Annonce

Annonce

Svar: 37 timer?


3. juni 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære søde du

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra jer igen - og hvor dejligt at I har fået en lillesøster - stort tillykke med det! :)

Du har fuldstændig ret i at de fleste børnefamilier ikke kan leve op til en daglig institutionstid på 4 timer dagligt, når der også skal tjenes penge og det er virkelig svært for mange familier at få hverdagen til at hænge sammen! Og naturligvis kan din datter komme i dagpleje eller vuggestue.

Du skal for det første vælge et godt sted eller en god pasningsmulighed til hende. Det vil sige et sted, hvor du oplever at der vil være trygge rammer, hvor hun kan få den nærhed og omsorg hun naturligt har behov for. Du skal altså undersøge mulighederne for pasning, hvor I bor. Besøge forskellige vuggestuer, mødes med dagplejerne osv. for at finde ud af, hvad muligheder der er og hvad der vil passe bedst til jeres datter. Du skal være tryg ved at aflevere hende og vide at den/de voksne tager sig rigtig godt af hende og passer på hende.

Så skal du prioritere jeres tid sammen, når I er sammen. Det vil sige, at når hun bliver hentet, så skal I bruge tid sammen som familie. Det er vigtigt at prioritere familien frem for at køre i fitnesscenter, gå i byen, aflevere hende til pasning hos bedsteforældre eller andre, imens I voksne laver noget for jer selv. Når I har mulighed for at være sammen, så skal I være sammen.

Du skal prøve at planlægge jeres uge, så I får lidt mere tid sammen. Det kan være at du f.eks. laver mad til to dage i træk, så du ikke behøver stå i køkkenet hver aften. Det kan også være at du planlægger indkøb ...


Annonce

... i weekenden eller måske prioriterer at få visse varer bragt til døren - så I ikke er nødt til at køre op for at handle, når hun er hentet i institution eller dagpleje. Efter en lang dag væk hjemmefra er det naturligt ekstra hårdt, hvis I så også skal op at handle og direkte hjem derfra for så at lave mad osv.

I kan overveje om der er mulighed for at bedsteforældre eller en anden kan hente hende en gang imellem, tage hende med hjem, hygge med hende (og storesøster). Det kan være rigtig dejligt for alle generationer, hvis man har denne mulighed. Det vil naturligt være med til at nedbringe antallet af timer, hvor hun er i dagpleje eller institution. Det vil naturligt ikke være det samme som at være hjemme sammen med mor eller far - men der er nu alligevel noget dejligt ved at blive hentet og passet af bedsteforældre en gang imellem, hvis det er muligt:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du naturligvis vurdere hen af vejen hvordan det går. Du skal se på og lytte til hvad din datter siger, hvordan hun reagerer. Hvis hun er glad, trives, har det godt med at blive afleveret, leger, spiser, sover godt osv. i løbet af dagen og virker glad og tilfreds når du henter hende - ja så må du tro på at hun har det godt. Tal med de voksne som passer hende og oplever hende i løbet af dagen, hør hvad de fornemmer og lyt også til din mavefornemmelse - det du føler virker okay er sandsynligvis okay. Og hvis du fornemmer, at det her går ikke, at jeres datter ikke trives, ja så må I finde andre løsninger alt efter hvad problemet er.

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce