Svar: Putning er et mareridt

---

Kære meget fortvivlede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige :)

Først - jeres datter behøver bestemt ikke at have asperger - hun har naturligt i kraft af sin alder og den udvikling hun lige nu går igennem, rigtig meget behov for at have sin mor hos sig. Det er helt naturligt. Hun har naturligt også brug for visse rammer og struktur i hverdagen, jo flere rutiner og faste rammer I har, jo bedre vil hun sove, spise og generelt trives. Rutiner giver også genkendelighed og genkendelighed er tryghed:)

At hun virker indadvendt - det kan naturligvis være en del af hendes personlighed, at hun ikke er den udfarende type og ikke hører til de børn der sidder med hånden oppe og råber "tag mig, tag mig", når de bliver spurgt om noget. Men det er der jo ikke noget forkert i. Der skal gerne være plads til os alle sammen - og mon ikke hun ligner en af jer forældre, måske den ene mere end den anden?

Og så kan hendes indadvendthed naturligvis også hænge sammen med at hun har problemer med væske på ørene og det er naturligvis relevant at I taler med ørelægen om, hvor længe hun kan have dette, før man vil overveje at give hende dræn.

Med hensyn til putning, så er det vigtigt at puttetidspunktet er rigtigt. Og for at finde det rette puttetidspunkt, så er det vigtigt at dagsrytmen ikke varierer for meget. Det betyder at I skal søge for at jeres datter kommer op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom hun skal sove middagslur til samme tid hver dag og den skal have samme længde - det er vigtigt fordi det naturligt har betydning for hendes evne til at kunne overgive sig til søvnen, når hun puttes.

Der er ingen som kan sove på komando - det kan vi voksne ikke og det kan vores børn ikke. Og jeres datter kan ikke sove når kl er 20, fordi I siger at hun skal. Derfor er det noget vrøvl, når nogen siger til jer at I skal sige "du skal sove nu". Sådan fungerer det altså ikke! Hun kan kun sove kl 20, hvis hun er parat på det tidspunkt - måske er hun putteklar før, måske først efter - det afhænger helt af dagens forløb. Og I skal finde det rigtige tidspunkt.

Det gennemsnitlige søvnbehov er i denne alder 13 timer. Og det betyder f.eks. at hun måske sover 2 timers middagslur f.eks. fra 12-14 og så sover nattesøvn fra 20 til 07. Hvis hun sover mere end to timer til middag, så vil nattesøvnen naturligt være kortere, hvis hun står tidligere op, så vil hun kunne puttes lidt før osv.

Det er vigtigt at anerkende, at hun har brug for at se dig, brug for at du er der, når hun skal sove og det er rigtig fint at du prioriterer at sidde hos hende, læse historie osv. Du må her gerne bede hende lægge sig ned, slippe din hånd osv. når du f.eks. skal skifte side. Du sidder der, læser, viser hende billeder osv. så hun inddrages og føler at du ser hende, men du stiller også lidt krav. Du læser ikke, hvis hun hopper rundt og leger - du signalerer og siger kærligt at hun skal lægge sig ned, så hun forstår at det er sovetid og ikke legetid.

Far må meget gerne være den der giver hende aftenbad, godnatgrød i køkkenet osv. og far kan også nogle gange være den der ...

---

---

... læser historie. Far kan her sige "nu læser jeg, så kommer mor ind om lidt" og du går naturligt ind og kysser godnat, så hun siger godnat til jer begge. De aftener, hvor du putter, må far på samme måde gerne gå ind, kysse godnat og være med til at skabe lidt ro. Du fortæller at far kan få hende til at sove langt før du kan - og det må I naturligvis gerne udnytte, når muligheden er der.

Med hensyn til at stå og stryge tøj, så anbefaler jeg dette for at vise hende, at I er der, passer på hende og at hun trygt kan lægge sig til at sove - I går ikke fra hende, hun er ikke ladt alene, men I har noget kedeligt at lave, så der er ikke noget spændende som hun går glip af.

Det er her vigtigt at du står på værelset eller lige uden for døren. Det er vigtigt at hun kan se dig, når hun ligger i sin seng, så hun ikke behøver rejse sig i sengen, for at holde øje med dig, for at se om du går. Og du må meget gerne tale med hende og berolige med din stemme "jeg er lige her skat, nat-nat", "læg dig ned, læg dig ned", så hun hører at du er der og også hører, hvad det er hun skal. Du fortæller at du har gjort det sådan, at du har ordnet vasketøj uden for hendes værelse og, gået ind og puttet hende, når hun kaldte og går stille ud igen.. Det er meningen at du skal være der, hun skal kunne se dig og når hun kalder, så kan du svare "ja, jeg er lige her, nat-nat" eller lignende:)

Det er vigtigt at du ikke lægger hende ned, men at du netop siger "læg dig ned" og hun selv gør det. Hvis du gentagende gange går hen og lægger hende, så virker det som en fjeder og hun står op med det samme. Det bliver let til en leg. Det er derfor en god idé at du siger til hende, hvad det er du gerne vil og hun så stille og roligt selv begynder at lægge sig:)

I perioder med sygdom er man nødt til at være fleskibel og give den ekstra nærhed, omsorg og kontakt der er behov for. I kan ikke arbejde på gode vaner og rutiner i perioder hvor jeres datter er syg med feber - her må I gøre det, som I fornemmer vil virke bedst i situationen.

---

---

---

Med hensyn til hendes sprog, så er det helt naturligt at hun siger dyrenes lyde og ikke navnene på dyrene. Når hun gør det, så anerkend at hun kender dyrets lyd og suppler med navnet "miav, ja, det er en kat, katten siger miav", "vov-vov siger hunden" osv. så hun sammen med dyrelyden også høre navnet på dyret.

Det er meget vigtigt at I ikke kræver at hun skal svare - sig ikke "kan du sige xx?", men prøv i stedet at sætte ord på ting i hverdagen, så hun hører sproget.

Det er også vigtigt at I ikke retter på hende, når hun siger noget forkert. Hvis hun f.eks. siger "dar" i stedet for far. Så skal I ikke rette på hende men i stedet gentage ordet, så hun hører det rigtigt "ja det er far".

I skal bestemt ikke lade som om at I ikke forstår hende! Det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og mødt. Hvis I lader som om at I ikke forstår hende, vil hun ikke begynde at sige mere - tværtimod. Der er risiko for at hun så taler mindre. Jo mere I forstår hende, jo mere lyst vil hun have til at fortælle jer ting :)

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---