Svar: Græder stadig ved aflevering

---

Kære mor til 2

Tak for dit brev :)

Det lyder rigtig hårdt! Du fortæller at Victor har haft det svært med at blive afleveret siden han var 11 måneder gammel og nu er han 2.5 år… Det vil sige at de sidste halvandet år, har han faktisk ikke rigtig været glad for vuggestuen…:( Der har dog været perioder, hvor det er gået bedre og det lyder som om, at pædagogerne er søde til at tage imod ham og de sender også en sms kort tid efter - nu går det fint, Victor leger og er glad igen. Og når du henter ham, så er han ofte også glad og leger godt.

Hmm… Det er rigtig svært helt at tyde hvad det handler om og selvom han nu kan sætte flere ord på, så er det svært helt at finde ud af, hvad det han siger betyder. Det kan naturligvis godt være, at han har svært ved at skifte situation. At han nu er så bevidst om at du er hjemme hos lillebror, at det er svært for ham at være den, som bliver sendt af sted. Og når du henter ham, så hygger han sig og har det jo godt og sjovt og så er det svært at blive hentet.

Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet…

Hos jer lyder det som dette - men det er godt nok en lang periode… Hvordan har han det generelt med at være på afstand af dig? Er det okay for ham, eller er han normalt en dreng, som helst skal have dig indenfor synsvidde? Skal han vide, hvor du er hele tiden? Hvordan har han det med at blive passet af bedsteforældre eller andre I kender godt? Er reaktionen her den samme eller er der forskel på om det er vuggestuen han afleveres i eller bedsteforældre der passer ham?

Det er helt naturligt at børn som er 2.5 år kan søge deres forældre rigtig meget. Børn i denne alder vil ofte være bange for dyr, bange for mørke og lignende ting og i den forbindelse har de ekstra meget brug for os forældre. De har brug for at sidde på skødet, opleve verden fra vores trygge favn, brug for at vi sidder på sengenkanten om aftenen osv. Det er helt naturligt. Men du skal naturligvis være opmærksom på om jeres dreng fremover, kan være bange for at du forlader ham, i en sådan grad, at det påvirker hans hverdag. Jeg tror det dog umiddelbart ikke - især fordi han jo meget hurtigt bliver glad, leger, tager del i hverdagen osv. sammen med de andre børn og voksne:)

Kan der være noget i vuggestuen, som gør ham ked af det, utryg? Han sætter jo ord på "vil ikke i vuggestue, den er gammel", "pædagogerne er der ikke, de er syge" som et tydeligt signal om at han ikke vil det - men ikke helt til at gennemskue hvorfor. Han vil dog gerne i ...

---

---

... børnehave og det er jo et stort plus og rigtig godt at I har fået en plads til ham til oktober og at lillebror kan være i samme institution. Jeg tænker, at hvis jeres dreng har det svært med at mor er hjemme med lillebror og dette er årsagen til hans protester mod at blive afleveret, så vil det hjælpe at de to er i samme institution. Han vil naturligt føle dette langt mere fair:)

Hvilke signaler sender du, når du afleverer? Er du selv urolig og utryg ved at aflevere ham, bange for at han skal blive for ked af det? Hvis han mærker dette, så kan det naturligt forstærke hans uro - "hvis mor ikke bryder sig om at aflevere mig, så er der noget galt med det her sted" og han vil derfor protestere mere. Du kan derfor overveje, hvordan du reagerer, når han protesterer…

Det er vigtigt at finde balancen mellem at anerkende det savn han har, at han rent faktisk savner dig rigtig meget og du må gerne fortælle ham, at du også savner ham og at du glæder dig til at I ses igen - og samtidig heller ikke gøre for stort et nummer ud af det, ikke pylre om ham men prøve at give ham små kærlige skub til at komme videre og ikke hænge fast.

Har han en bamse, en putteklud eller andet - måske en aflagt t-shirt af din eller fars, som dufter af jer og som han kan have med i børnehaven. Det er vigtigt at han har en substitut for jer, en at trøste sig med, når I ikke er der. Nogle børn har også et glæde af at have et lille fotoalbum med, som indeholder lidt billeder af jer hver især, og måske billeder af noget af det hjemmefra, som han holder rigtig meget af. Hvis og når han så savner dig, så kan han kikke på billederne og på den måde måske mærke at I kommer igen:)

---

---

---

Det bliver naturligt en omvæltning for ham at komme i børnehave - lige nu er der mange yngre børn, mange babyer og han er den store dreng, ligesom han også er derhjemme. I børnehaven bliver han en af de små og der vil være mange store drenge, som kan rigtig meget og hvor han naturligt kan have svært ved altid at følge med. Det kan godt blive hårdt - men det kan modsat også vise sig at være rigtig dejligt for ham, det må tiden vise:)

Du hjælper ham lige nu bedst ved at prøve at lytte til ham og de behov han signalerer og det lyder rigtig godt at du nogle gange vælger at holde ham hjemme og vælger at give ham korte dage - men de fleste dage også vælger at han skal af sted, netop fordi du oplever at han rent faktisk er glad for det, når han først er der. Du beskriver også en institution, hvor du er glad for pædagogerne og hvor du har indtryk af at de rent faktisk gør det bedste de kan, for at tage sig af Victor. Og det er vigtigt, det betyder rigtig meget at du har tillid til den institution du afleverer ham i.

Kan det tænkes at det lige nu er ekstra svært for ham, fordi han også har været indlagt og er blevet opereret? Det kan naturligt gøre hans behov for mor ekstra stort og godt være med til at skabe lidt separationsangst… Jeg håber alt er gået godt!

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker måske kan være forklaring hos jer:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---