Svar: Uholdbar situation både med og uden lur
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Kan det tænkes at jeres datter stille og roligt det sidste stykke tid er begyndt at blive så bevidst, at hun godt ved at I sidder i stuen og hygger, når hun skal sove og at hun derfor ikke vil sove, men vil være sammen med jer?
De fleste børn vil, når de er 2.5 år gamle, begynde at protestere over at skulle puttes på værelset, ligesom de ofte også kan sove meget uroligt, når de sover. De drømmer rigtig meget og kan vågne med skrig om natten. Mange børn vil i denne alder også begynde at blive bange for mørke og små dyr. De kan bilve panisk angste, hvis de hører lyden af en flue og de kan græde voldsomt, hvis man slukker lyset. Det er derfor en rigtig god idé at give hende en lille natlampe og/eller lade døren til værelset stå åben. Så kan lyset fra gangen trænge ind i værelset og hun kan høre jer og fornemme at hun ikke er alene. Det kan være trygt og rart.
En del børn vil i 2.5-3 års alderen begynde at kravle ud af tremmesengen og viser behov for en åben seng. Det kan have den fordel at I vil kunne sætte jer på sengekanten og læse højt, give hende den ekstra nærhed og kontakt, når hun skal sove, hvorved hun lægger sig trygt til at sove - velvidende at hun også kan stige ud af sengen og søge jer, hvis hun vågner. MEN det kan naturligvis have den ulempe, at hun så netop stiger ud af sengen og søger jer igen og igen hele aftenen, fordi hun hellere vil være sammen med jer end være på sit værelse.
Gennemsnitlig vil de fleste børn på 2½ år have behov for at sove 12½-13 time i døgnet og hører jeres datter til de børn, som måske 'trækker gennemsnittet lidt ned' så skal du måske regne med ca 12 timers søvn i døgnet lige nu.
Det betyder at hun vil have behov for at sove ca 10 timer om natten, hvis hun sover ca 2 timer i løbet af dagen. Det er her fint at hendes dagslur ligger mellem 12-14, så hun ikke kommer for sent op fra lur, fordi det naturligt vil gøre at hun har sværere ved at komme i seng om aftenen. Det må I gerne holde fast i. Det er også vigtigt at dagen starter til samme tid hver dag og kl 7 lyder fint - det betyder at hendes puttetidspunkt om aftenen vil være kl 20.30-21.
Lige nu har hun brug for sin middagslur og I skal lade hende sove de to timer midt på dagen. Men stille og roligt ...
... vil det være rigtig fint at arbejde på at hendes puttetidspunkt bliver rykket lidt frem, så hun sover lidt længere nattesøvn og måske sover lidt mindre om dagen - altså så hun f.eks. kan sove kl 20-07 og sove 1-1.5 time i løbet af dagen…
For at lære hende at falde i søvn, når hun puttes og at putning ikke betyder leg, hopla og underholdning, så kan det være en god idé at putte hende så sent, at I ved at hun vil falde i søvn. Det betyder at hvis hun lige nu ikke sover før kl er 22, så skal I ikke putte hende før kl 22. Stadig op kl 7 og stadig sove mellem 12-14, men først puttes kl 22.
I skal når I putter hende bruge det ritual I har tænkt jer, putte hende med bamse, klud, slaskedukke eller lignende, læse godnathistorie, synge sang eller hvad I nu kan gøre, så hun falder trygt i søvn i løbet af 10-15 minutter. Men altså først kl 22, hvor hun med sikkerhed vil falde i søvn ved dette. Det handler om at lære hende hvad putning handler om, skabe nye rutiner, som er det I gerne vil - og ikke at putning er hopla og leg.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Stille og roligt flyttes puttetidspunktet så frem. Det vil sige at hun puttes kl 21.45, samme ritual, samme rutiner, genkendelighed giver tryghed. Samme rytme om dagen og herefter flytter I så yderligere 15 minutter frem itl 21.30, derefter 21.15, 21.00, 20.45, 20.30, 20.15 indtil I rammer kl 20, som I gerne vil have er hendes puttetidspunkt. I vil højst sandsynligt ikke kunne ændre på puttetidspunkterne aften efter aften. Det kræver tid og tålmodighed. Nogle aftener vil I kunne mærke at hun er putteklar tidligere og så putter I hende der, bibeholder måske dette puttetidspunkt i et par dage, før I så flytter puttetidspunktet lidt igen.
I takt med at hun begynder at sove en længere nattesøvn, så vil hun sandsynligvis begynde at vågne af sig selv fra sin middagslur og stille og roligt vil hun naturligt begynde at afkorte sin dagssøvn. Løsningen er derfor ikke at skære mere af hendes dagssøvn, men i stedet forlænge nattesøvnen med små skridt :)
At vænne hende til ny rytme kan sagtens tage 5 uger og det er under forudsætning af at hun ikke bliver syg, skal starte ny institution, bliver storesøster eller at der på anden måde sker store ændringer i hendes liv :)
Håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.