Svar: Min søn på 16 mrd. vil pludselig ikke sove
Kære Julie
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der sker udviklingsmæssigt en del med jeres dreng netop i 15-16 månders alderen - nemlig det faktum, at han begynder at blive bevidst om, at I stadig er der, selvom I ikke kan ses og dermed også en bevidsthed som handler om, at når han er puttet i seng, så sidder I i stuen og hygger.
Det er derfor helt naturligt at han i dene alder kan begynde at protestere over at skulle sove, ligesom han viser lyst til leg og hopla, når I putter ham, smider med sutten og alt mulig andet - det er hans måde at vise og fortælle jer på, at han ikke vil have I går - at I skal være hos ham, lege med ham, eller lade ham være i stuen, lade ham være sammen med jer :)
Det er naturligvis vigtigt at I søger for at han sover efter en fast rytme. Det vil sige kommer op til samme tid hver dage, sover middagslur til sammen tid hver dag og en lur af fast længde - fordi dette naturligt vil spille ind på, hvornår han er parat til at blive puttet til natten.
Det er også vigtigt at I har leget, aktiveret ham, hjulpet ham med at bruge sig selv både motorisk og mentalt hele dagen igennem, så han naturligt føler sig parat og træt nok til at sove, når han bliver puttet.
Og så vil det være rigtig godt, hvis I kunne indføre et aftenbad og en efterfølgende godnatgrød i køkkenet. Det kan være med til at give fysisk ro og gøre at han bedre kan sove og slappe af, når han ligger i sin seng.
I fortæller at han ofte vågner mellem 6-7 om morgenen. Det er rigtig fint. I fortæller dog også at han ofte puttes omkring kl 19 og det er måske for tidligt. Hans søvnbehov er godt 13 timer i døgnet og hvis han sover et par timer mellem kl 12-14 eller måske mere i løbet af dagen, så vil han måske ikke være klar til at sove allerede kl 19, men måske først kl 20… En rytme for aftenen kunne derfor være således:
Aftensmad kl 18, hvor udgangspunktet er jeres mad, børnevelige retter.
Aftenbad kl 18.30, og efter badet froteres han godt i håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt massage osv. som hjælper ham til at finde ro i kroppen.
Aftengrød kl 19.30-19.45. Grøden gives i køkkenet sammen med en kop mælk (evt. lunet).
Får børstet tænder og bliver puttet kl ca 20
Når I putter ham vil det være rigtig godt at læse historie, tale lidt om dagen, synge godnatsang osv. ligesom han meget gerne må få en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller andet, som han kan putte sig med - en substitut for jer og ...
... for flasken som han ikke længere får :)
Hvis han har brug for at I er der, sidder hos ham osv. og han derved kan falde til ro og falde i søvn, så er det godt givet ud at bruge denne tid hos ham. Det er bedre at blive hos ham i ca 15 minutter og han så falder trygt i søvn, end at I går fra ham og putningen trækker ud i timer.
Hvis han har det godt med at tumle rundt i sengen og på den måde kommer af med lidt ekstra energi, så må han gerne tumle rundt uden at I behøver være der. Men når han så virker parat, så går I naturligt ind til ham, putter ham, synger lidt, holder i hånden og hvad han nu har behov for, for at kunne falde i søvn.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal prøve at vurdere om I lige nu er kommet ind i en vane, hvor han forventer at det at blive puttet betyder leg - at han smider sutten, I kommer og giver ham den, at han rejser sig og I kommer og lægger ham ned, at han smider sin dyne, pude osv. og I kommer og samler det op. Hvis han tror at det er sådan putningen foregår, så er I nødt til at lære ham nye rutiner og det gør I ved at putte ham så sent, at I er sikre på at han kan overgive sig til søvnen inden for ca 15 minutter.
Det betydet at hvis han erfaringsmæssigt ikke sover før kl er 21, så skal I ikke putte ham før kl 21. Putte ham med det ritual, som I ønsker han skal have og aften efter aften, så putter I ham tidligere og tidligere, men med samme ritual. Det betyder at han den ene aften puttes kl 21, næste aften 20.45, så 20.30, så 20.15 og kl 20, som måske vil være passende for ham. I vil højst sandsynligt ikke kunne flytte tiderne frem aften efter aften, men skal måske bibeholde samme tid 3 aftener i træk, før I så flytter tiderne yderligere frem igen. Det tager tid og det kræver stor tålmodighed - og meningen er at ha ni løbet af 3-5 uger vil lære at det at komme i seng betyder at lægge sig ned, få læst historie og falde i søvn - i stedet for det han lærer nu, hvor I går frem og tilbage og putning er en leg :)
Det kræver også at I holder fast i tiderne om dagen - det vil sige stadig op til samme tid hver morgen, stadig fast middagslur osv. Det er ikke meningen at han skal forlænge sin nattesøvn om morgenen eller skal begynde at sove mere til middag. Det er nattesøvnen om aftenen, som skal forlænges, men det med små bitte skridt og så han selv begynder at føle behov for at komme i seng og behov for at falde i søvn, når hovedet rammer puden :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...