet madras på gulvet, men han kommer trofast op derfra;-)

Og hvordan håndtere vi hans temperaments-skifte? Det er svært at tale med ham om det, selvom vi prøver før og bagefter at fortælle ham, at vi bliver kede af at han kalder os grimme ting. Han bliver selv meget ked af det, hvis man fx viser ham med mimik osv at man bliver ked af det i situationen - så bliver han helt ulykkelig (men stadig sur...)

Håber at du har nogle gode, konkrete tips eller evt. kan berolige med, at det kan være en fase... ;-)

Kh og undskyld at det - som altid - bliver meget langt...
Vi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce