Svar: Pige med temperament
Kære desperate mor
Tak for dit brev og meget fine og meget ærlige og åbne beskrivelse af, hvordan det foregår hos jer og hvad du tænker om det hele:)
Der er hos jer sandsynligvis rigtig mange ting, som spiller ind og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Det bliver dog svært at komme omkring det hele her i brevkassen, men lidt tanker med på vejen kan du naturligvis få:) Min næste bog udkommer den 9. september og den er jeg sikker på, at du kunne have glæde af at læse, men der er jo lige lidt tid til endnu…
Det første jeg tænker, når jeg læser dit brev er "hvordan er du selv opdraget?", "hvilken historie har du med dig i bagagen?". Måske har du selv oplevet en ret streng opdragelse og ved, hvad det har gjort ved dig - og derfor ønsker du noget andet for din datter. Du vil rigtig gerne være hendes ven, hendes fortrolige, hun skal vide at du er der for hende, at du elsker hende højt og du vil gerne give hende alt det, som du måske ikke selv har oplevet at få fra dine forældre… Men måske betyder det at du er lidt for eftergivende og lidt for overbærende.
Der findes mange forskellige typer forældre - og nogle er f.eks. eftergivende. Det betyder at du stiller få krav og din datter får lov til det meste. Du er en varm og åben person, prøver at møde hende og lytte til hvad hun gerne vil - men det er svært for dig at sætte grænser og derfor kan der hos jer ske det, at du siger "nej, nej, nej - jamen så gør det da", fordi det giver ro. Det er svært for dig at sætte grænser, fordi du gerne vil være ven med din datter…
Hvis du er overbærende i din opdragelse, så vil du også have svært ved at sætte grænser og have regler. Du elsker din datter højt og vil så gerne gøre hende glad og når du opsætter regler og sætter grænser - så risikerer du at hun bliver ked af det og det bryder du dig ikke om… Det vigtigste er at hun er glad.
Hvis man opdrager eftergivende eller overbærende, så får man ofte børn, der er udforskende og som mangler selvbeherskelse. Din datter vil være i tvivl om, hvem der bestemmer og har ikke rigtig nogen idé om, hvad du egentlig forventer af hende. Hun vil derfor godt kunne virke frustreret, have humørsvingninger og nogle gange ser man også at barnet har det svært i sociale sammenhænge.
Det du gør virker ikke - og du bliver frustreret og føler dig magtesløs - og så ryger du over i den autoritære forældrerolle, som du måske griber til, fordi det er den du selv er mødt med som barn. Så selvom du ikke ønsker at opdrage din datter på denne måde, så er det redskabet du har med dig - og derfor kommer straf, trusler, skæld ud osv. ind i billedet. Når hun ikke gør som du siger, gør som du beder om, så bliver du vred, du skælder ud, råber af hende og truer hende og til sidst falder så en straf - hun skal gøre som du siger, gøre som du vil, fordi du er den voksne og derfor ved bedst… Og bagefter bliver du naturligt ked af det, siger undskyld, bliver gode venner igen - fordi du jo godt fornemmer, at din reaktion er forkert, og fordi du inderst inde ikke ønsker at møde hende på denne måde.
Børn der bliver mødt af autoritære forældre vil miste respekten for deres forældre på grund af de strenge regler og den hårde disciplin - jo mere kontrollerende du er, jo mere vil din datter have lyst til at bryde reglerne.
Når jeg læser din beskrivelse, så får jeg et billede af at du er disse to modpoler - enten eftergivende/overbærende eller streng/autoritær - og du skal prøve at finde midten mellem disse måder at være forældre på. Du skal prøve at være det man kalder for en myndig forældre.
Hvis du er en myndig forælder, så sætter du klare grænser overfor din datters opførsel. Du forklarer, hvorfor det er nødvendigt med regler og hvorfor reglerne er som de er - du stiller også krav, der passer til hendes alder og den udvikling hun går igennem. Du har således realistiske forventinger til hende. Du anerkender hende, du lytter til hende, hvad hun vil eller ikke vil. Du indgår i dialog og finder en løsning som tilgodeser jer begge. Hvis ting er nødt til at være som du vil, så viser du hende stadig at du forstår hende og at det er okay, at hun vil noget andet.
Når din datter bliver mødt af en myndig forælder, så vil hun vise selvbeherskelse og vise selvstændighed. Hun ...
