Annonce

Annonce

Brev:

Morsyg dreng


11. juni 2014

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Morsyg dreng

Kære Helen

Jeg vil starte med at sige tak for en fantastisk brevkasse, som har hjulpet mig en del siden jeg blev mor for godt halvandet år siden.

Vores søn har været meget glad for sin mor, i nogle perioder mere morsyg end andre. Det hjalp da jeg vendte tilbage til job, da han var 8 måneder, og min kæreste gik på 10 ugers barsel. Så kunne min kæreste endelig også ”stille noget op” med vores søn, så det ikke kun var mig, der kunne putte mm. Faktisk begyndte han først at sove igennem, da jeg vendte tilbage på arbejdet. (Inden da, var det som oftest mig, der gik ind til ham, når han vågnede. Vi byttede ”tjans”, da jeg begyndte at arbejde).

Nu er vi kommet ind i en periode, hvor vores søn ved det mindste nej, smider sig på gulvet i et kæmpe hyl og for at understrege sin utilfredshed kaster med sutten eller legetøjet. Nogenlunde samme reaktion kommer, hvis jeg går på toilettet eller går ind i et andet rum, for at hente et eller andet. Han sætter i et kæmpe vræl og styrter efter mig og hamrer på døren, hvis jeg er på toilettet. Han åbner også døren, hvis han kan nå det inden far forhindrer ham i det. Det hjælper nogle gange lidt hvis jeg lige bruger tid på at forberede ham på at ”nu skal jeg lige hente noget” eller ”jeg skal lige i bad, gå hen til far”. Han protesterer stadig en del, men det virker som om han accepterer det en anelse bedre. Far kan til gengæld gøre hverken til eller fra. Han oplever at uanset om han forsøger at aflede opmærksomheden, når jeg forlader lokalet, eller om han direkte tager ham væk fra døren, så kan han ikke rigtigt trænge ind til vores søn, som udelukkende har fokus på, at jeg ikke er der.

I andre situationer vælger han også altid mig først. ...


Annonce

... Hvis han vil have hjælp til noget (fx have noget at drikke) henvender han sig altid til mig og ofte foreslår jeg at han skal spørge far om hjælp. Det gør han også de fleste gange, når jeg foreslår det. Dog skal det siges, at hvis vi ser noget sjovt i fjernsynet, får øje på en fugl uden for vinduet, har bygget et legotårn, inddrager han altid far. Så henter han ham og siger ”se se” eller tager legetøjet hen til far, så han kan se det.

Far må også gerne putte, men han skal også lige forberedes på at det er far der putter, ellers undgår vi ikke at han klamrer sig til mig, når jeg har sagt godnat.

Det værste er, at når jeg ikke er hjemme, er der ingen problemer! Så måske skaber jeg problemerne? Eller hvordan tænker du, vi skal forholde os til det? Det er meget ekstremt lige nu. Når jeg har været væk i 2 minutter for at hente noget i et andet rum, vil han op at sidde hos mig og nusse og klamrer sig ind til mig, inden han igen er klar til at lege. Vi kunne rigtig godt tænke os, at han fik lidt mindre panik omkring min tilstedeværelse og mere ro med far, selvom jeg også er hjemme.

Bonusinfo: Jeg afleverer ham som regel hver morgen i vuggestuen og min kæreste er den, der henter. De er sammen ca. en time inden jeg når hjem fra arbejde. Jeg er for det meste først hjemme 17:30, så vores aften er ikke så lang. Vi er alle 3 sammen hele morgenen. Jeg står først op og går i bad inden de to andre vågner. Så sidder den ene af os, eller os begge, sammen med vores søn, når han spiser morgenmad og så får vi ”anden runde” morgenmad sammen, når alle er kommet i tøjet osv. Vi skiftes til at give ham tøj på og børste hans tænder mv.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
MajBritt

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce