Svar: Endnu et spørgsmål om søvn - 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen, og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)
Der er især en ting, som er meget vigtig og som er det første I skal ændre på - det er det faktum, at jeres datter ikke har nogen fast rytme. Du fortæller f.eks. at hun starter dagen et sted mellem kl 6 og kl 9 - og det betyder at hele dagen rykker sig, hver dag varierer. Hvordan dagens rytme bliver afhænger af, hvad tid hun er stået op og det får betydning for hvornår hun egentlig er parat til at blive puttet om aftenen.
Det får naturligt også betydning for hendes indtag af mad. Hendes fornemmelse for at være sulten og mæt afhænger også af at hun tilbydes mad til fast tid hver dag. Det påvirker hendes indre ur og det vil naturligt også spille ind på hende søvn og hendes behov for brystet og søgning mod brystet igen og igen.
Det første I skal gøre er derfor at indføre en fast dagsrytme og det betyder at hun lige nu skal starte dagen til samme tid. I skal altså stå op hver dag til nogenlunde samme tid f.eks. kl 7-7.30 - uanset om det er hverdag eller weekend. Det skal være sådan, at hun kan få morgengrød senest kl 8.
Du skal prøve at skabe en rytme, hvor hun tilbydes grød eller mos sammen med vand af kop, når hun vågner af en lur og hvor hun tilbydes brystet før hun så puttes til næste lur. På den måde sikrer du hende både mad og mælk nok i maven og sikrer at hun ikke behøver søge brystet igen og igen i løbet af aftenen og natten.
Det gør ikke noget at hun ikke spiser så meget. Det er helt okay hvis hun bare spiser en halv deciliter eller måske bare et par skefulde grød eller mos. Lige nu er det ikke hendes indtag af mad, som er det vigtigste, men det at I får skabt en rytme.
Det vil på samme måde være rigtig godt at du sætter hende i den høje stol, når du giver hende skemad, så hun lærer at sidde der, når hun skal spise. Ligesom hun også meget gerne må få lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. I løbet af de næste 3-4 uger vil hendes indtag af skemad og antallet af måltider hun skal ...
... tilbydes øges, men lige nu kan en dagsplan f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre og hvis hun ikke vågner af sig selv, så vækker du hende kærligt og nænsomt, så hun kommer op og bliver klar til morgengrød.
Morgen 8: Tilbydes grød, gerne med lidt frugtmos som topping eller ved siden af (jerntilskud) og må også gerne tilbydes frisk blød frugt i hånden, som hun kan sidde og sutte på selv. Vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop - og må her også meget gerne tilbydes lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13.30 - tidspunktet afhænger naturligt af hvor lang en formiddagslur hun har taget.
Eftermiddag 16-17: Ammes og powernapper måske eller den begynder nu at kunne blive sprunget over.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop - og også meget gerne ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan variere efter om hun har sovet to eller tre lure dagligt.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre. Amningen midt nat forsøges trappet ud i takt med at indtaget af skemad om dagen øges.
Jeg tænker at jo mere fast rytme I kan skabe, - med fast indtag af mad, mælk og faste tidspunktet for søvn, jo bedre vil jeres datter naturligt kunne overgive sig til søvnen om aftenen og jo lettere vil I naturligt have ved at finde det rette puttetidspunkt. Så hun netop ikke begynder at lege og hoppe rundt, men er reelt parat til at sove, når hun puttes.
Derudover kan det naturligt også spille ind at hun falder i søvn med brystet og falder i søvn i din favn - men lige nu har jeg ikke fornemmelsen af at det er her problemet ligger. Hos jer handler det mere om rytme og faste rutiner :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at se på to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad".
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.