Svar: Søvn hos pige på 21 måneder

---

Kære trætte og forvirrede familie :)

Først - stort tillykke med at lillesøster L. er kommet til verden :) Det lyder som om at hun trives, - der har været lidt udfordringer med spændinger, men det har I nu styr på og hun har det godt. Dejligt!

Det er nok på mange måder svært at være K. For det første er hun jo stadig en lille pige på kun 21 måneder og hun har naturligt rigtig svært ved at dele, svært ved at vente på tur, svært ved at forstå hvorfor og svært ved forklaringer. Hun har indtil nu været den lille, været lillesøster, men nu er hun også storesøster og skal finde ud af at dele mor og far med den lille ny. Og det gør ondt i hende og hun kan ikke sætte ord på sine følelser.

Prøv at lægge mærke til, hvordan hun har det, hvordan hun reagerer, hvordan hun ser ud, hvilke signaler hun sender, når du f.eks. sidder og ammer lillesøster. Prøv om du kan inddrage hende, læse en historie højt imens eller lignende, så hun ikke føler sig afvist, men føler at du også vil hende. Amningen af lillesøster er så intim, at hun naturligt meget let kan føle sig sat ud af et sidespor.

Når K. ser at du sidder og ammer, så opstår der en voldsom følelse i hende, en smerte. Det gør ondt at se dig sidde og have så tæt et bånd, så nær en kontakt med et andet menneske. For K. er lillesøster en rival, hvilket er helt naturligt. Hun har jo ikke bedt om at der skulle komme en pige mere ind i familien… og når hun ser jer sidde tæt sammen, så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Nogen sammenligner det med de følelser der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os" og samtidig så skulle hun også sove i soveværelset og han sad og kyssende hende, kærtegnede hende og var tydeligt forelsket i hende - hvilke følelser ville det ikke frembringe i dig ...? Det er lidt de samme følelser storesøster (og måske også storebror) har, fordi I nu har fået en lillesøster i jeres familie.

Og det er højst sandsynligt dette, som spiller ind på K´s søvn. Det er når hun skal sove, at hun kan have mor for sig selv. Det er her hun kan føle sig hundrede procent prioriteret. Det er hendes tid "dig og mig skat" - og det er det så ikke altid, fordi lillesøster er nødt til at blive ammet lige der og sådan må det naturligvis nogle gange være. Men prøv at være opmærksom på, at hun har brug for at have mor for sig selv alene. Og det er naturligt at hun søger mor. Det er naturligt at det lige nu er mor der er bedst - både fordi mor altid er der, men også fordi hun lige nu naturligt er usikker på om hendes plads i mors hjerte er ligeså stor som før, netop fordi der jo er kommet en lille rival til.

Det er derfor rigtig godt, at I lige nu prioriterer at mor siger godnat og bruger lidt tid ved sengekanten. De 10-15 minutter er givet rigtig godt ud. Det betyder dog ikke, at far ikke også kan være på banen og det vil være rigtig godt, hvis far og K. kan få nogle ting, som de gør sammen. Det kan f.eks. være far, som bader hende fast hver aften, så det er deres ritual, ligesom det vil være rigtig godt, hvis far har tid til at lave noget med K og storebror en gang imellem - uden mor og uden baby :) Jo mere far er med i dagligdagen, jo mere far er med i alt det der foregår før putningen om aftenen, jo lettere vil far naturligt kunne tage over, hvis mor en aften ikke kan putte.

Far kan f.eks. give aftenbad, give godnatgrød i køkkenet og børste tænder og putte og mor kan så komme ind, læse godnathistorie, snakke lidt osv. Far kan berolige og betrygge "mor kommer og læser for dig om lidt", mor kan betrygge "far børster dine tænder, så kommer jeg bagefter", så hun hører at I begge gerne vil hende og at I forstår hende.

Den stor gråd og natlige uro skyldes sandsynligvis også alder. Jeres datter gennemgår lige nu en periode, hvor hun sover rigtig dårligt. Mange børn har omkring 18-20 måneders alderen en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Samtidig bliver oplevelserne bearbejdet, når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega - og hos jeres datter falder denne udviklingsperiode jo så sammen med at hun er blevet stresøster, hvilket naturligvis ikke gør perioden lettere for hverken hende eller jer.

Når L. vågner, så skal K. stille og roligt lære at det ikke er farligt, at I tager jer af lillesøster og at hun trygt kan sove videre. Det er helt kay at lillesøster græder. Når L. græder så forstår K ikke hvorfor og hun bliver ked af det og reagerer på det - men hun lærer det hen af vejen. Prøv at berolige hende med ord, så hun kan høre at I er der og passer på hende. "Det er bare L. mor her her, sov du bare videre" eller lignende.

Pigerne kan sandsynligvis sagtens lære at dele værelse på sigt, men lige nu er det vigtigt at I prioriterer K, så hun mærker at I stadig vil hende og at hun har en særlig plads i jeres familie. Kære trætte og forvirrede familie :)

Først - stort tillykke med at lillesøster L. er kommet til verden :) Det lyder som om at hun trives, - der har været lidt udfordringer med spændinger, men det har I nu styr på og hun har det godt. Dejligt!

Det er nok på mange måder svært at være K. For det første er hun jo stadig en lille pige på kun 21 måneder og hun har naturligt rigtig svært ved at dele, svært ved at vente på tur, svært ved at forstå hvorfor og svært ved forklaringer. Hun har indtil nu været den lille, været lillesøster, men nu er hun også storesøster og skal finde ud af at dele mor og far med den lille ny. Og det gør ondt i hende og hun kan ikke sætte ord på sine følelser.

Prøv at lægge mærke til, hvordan hun har det, hvordan hun reagerer, hvordan hun ser ud, hvilke signaler hun sender, når du f.eks. sidder og ammer lillesøster. Prøv om du kan inddrage hende, læse en historie højt imens eller lignende, så hun ikke føler sig afvist, men føler at du også vil hende. Amningen af lillesøster er så intim, at hun naturligt meget let kan føle sig sat ud af et sidespor.

Når K. ser at du sidder og ammer, så opstår der en voldsom følelse i hende, en smerte. Det gør ondt at se dig sidde og have så tæt et bånd, så nær en kontakt med et andet menneske. For K. er lillesøster en rival, hvilket er helt naturligt. Hun har jo ikke bedt om at der ...

---

---

... skulle komme en pige mere ind i familien… og når hun ser jer sidde tæt sammen, så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Nogen sammenligner det med de følelser der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os" og samtidig så skulle hun også sove i soveværelset og han sad og kyssende hende, kærtegnede hende og var tydeligt forelsket i hende - hvilke følelser ville det ikke frembringe i dig ...? Det er lidt de samme følelser storesøster (og måske også storebror) har, fordi I nu har fået en lillesøster i jeres familie.

Og det er højst sandsynligt dette, som spiller ind på K´s søvn. Det er når hun skal sove, at hun kan have mor for sig selv. Det er her hun kan føle sig hundrede procent prioriteret. Det er hendes tid "dig og mig skat" - og det er det så ikke altid, fordi lillesøster er nødt til at blive ammet lige der og sådan må det naturligvis nogle gange være. Men prøv at være opmærksom på, at hun har brug for at have mor for sig selv alene. Og det er naturligt at hun søger mor. Det er naturligt at det lige nu er mor der er bedst - både fordi mor altid er der, men også fordi hun lige nu naturligt er usikker på om hendes plads i mors hjerte er ligeså stor som før, netop fordi der jo er kommet en lille rival til.

Det er derfor rigtig godt, at I lige nu prioriterer at mor siger godnat og bruger lidt tid ved sengekanten. De 10-15 minutter er givet rigtig godt ud. Det betyder dog ikke, at far ikke også kan være på banen og det vil være rigtig godt, hvis far og K. kan få nogle ting, som de gør sammen. Det kan f.eks. være far, som bader hende fast hver aften, så det er deres ritual, ligesom det vil være rigtig godt, hvis far har tid til at lave noget med K og storebror en gang imellem - uden mor og uden baby :) Jo mere far er med i dagligdagen, jo mere far er med i alt det der foregår før putningen om aftenen, jo lettere vil far naturligt kunne tage over, hvis mor en aften ikke kan putte.

Far kan f.eks. give aftenbad, give godnatgrød i køkkenet og børste tænder og putte og mor kan så komme ind, læse godnathistorie, snakke lidt osv. Far kan berolige og betrygge "mor kommer og læser for dig om lidt", mor kan betrygge "far børster dine tænder, så kommer jeg bagefter", så hun hører at I begge gerne vil hende og at I forstår hende.

Den stor gråd og natlige uro skyldes sandsynligvis også alder. Jeres datter gennemgår lige nu en periode, hvor hun sover rigtig dårligt. Mange børn har omkring 18-20 måneders alderen en periode, hvor de har svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Samtidig bliver oplevelserne bearbejdet, når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega - og hos jeres datter falder denne udviklingsperiode jo så sammen med at hun er blevet stresøster, hvilket naturligvis ikke gør perioden lettere for hverken hende eller jer.

---

---

---

Når L. vågner, så skal K. stille og roligt lære at det ikke er farligt, at I tager jer af lillesøster og at hun trygt kan sove videre. Det er helt kay at lillesøster græder. Når L. græder så forstår K ikke hvorfor og hun bliver ked af det og reagerer på det - men hun lærer det hen af vejen. Prøv at berolige hende med ord, så hun kan høre at I er der og passer på hende. "Det er bare L. mor her her, sov du bare videre" eller lignende.

Pigerne kan sandsynligvis sagtens lære at dele værelse på sigt, men lige nu er det vigtigt at I prioriterer K, så hun mærker at I stadig vil hende og at hun har en særlig plads i jeres familie. Det kan også være at det ikke er storesøster og lillesøster der skal sove sammen, men storebror og K. Bare en tanke - måske har han slet ikke lyst til det, men det kan også være at han ville syntes det var hyggeligt…

Nogle gange kan det være en god idé at arbejde på at lære hende at sove i værelset først og derefter finde ud af at sove alene. Det vil f.eks. sige en stor madras på gulvet, hvor K puttes og falder trygt i søvn og når hun så vågner om natten, græder, søger jer, så kan far lægge sig ind til hende, give hende nærheden og trygheden. Det kan nogle gange være bedre på denne måde end at følge hende ud af soveværelset, fordi hun så kan føle sig sendt væk…

En anden mulighed for at lære hende at sove på eget værelse kan være at bruge det, jeg kalder for strygetøj metoden. Det handler om at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for hendes dør - det er vigtigt at hun kan se jer og I kan se hende. Dette fordi hun så ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre at I er der.

I skal naturligvis starte som I gør nu. Putte hende kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie, kysse godnat osv. og derefter stille jer og lave praktiske ting. Jeres datter vil kunne kalde "mooaar?!" og du vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Og hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.

Det er vigtigt at du laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter. Det at lave noget praktisk signalerer at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for hende, det er kedeligt det der foregår. I sidder ikke og hygger inde i stuen, I hygger ikke sammen, I hygger ikke med lillesøster. Det der foregår er kedeligt og hun går ikke glip af noget.

Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra hendes værelse fordi du igen har et praktisk formål med det. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så gør du det. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at hun skal sove, som det andet gør.

Denne metode giver dig altså mulighed for at være der, men være der på afstand, så hun stille og roligt lærer trygt at sove i sin seng og blive i sengen om aftenen :)

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke med dem alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---