... vil virke glad og tilfreds. Hun vil kende reglerne og forstå, hvorfor de er der. Hun vil fordi hun er mødt ligeværdigt, stole på dig og på det du siger, hun vil fornemme at du vil hende det beste og hun vil have tillid til dig og vil derfor have lyst til at gøre som du beder hende om….
Det jeg vil sige med alt dette er altså at du skal prøve at gennemtænke, hvordan du selv er blevet opdraget og hvordan du gerne vil opdrage din datter, hvilken type forældre du gerne vil være og så forsøge at efterleve dette - og det er bestemt ikke let, men små skridt i den rigtige retning er stadig små skridt fremad og små skridt der kan give en ændring hos jer.
Du kan godt lave små aftaler med din datter og jeg synes det vil være en rigtig god idé at du og hun sætter jer ned og taler om, hvordan I kan hjælpe hinanden i hverdagen, så det bliver hyggeligt og dejligt at være i jeres familie. Hun kan med den alder hun har nu godt have små pligter, små opgaver. Det er vigtigt at hun har en rolle i familien. Det vil gøre at hun føler sig betydningsfuld og det betyder rigtig meget, at hun føler at hun er noget særligt. Du oplever måske at hun søger din anerkendelse når hun f.eks. siger “Se, hvor højt jeg gynger”, “Se min tegning, er den ikke flot?”.
Hun har en alder nu, hvor hun bruger sit sprog mere. Hun stiller mange spørgsmål, for at blive klogere på verden og på hvordan verden fungerer. Hun bruger også ord til at svare igen og siger f.eks. "jeg vil have den, NU!" eller "det gider jeg ikke!", "eller det kan du selv gøre!" eller lignende. Og det kan godt virke provokerende og du kan godt få lyst til at råbe højt, skælde ud og sige at "kan du så tale ordentligt!". Men det er stadig vigtigt at du viser hende anerkendelse, lytter og forklarer - og især, at du er tydeligt i din kommunikation.
Når jeg læser dit brev, så tænker jeg faktisk at det måske er her du skal sætte lidt ekstra ind - hvor går dine grænser? Og hvordan kan du kommunikere disse ud, så hun forstår dem?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Din datter må ikke være i tvivl om, hvor dine grænser går - og hvornår en grænse er brudt. Derfor skal du stå ved dig selv og stå fast ved det, som du mener er rigtigt - og du skal øve dig i at melde dette klart og tydeligt ud. Det gør du ved at formulere dig med et "jeg". Det betyder at du f.eks. kan sige "jeg vil have at du tager din jakke på" og ikke siger "man skal have jakke på, når det er koldt" eller "du skal være sød at tage jakken på"… Når du formulerer dig med et "jeg" så er du helt klar omkring, hvad du mener og hvad du ønsker. Du kan også sætte tydeligere grænser f.eks. "jeg vil ikke have at du slår!".
Hvis du ikke er tydeligt omkring, hvad du står for og hvad du bryder dig om og ikke bryder dig om, så vil din datter bruge enorme ressourcer på at finde ud af, hvad du egentlig mener. Og det lyder som om at det er dette, som sker hos jer - når du går, så følger hun efter og hun slår dig, sparker ud efter dig osv. og du fortsætter med at gå fra hende - afviser, men uden at sige rigtigt fra. Og hun afprøver dig også, når hun f.eks. løfter hånden og siger "skal jeg slå dig?" - hun vil se din reaktion, hun afprøver dine grænser, forsøger at finde ud af, hvad du egentlig synes er okay og hvornår grænsen er nået - og igen - hos jer er der ikke rigtig nogen middelvej, enten er du sød og eftergivende eller også er du hård og autoritær - og netop derfor er hun så usikker på, hvor hun har dig…
Jeg tænker også at det er rigtig vigtigt at I to laver noget dejligt sammen. Lige nu lyder det som om at det meste af dagen ender i skæld ud og manglende hygge og nærvær - og det er rigtig vigtigt at du ser hende, virkelig ser hende og lader hende mærke, at du er der for hende hundrede procent. Jo mere hun føler sig set og lyttet til, jo mere du møder hende, jo flere knus og kram, jo mere vil hun naturligt også begynde at lytte til dig og møde dig:)
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre - og derudover vil jeg også anbefale dig at du overveje om du skal gøre brug af rådgivningen i kommunen. Jeg kan se at der er mange muligheder for at få rådgivning i den by, hvor du bor. Du kan finde telefonnumre og læse om de forskellige muligheder på kommunens hjemmeside.
Fortsat held og lykke - og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.