Svar: Amning, nedtrapning og sovevaner
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål - og for at svare på dit sidste spørgsmål først, så kan du ikke regne med at din datter med den alder hun har nu, selv vil sige fra overfor amningen. Hun er meget bevidst, hun er udmærket klar over at mor er et og brystet noget andet - det er ikke længere "et hele" og hun kan gøre bevidst opmærksom på, når det er brystet hun har brug for. Brystet er for hende det tryggeste i verden lige nu og det vil hun naturligt ikke sige fra - hvornår amningen skal stoppe er derfor højst sandsynligt en beslutning du skal tage, en beslutning du bliver nødt til at tage, for du kan ikke regne med at din datter siger fra.
Du ammer meget - rigtig meget. Og du nævner selv at det måske kan påvirke hendes søvn og evne til at sove igennem - og ja, det kan det i allerhøjeste grad. Det påvirker hendes evne til at kunne overgive sig til søvnen og også hendes evne til at komme videre i søvnen om natten, når hun har sine små opvågninger, som vi alle naturligt har. Det påvirker også hendes indtag af mad i løbet af dagen. Hvis hun ammes mellem 5-10 gange i døgnet, så får hun rigtig meget mælk, så meget mælk, at hun naturligt ikke vil spise nok af den rigtige mad. Det nedsætter hendes appetit og også hendes mulighed for at spise varieret nok til at dække hendes næringsbehov.
Nogle børn vil trives rigtig fint med en nedtrapning, andre børn kan ikke forstå, hvorfor de nogle gange må ammes og andre gange ikke må. Din datter kender jo ikke klokken og vil naturligt ikke kunne forstå, hvorfor du f.eks. ammer hende om aftenen kl 20, men ikke vil amme hende kl 16 elller kl 02 - og slet ikke når hun er vant til dette og kan styre sit behov helt selv. Det vil gøre hende rigtigt ked af det, rigtig frustreret og ulykkelig. Og du vil naturligvis være ligeså ulykkelig, når du nægter hende brystet og du ved og mærker, at det er brystet hun vil have. Det er en meget svær situation.
Det ændrer dog ikke på at du er nødt til at stoppe amning på den ene eller anden måde og at du er nødt til at fornemme om det vil være okay at du ammer hende til natten og ellers ikke - eller om du er nødt til at stoppe helt.
At stoppe fra den ene dag til den anden kan som sagt være nødvendigt - men det kan give nogle problemer - både fordi hun bliver ulykkelig men også fordi dine bryster naturligt skal tømmes. Du vil jo stadig producere mælk og hvis ikke dette tømmes ud af brystet, så kan du risikere at få en brystbetændelse. Så i forhold til din krop og hensynet til den, så kan det være en god at trappe ned og fjerne en amning af gangen, så din datter får mindre og mindre mælk og din produktion naturligt nedsættes. Du må så være der for din datter, når hun bliver frustreret over at du ikke automatisk tilbyder hende brystet.
Det er som sagt tryghed du fjerner og derfor er det vigtigt at du sætter noget andet i stedet. Det er for det første vigtigt, at du husker på at bryst og mor er to forskellige ting og du kan stadig give hende masser ...
... af tryghed, selvom du ikke ammer. Du kan holde hende, kærtegne hende, putte med hende, sige beroligende ord, synge for hende osv. så hun stadig mærker at du er der for hende, du forsvinder ikke, du passer på hende og elsker hende højt - det er brystet, som forsvinder.
Du kan også med fordel give hende en bamse, en putteklud (der evt. dufter af dig) eller lignende, som hun fremover kan putte med og bruge som tryghed, når mor og brystet ikke er der. Det vil være helt relevant at hun får en substitut for mor og brystet, som hun kan bruge i årene frem.
I hverdagen skal du bruge ordet "slut!", når ting slutter. Det kan være bogen som klappes sammen "slut - der er ikke mere historie". Det kan være maden hun har spist "der er ikke mere mad på tallerkenen, det er slut" osv. Og slå ud med dine hænder, gestikulere "slut", så hun kender ordet og kender tegnet. Og når hun så klapper dig på brystet og signalerer, at hun vil have bryst, så bruger du dette "slut, det er ikke mere, det er slut" og tilbyder hende så et alternativ "er du tørstig skat, se her er lidt at drikke, værsgo". På den måde viser du hende, at du forstår hendes behov for at få noget væske, men holder fast i at brystet er slut. Du lytter og reagerer.
Samtidig må du så aflede hende, så hun glemmer amningen og går igang med andre ting "kom skat, skal vi læse lidt?", "kan du finde en bog, vi kan læse i?" osv. så du hjælper hende videre og så hun lærer at der ikke længere behøver være amning.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun skal have mange små måltider dagen igennem og have masser af vand af kop, så hendes behov nu dækkes af rigtig mad og vand. Du skal opfordre hende til at være aktiv selv "sæt dig på din stol skat", "kan du bære skålen hen på bordet" osv. så du hjælper hende med at få mad og væske og derfor ikke behøve brystet så meget, men så du samtidig også gør hende til den store pige, som hun jo er ved at være. Så hun ikke længere er en baby der ammes, men bliver mødt som et større barn. Det vil kunne hjælpe hende til også selv at føle behov for noget andet end brystet. Naturligvis ikke stille krav, som hun ikke kan honorere, for så vil hun søge brystet ekstra meget, men vise hende, at du nu ser hende som en større pige:)
Din datter kan ikke sove igennem, så længe hun er afhængig af brystet for at sove. Når hun falder i søvn med dit bryst vil hun naturligt vågne op og søge brystet igen og igen hele natten igennem, og når hun får det, så sover hun roligt videre.
At stoppe amning helt uden gråd bliver desværre nok svært med den alder din datter har - hvis det er for hårdt for dig, så kan far måske tage over i nogle nætter. Han kan give masser af nærhed, omsorg, tæt fysisk kontakt og elsker naturligt jeres datter ligeså meget som du gør og han vil være der for hende, men han kan af gode grunde ikke amme. Og måske skal du så sove et andet sted…
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det har givet et lille skub til at komme væk fra amningen:)
Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine