Svar: Hysterisk gråd uden grund - 18 mdr

---

Kære Iben

Så vidt jeg husker så har du og din mand tidligere skrevet at I har haft glæde af at læse bogen 'Ka selv, vil selv' og nu er det så at bogen rigtig kommer til nytte og gør at man kan sige 'nå ja, det er jo nok sådan det hænger sammen'.

Jeg kender godt fornemmelsen af at barnet tænder af uden at man kan se nogen grund, men et eller andet trikker jo. Dermed ikke sagt at jeres søn selv kender grunden, eller at du kan finde grunden, men et bud kan være at det handler om hans hjernemæssige udvikling. Han er endnu ikke i stand til at tænke på samme måde som voksne og kan heller ikke adskille ting. Så han tænker, oplever og handler helt anderledes end jer voksne.

Når du f.eks. giver ham en banan, hvordan foregår det så - er det et spørgsmål som 'er du sulten', som udmunder i en banan, spørger du ham om han vil have en banan, kunne det tænkes at han troede du mente en pære i stedet, eller at han forestillede sig at han selv skulle skrælde bananen?

Lige nu er din dreng endnu ikke i stand til selv at finde ud af, hvad det er han selv vil og nogen gange kammer det så over og ikke noget duer. Det ...

---

---

... hører med og det er fuldstændig som du beskriver. I bogen står f.eks. historien om Emil, der vil have havrefras, spiser to mundfulde og vil så have havregryn - da han får at vide at han skal spise sine havrefras først, så bryder han helt sammen.

Der er også historien om Fie, som skal med udenfor. Mor spørger om hun skal have sin kop med ud og tror at Fie siger ja til at komme ud, hvis hun får sin kop med. Fie kan pga hjernens udvikling kun forstå spørgsmålene adskilt 'skal du med ud - svaret er nej' og 'skal du have koppen - svaret er ja. Men de to ting kan ikke kobles i Fies bevidsthed. (fra Bogen Ka selv, vil selv).

---

---

---

Nogen gange er løsningen af skabe adspredelse og få din dreng til at tænke på noget andet, andre gange at sidde med ham og atter andre gange, bare at sætte sig på gulvet ved siden af ham og fortælle ham at man er der og lade ham vide at han kan komme op til en. Altså at man selv tager det helt roligt, præcis som du gør. Der findes desværre ikke nogen helt bestemt løsning, nogen gange virke det ene andre gange det andet og fleksibilitet må der til.

Fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---