Svar: Sover dårligt om natten
Kære Camilla
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er sandsynligvis flere ting, der spiller ind hos jer.
Med den alder har har nu, vil det være rigtig godt, hvis han kan have en rytme, hvor han kun sover 2 lure dagligt - så han ikke har nogen lur efter kl 16. Det kan være lidt svært, da han står tidligt op og derfor også sover tidligt hele dagen igennem, men du kunne måske prøve at putte ham lidt senere, så hele dagens rytme ændrer sig lidt og så han kan nøjes med de to lure…
Det samlede søvnbehov er i denne alder ca 14 timer. De fleste børn vil trives med at sove f.eks. ca 3 timer samlet i løbet af dagen og ca 11 timer om natten. Det vil hos jer passe med at din dreng sover ca 1 time om formiddagen og to timer til middag. Og at han så kommer i seng kl ca 19 og vågner kl ca 06. Din dreng må naturligvis gerne sove mere om dagen, hans formiddagslur må gerne vare 1.5 time, hvis han sover dette, ligesom middagsluren også gerne må være 2.5 time - så vil han naturligt sove en time mindre om natten og det kan være en god idé at arbejde på, at han så f.eks. puttes omkring kl 20, så det ikke er hans tidlige stå op tidspunkt der rykkes yderligere frem.
Det har også noget at sige, hvor meget og hvad han spiser i løbet af dagen. Det er rigtig fint med de to flasker i døgnet - de må gerne ligge aften og tidlig morgen, som du fortæller at de gør - men i løbet af dagen skal han have mange små måltider, så han bliver fyldt godt op. Du skriver at han ikke spiser ret meget aftensmad, det er okay - det er dog en god idé at du nu indfører en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual.
Mit forslag til en dagsplan, hvor hans puttetider er rykket lidt, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9 og sover her 1-1.5 time
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende rester fra aftensmaden. Suppleres også meget gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk (det må gerne være mos fra glas, så du på den måde sikrer dig at han er fyldt ekstra op). Vand af kop.
Tilbydes en kop lun mælk og en banan. Og puttes til middagslur kl ca 13 og sover her 2-2.5 time
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød i køkkenet - det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød (hjemmelavet eller færdiglavet - lige nu er det vigtigste at han bliver fyldt lidt ekstra op til natten), vand eller mælk af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - det at få et bad kan godt være med til at øge hans vågenperiode om aftenen lidt og ...
... det vil samtidig gøre ham træt ca en time efter han tages op af badet, så han netop er parat til putning omkring kl 20.
Ud over at forsøge at skabe en nogenlunde fast rytme omkring mad, søvn og aktiviteter i løbet af dagen, så vil det være rigtig godt, hvis du er opmærksom på at han ikke skal falde i søvn med sin flaske. Han skal ikke have flaske inden sine lure om dagen og han skal ikke falde i søvn med flasken om aftenen.
Det handler om søvnassociationer - hvad han forbinder med det at skulle sove, altså hvilket ritual I har. For det lille barn er det helt naturligt at få bryst eller flaske, når barnet skal sove, mene for det lidt større barn er det vigtigt at finde nye måder at falde i søvn på.
De gode søvnassociationer er:
Putteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
De mindre gode søvnassociationer er:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Det er helt naturligt at vi har mange opvågninger om natten. Faktisk vågner vi alle sammen mellem 10-20 gange hver nat - vi vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Det betyder at vi i vores underbevidsthed registrerer om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.
Hos jer er dette vigtigt fordi hvis din dreng er afhængig af sin flaske, altså forbinder sin flaske med at falde i søvn og med at komme videre i søvnen i løbet af natten, så vil han naturligt forvente at flasken skal være der, hver gang han har en af sine opvågninger. Derfor vil han vågne igen og igen og igen og kan ikke sove før du giver ham flaske, - ligesom hvis han falder i søvn i din favn, så vil han vågne hele natten og kan ikke finde ro, før du tager ham op i dine arme og vugger ham. Det er derfor vigtigt at du er bevidst om, hvilke ritualer du bruger når du putter ham:)
Derudover så er han i separationsfasen og det betyder at han lige nu motorisk vil være meget urolig og at han også vil have rigtig mange drømme og derfor kan sove uroligt fordi han drømmer meget. Og du skal her prøve at vurdere, hvad der er tale om - om han evt. kan komme videre i søvnen på egen hånd eller om han har brug for din hjælp. En god hjælp kan f.eks. være at hjælpe ham om på den anden side, lægge dine hænder beroligende på ham, putte ham med dynen eller lignende, så han kan mærke at du er der, passer på ham og han kan være helt tryg - men uden at du tager ham op eller giver ham noget i munden:)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.