Annonce

Annonce

Svar: Skal jeg malke ud om natten?


17. juni 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maria

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar. Det lyder som om at amningen kører rigtig fint hos jer og hvor dejligt at høre, at "bettefisen stortrives";)

Nej - du skal ikke malke ud om natten. Det er rigtig fint, at du lige nu ammer omkring kl 22 og igen i løbet af natten ofte mellem 04/05. Og det er super flot og rigtig dejligt, at din dreng kan tage så langt et søvnstræk. Det hjælper også på din mælkeproduktion at du får lidt ekstra hvile, så nattesøvn er også godt. Derudover så vil det at amme sen aften og tidlig morgen også være med til at øge mælkemængden, det er ikke kun amningen midt nat, som har betydning for dette.

Du skal nyde at din dreng lige nu sover så langt et søvnstræk og forberede dig på at det ikke nødvendigvis bliver ved. Nogle gange lykkes det rigtig godt at få børn i denne alder fyldt så godt op med mælk i løbet af dagen og aftenen, at de sover rigtig godt og længe om natten - og det er dejligt - men hos de fleste børn ændrer det sig igen i 5-6 måneders alderen. Du skal derfor nyde det nu og ikke blive bekymret, hvis din dreng så pludselig viser sig at søge brystet lidt hyppigere igen - det er naturligt:)

Du har naturligvis ret i at hvis han flere nætter i træk sover 7-8 timer uden at få mælk hos dig, så kan din produktion godt blive nedsat - og oplever du dette, kan det være nødvendigt at du tager ham op i løbet af natten, for at give ham en ekstra amning der. Jeg vil foreslå at du netop tager ham op til dig og ammer ham og ikke malker ud.

Når det er sagt, så vil mange børn dog naturligt søge brystet ekstra hyppigt om dagen, fordi de har sprunget amningen over om natten og på den måde også øge mælkeproduktionen - fordi det er hyppigheden af amning som øger din mælkemængde. Det giver altså mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Og på den ...


Annonce

... måde kan han regulere sit behov ind, selvom han sover et lidt længere stræk om natten.

Men igen - når det så er sagt, så skal du naturligvis finde balancen, for det er også en god idé at arbejde på en rytme, hvor han også lærer at sove lidt længere og gode lure om dagen, så hele dagen ikke bliver til noget "slatspiseri" og "slatsoveri" og det er derfor en god idé at arbejde på at hans indtag af mælk dækkes over døgnets 24 timer og derfor vil det være helt okay at han f.eks. sover 5 timer uden mælk om natten, men de meget lange nætter, hvor han sover 7-8 timer skal du være opmærksom på - du må altså et eller andet sted prøve at vurdere det ud fra, hvordan du oplever at din dreng trives, hvordan han søger brystet i løbet af dagen, sover om dagen osv. Så du finder en rytme, som både han og du trives rigtig godt med.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til mælk i skemad, så kan du sagtens bruge udmalket modermælk i den første skemad. Det kan gøre at smagen minder lidt om noget han kender. Du bør dog malke ud i sterile flasker beregnet til formålet. Du bør ikke bruge isterningebakker til hverken mælk eller skemad. Isterningebakker kan frigive skadelige stoffer som for eksempel phthalater, der menes at være hormonforstyrrende. Hvis du gerne vil fryse babymad ned, så kan du købe bøtter beregnet til netop babymos eller fødevarer.

Med hensyn til at starte op med skemad, så vil jeg anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg igennem de første smagsprøver til I er igang med familiemad. Der er opskrifter, dagsplaner og du kan slå fødevarer op, når du er i tvivl om, hvad han må få, hvordan det skal laves osv. Du kan også læse om mælk - modermælk, modermælkserstatning osv. Samt hvad du har brug for af forskelligt udstyr, hvordan det er med nedfrysning, optøning af babymad osv.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce