Svar: Toiletbesøg

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at det går stille og roligt fremad med renligheden og det lyder som om at jeres datter nu er helt bevidst om, hvad hun laver. Hun fornemmer både tisse- og afføringstrang og kan sagtens sige til omkring begge dele.

Nogle børn har rigtig svært ved at skulle lave afføring og beder om at få en ble på eller går om bag sofaen og sætter sig og laver der.. Og det er her en rigtig god idé at forsøge at skabe faste toilettider og forsøge at motivere hende til at "prutte", når hun sidder på toilettet. Hun skal ikke spørges, men skal følges derud, som noget helt naturligt. Hvis du spørger "vil du prøve på toilettet?", så vil hun sige nej. Det er derfor en god idé at sige "kom vi går lige ud på toilettet inden vi køre" - tage hende i hånden og så går I derud, prøver at komme af med noget og lykkes det, så er det godt, lykkes det ikke, så var det godt at I forsøgte.

Prøv at se om du nogle gange, når du tørrer hende, kan få lidt streger af afføring på papiret. Vis hende det, så hun får fornemmelsen af at det er helt ufarligt og at det således sagtens kan komme på toilettet.

Prøv at holde hendes mave igang, så hun ikke får tendens til hård mave. Hvis afføringen er blød, let at komme af med, så er det naturligt sværere at holde igen, når hun sidder på toilettet og tisser og hvis det lykkes at komme af med noget, så vil hun komme over den hurdle, som det lige nu er. Hun vil opleve at det er helt ufarligt og noget hun sagtens kan klare.

Prøv at læse bøger om renlighed og om hvordan kroppen fungerer. At maden vil spiser bliver til tis og afføring:) Prøv også at læse bøger om afføring. F.eks. "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Så I på den måde kommer omkring snakken om afføring og får det gjort så naturligt som muligt.

Kan I lave aftaler med hende? Det kan godt være en god idé at I sætter jer ned og fortæller hende, at I nu mener at det er tid til at blive helt fri fra bleen. At I ved at det er svært og at hun ikke skal klare det alene, at I er der, hjælper hende og støtter hende. At det er helt okay, at det nogle gange ikke lykkes, sådan er det og det er okay, men at I vil hjælpe hende, så det lykkes. Så hun mærker og I får sat lidt ord på, at det er her I er nået til nu. Der er mange ting man skal lære, man skal lære at gå, lære at cykle osv. og man skal også lærer at smide bleen og det skal hun lære nu.

Hvis I kan lave en aftale med hende, hvor hun naturligvis selv skal give udtryk for at hun godt vil samarbejde om det, så er der grobund for en god start. Og her kan I f.eks. godt lave en aftale med hende om, at når hun skal lave afføring, så må hun godt få bleen på, som hun plejer, men ...

---

---

... at hun i første omgang skal lave afføring på badeværelset. Det er der det foregår. Herefter skal hun så lave afføring på toilettet. Hun skal altså sidde på toilettet imens. Det kan også være at I med det samme kan kræve at hun prøver at sidde på toilettet - Prøv at holde øje med, hvornår hun har afføring eller hvis hun beder om at få en ble på, så prøv at holde fast i at hun skal sidde på toilettet, sid foran hende, hold evt. om hende, berolige og betrygge, så hun oplever at hun godt kan, at I er der, hjælper som I har lovet osv.

Til allersidst kan det være en idé at bruge belønning. Det kan være at give hende en lille chokoladeknap eller en lille vingummibamse, når det lykkes at være på toilettet alene eller lykkes at lave afføring på toilettet. Det er ikke så pædagogisk og skal kun bruges som sidste "skub", for at det lykkes. Bruger I det for tidligt, vil det ikke have samme effekt. En belønning kan også være at samle stjerner på et stykke papir og når x antal stjerner er samlet, så udløser det noget hun rigtig gerne vil f.eks. en biograftur eller lignende. Det på den måde at have en "gulerod" kan nogle gange hjælpe, så hun kommer over den sidste hurdle… Jeg er normalt ikke den store fortaler for belønningssystemer - når det handler om renlighed, så vil man nogle gange kunne opleve, at barnet begynder at gå på toilettet hele tiden for at få vingummi og ikke fordi barnet mærker afførings- eller tissetrang og det er jo ikke meningen...

---

---

---

Med hensyn til at du lige nu skal gå med hende på toilettet, så tænker jeg at det er værd at prioritere. Det er vigtigt at hun føler sig helt tryg, især fordi hun lige nu er så utryg ved at skulle af med sin afføring. Det vil bekræfte hende i at du er der, at du gerne vil hjælpe og at I samarbejder omkring det - hvis du samtidig begynder at kræve at hun skal klare tisseriet alene, så bliver det sandsynligvis sværere for hende at komme af med afføringen… Og samtidig er hun jo ved at øve sig og virker til at være blevet mere tryg. Du fortæller, at du nogle gange oplever, at hun faktisk selv går på toilettet og hun kan godt i børnehaven - det er jo et stort skridt i den rigtige retning og jeg tænker at tiden her vil arbejde lidt for jer.

Så det er en balance mellem at give hende den tid og ro, som hun behøver, men samtidig også forklare hende, at der er små krav, som hun nu er stor nok til at kunne klare og at I naturligvis er der, støtter hende og hjælper hende :) Det er svært at finde den balance, for hvor meget skal man skubbe på - hvornår kammer det over og går i modsatte grøft… Men netop derfor er det vigtigt at I prøver at tale med hende om det, sætter ord på, så hun hører, hvad det er I tænker og hører at I vil hjælpe hende.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

---

Viden om børn:

---