Svar: Drengene vågner om natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres drenge stortrives og det er dejligt at høre, at det nu går bedre med putningen. Det tager kortere tid at få dem til at sove. Måske er det tid til at I ikke længere ligger ved siden af dem, men prøver at sidde hos dem, så de vænner sig til ikke at skulle have helt så tæt fysisk kontakt…
Den store motoriske uro, som I mærker hos M. kan sagtens handle om alder og udvikling - og så kan man naturligvis spørge "hvorfor mærkes det så ikke hos V." og her er svaret, at børn jo er forskellige og udvikler sig forskelligt :)
Et bad, som ligger ca 1 time før putning kan have god effekt. Det kan være med til at give en ro i kroppen og gøre at det er lettere for M. at slappe af, når han så puttes. Ofte vil det hjælpe ekstra, hvis badet afsluttes med en god frottering af kroppen, indsmøring med creme eller lignende.
Det kan også nogle gange hjælpe med lidt massage eller en let berøring af kroppen, hvor han f.eks. ligger stille og I så kører med snippen af en stofble, en fjer eller andet, som kan "kilde", uden at kilde for meget. Starter ved ansigtet og kører over øjnene, næsen, munden, halsen, brystet, armene, maven, benene osv. Imens han ligger stille, mærker sin krop og stille og roligt får slappet helt af i kroppen.
Nogle børn har glæde af at blive puttet i en sovepose, som hjælper dem til rent fysisk at holde sammen på sig selv. I skal her ...
... naturligvis sikre jer, at det ikke bliver for varmt og soveposen skal med den årstid vi har, nok bruges i stedet for en dyne, og være i et let materiale.
Har I skifte til juniordyne? Ellers er det en rigtig god idé at gøre dette nu. En juniordyne er større og svøber sig bedre omkring drengene og det vil også ofte være med til at give ekstra ro i kroppen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har glæde af en kugledyne - de er dog meget dyre og skal ses som et "hjælpemiddel" og umiddelbart tænker jeg, at det ikke er nødvendigt hos jer. Med mindre I oplever at han generelt har svært ved berøring. Nogle børn sover meget uroligt, ligger uroligt, fordi de har svært ved at fornemme kroppens grænser eller har det der kaldes sansemotoriske problemer. En kugledyne indeholder løst liggende, som giver punktvise tryk på kroppen. På den måde stimuleres berøringssansen og muskel-ledsansen. Det giver barnet en øget kropsbevidsthed og hjælper ofte barnet til større ro.
Overvej også hvad I bruger af sengetøj, hvilken madras osv. drengene ligger på. Det er blevet varmere i vejret og det er vigtigt at drengene ikke har det for varmt. Hvis M. har tendens til at have det varmt, så kan det også give ekstra uro om natten. Så måske skal han have lidt mindre nattøj på eller sove med en lettere dyne eller lignende, for bedre at kunne komme af med varmen og dermed også sove mere roligt.
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.