Svar: Meget humørsvingende baby

---

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)

Der er ikke tvivl om, at jeres drengs alder og den store udvikling han går igennem lige nu spiller ind:)

Der sker rigtig meget med ham lige nu og rigtig mange forældre bliver på en gang meget frustrerede, trætte og også overraskede, når de oplever deres barn i 9-10 måneders alderen. For jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, og du mærker naturligt hans spirende egen vilje. Børn i denne alder kan som lyn fra en klar himmel pludselig blive enormt vrede, kede af det, frustrerede. Som forældre kan man godt stå med følelsen af "hvem er dog den lille dreng?" fordi man pludselig ser sider af ham, som man ikke har set før. Man kan blive helt urolig for om der er noget galt med barnet, især hvis det er første gang man oplever det eller ikke har oplevet det med den ældste - men med temperament er børn jo også forskellige :)

Temperamentet, selvstændigheden, den egen spirende egen vilje, ses ofte ved middagsbordet, hvor han pludselig ikke vil spise, lukker munden for skeen. Det ses også ved puslebordet. Han vil pludselig ikke skiftes, snor sig som en ål, protesterer højlydt, græder, vil bare ikke ligge ned men stå ... lyder det bekendt? … Og du kan også opleve det, når I er ude at handle, han sidder foran i indkøbsvognen, kigger på hylderne og skriger pludselig som besat fordi han har fået øje på noget bestemt. Du ved ikke hvad det er han har fået øje på og hvorfor han pludselig græder - det er frustrerende - men stadig normalt :)

Han er rigtig godt igang med separationsfasen. Han øver sig rent fysisk i at være mere og mere på afstand af dig - han kryber, kravler, prøver måske at rejse sig op ved møblerne. Og for at kunne adskille sig, er han også nødt til at være knyttet til. Derfor vil han lige nu klynge sig, søge dig lidt ekstra, have ekstra meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt. Det kan være frustrerende, fordi han på den ene side vil op, være på din favn og når han så kommer op, så vi han ned igen…

Når du går ind i en tilstødende lokale, så græder han. Han er stadig så lille at han ikke forstår hvor du går hen. Han kan ikke forholde sig til at du stadig er der, når han ikke kan se dig. Når du går og du forsvinder ud af hans synsfelt, så føler han sig forladt og alene og derfor bliver han ked af det. Han forstår heller ikke tid og ved derfor ikke om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer - for ham er du bare forsvundet. Du mærker det i dagligdagen, når du går på toilettet eller når du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, du mærker det, når han skal sove. Han har brug for dig, brug for at se dig, brug for at mærke dig, for at vide at du ikke er forsvundet.

Det er vigtigt at du giver ham den fysiske nærhed, som han har behov for. Man kan sige at hans mor-depot skal tankes op, så han har noget at tære af, når I er på afstand af hinanden. Det er derfor rigtig godt at du lader ham sidde på dit skød og at du tager ham med dig, når du går nogen steder, så han kan se dig og ikke føler sig alene. Det vil også være en rigtig god idé at lege gemmeleg, hvor I skiftes til at gemme jer og han skal så sammen med den anden lede efter den, der er gemt. Storesøster kan være med til at lege dette:)

På samme måde, vil det være rigtig godt at "lede efter hinanden" i hverdagen - f.eks. sige "skal vi se om vi kan finde far, hvor er far henne?" eller lignende så han bliver bevidst om at man kan være der, selvom man er ude af syne.

Brug også lyde, giv lyd fra jer, så han lærer at lytte efter og også bevæge sig efter lyden. Hvis du f.eks. går ud i køkkenet og han er i stuen og han kalder, græder lidt, klynker - så gå hen i døråbningen, kald på ham "hej skat, jeg er lige her", så han ser dig og hører at du stadig er der. Prøv at opfordre ham til at søge dig "kom herud skat, kom", så han lærer at han kan bevæge sig efter dig :)

Hvis du f.eks. går ud med skrælleposen, så sig "mor går lige ud med posen, så kommer jeg igen" og så hører han at døren åbner, der lyder et klonk af låget på skrællespanden og så kommer du tilbage. Han lærer altså at den sætning du siger, hænger sammen med de lyde og så kommer du igen.

Jo bedre ...

---

---

... han bliver til motorisk at bevæge sig rundt, jo lettere bliver det naturligt i hverdagen og derfor er det en rigtig god idé, hvis du kan stimulere ham motorisk, tumle med ham, gynge ham, trille ham osv. så han begynder at kunne bevæge sig mere efter dig :)

Prøv også nogle gange at hjælpe ham verbalt - "jeg er lige her skat, hej med dig", og ikke med det samme hjælpe ham motorisk. Det er helt okay at I øver at være lidt på afstand af hinanden, så du ikke behøver ligge nede på gulvet ved siden af ham hele tiden, men godt kan stå og lægge tøj sammen eller skræller kartofler eller lignende imens han ligger på gulvet ved siden af dig. Prøv også at tage ham med, lad ham sidde i den høje stol, hvorfra han kan sidde og kikke på dig, følge med i hvad du laver.

Se også på hans rytme og sammensætningen af hans mad i løbet af dagen. Det er vigtigt at han spiser sundt og varieret og tilbydes mange små måltider dagen igennem. Sammensætningen af maden og mængden af måltider vil naturligt spille ind på humøret.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og det har også betydning for vores søvn. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, det vil f.eks. være, når vi spiser bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager.

Jeg ved fra dit tidligere brev, at jeres dreng ikke er den store grødspiser - men grød er faktisk godt. Det er vigtigt at starten dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Hvis han ikke vil have dette kan du måske prøve med havregrynsboller.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Sørg for at han spiser grøntsager, kød og fisk til frokost og om aftenen. Og giv ham 3 hovedmåltider dagligt og gerne 3 mellemmåltider - det vil sige morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og et godnatmåltid.

Det er også vigtigt at han får sin søvn og mange børn vil i denne alder sove lidt mindre end vi umiddelbart synes de bør - det hører igen alderen og udviklingen til. Han vil tydeligvis hellere lege, følge med og opleve end han vil sove. Tiden skal ikke soves væk.

Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14 timer. Og som sagt sover en del børn lidt mindre. Det vil være rigtig fint, hvis han kan sove f.eks. 2.5-3 timer samlet i løbet af dagen (fordelt på to lure - formiddagslur og middagslur) og så sove ca 11 timer om natten. Og du må meget gerne hjælpe ham til en rytme, som ser nogenlunde således ud:

Morgen 7.30: Havregrød eller anden form for grød, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

---

---

---

Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45-60 minutter

Frokost 11.30-12: Rubrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med mad i stykker og også stadig meget gerne grøntsagsmos med kød eller fisk, Vand af kop.

Tilbydes en banan og en kop mælk - måske en flaske og puttes til middagslur og sover her en lidt længere lur

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, laks fra ovnen, rødspættefilet, frikadeller (kød eller fiskedeller) osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet (alternativt en banan), får børstet tænder, tilbydes flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre

En sådan rytme vil ofte være med til at give den søvn han har brug for og samtidig stabilisere blodsukkeret og humøret :)

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen. Jeg er helt sikker på at du magter opgaven - lige nu er det bare lidt frustrerende og det hører alder og udvikling til :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---