Svar: Sulten baby - hvordan gribes det bedst an?
Kære mor til 2.
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at lillebror trives så godt - og dejligt, at han er glad for flasken:) Der er som du skriver lidt forskel på om man ammer eller giver flasker - hvor børn der ammes i princippet ikke kan spise for meget, så kan børn der får flaske godt overspise. Det er lettere at spise af en flaske, det tager ofte kortere tid.
Det er rigtigt at den gule Allomin ikke er på markedet mere og der er ikke andre, som producerer "mere mættende mælk". Derfor har du ikke den mulighed at benytte dig af. I stedet kan du gøre det, at du prøver at dele måltidet i to - så du giver flaske, holder en pause undervejs, hvor han bøvser af, snakker og hygger lidt og så give ham flaske igen og lade ham spise færdig. Det at forlænge måltidet på denne måde kan gøre at han begynder at registrere lidt mere mæthed.
Det er dog ikke alle børn som vi accepterer at man afbryder deres måltid, når de er halvvejs og hvis han bliver frustreret og ked af dette, så må du naturligvis lade ham spise færdig. Det kan dog være en god idé at tilbyde ham en sut i forlængelse af måltidet, så han får sit suttebehov dækket. Når børn der får flaske søger flasken ekstra meget, så er det nemlig ikke altid fordi de har brug for den ekstra mælk, men kan i stedet godt være fordi de har et stort suttebehov.
Når man giver flaske, så spiser barnet som sagt ofte hurtigere, hvor en amning vil tage længere tid. Det betyder at børn der får flaske, godt kan have ekstra brug for sutten. Et barn dier (sutter) måske på brystet i en halv time eller mere, hvor et barn der får flaske måske sutter på og tømmer flasken i 10 minutter - og her er sutten i forlængelse af måltidet derfor en god idé.
Han udregnede behov er 1/6 af hans ...
... vægt i døgnet og det betyder at hvis han vejer 7 kg nu, så må han faktisk gerne få mellem 1100-1200 ml i døgnet. Spiser han lidt mere er det også okay, men prøv om du kan holde dig på cirka det niveau lige nu.
Hvis han når han bliver fire måneder stadig virker ligeså sulten, så kan man godt overveje at give ham lidt majsvælling. Han bør max få to flasker svarende til 400 ml i døgnet, hvis du vælger at give ham dette.
Hvis dette ikke er nok til at mætte ham, så kan du starte op med lidt skemad. Jeg vil anbefale at du giver ham skemad til frokost i starten, og så kan du godt bibeholde en flaske vælling til natten, hvis han er vant til at få dette. Hvornår du starter op med skemad skal ikke afhænge at hans alder, men af hvornår han virker parat. Han skal kunne holde hovedet selv, åbne munden bevidst efter skeen, hans mave skal fungerer godt osv.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I starten vil det være små mængder skemad, små smagsprøver og ikke noget der mætter ham. Skemaden vil komme ud over hans vanlige indtag af mælk. En flaske vælling vil derfor sandsynligvis mætte ham lidt mere, fordi han jo kan drikke 200 ml vælling af en flaske. Effekten af vælling kan derfor være en anden end effekten af opstart med skemad - i hvert fald lige i starten.
I følge de nye anbefalinger, så anbefales vælling normalt først fra 6 måneders alderen, men i situationer som jeres, hvor der er tale om en meget sulten dreng, vil man godt kunne forsvare at starte op med lidt vælling i 4 måneders alderen. Du kan starte med en flaske og se hvordan det går og hvis det fungere godt, kan du prøve med to flasker i døgnet, f.eks. aften og sen aften.
Håber du kan bruge dette lidt videre - og dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og mad. Håber du bliver glad for den, tak! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.