Svar: Opdragelse - 1 år.

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres drenge har en alder, hvor de naturligt har rigtig svært ved at lege sammen, de kan ikke finde ud af at dele og vil lege mere ved siden af hinanden end med hinanden. Og det er derfor vigtigt at du forsøger at sikre, at de har hvert sit legetøj at lege med - så hvis den ene leger med biler, så har den anden også en bil, som han kan bruge:)

Det betyder også, at når Viggo leger med en bil og Marius vil have fat i den, så kan du finde Marius´s bil sige "se her, her din bil, værsgo, den kan du lege med" . På den måde anderkender du begge drenge - Viggo får lov til at lege med sin bil og du hjælper Marius videre uden at skælde ud eller irettesætte.

Du kan lære dem at del i hverdagen, ved at øve "gi-tag-leg" med dem, hvor I deles om forskellige ting. Du kan f.eks. sige "se jeg har en mandrin her, vil du dele den med mig?" eller "må jeg låne din bil lidt?" tage imod bilen, kikke på den, åbne dørene, lege lidt med den og give den tilbage "tak for lån, værsgo, her har du den igen". På den måde kan du lære drengene stille og roligt at låne og at dele.

Det er helt naturligt at de nogle gange er fysisk voldsomme overfor hinanden og også overfor jer. De kan ikke finde ud af at kærtegne og når de gerne vil kysse, kommer de måske til at bide og når de gerne vil kramme, kommer de nogle gange til at slå. Det er derfor rigtig fint at du nogle gange prøver at vise det, som du vil lære dem, netop at sige ae-ae i stedet for.

Når man ikke er ældre end et år, så er det begrænset, hvor meget du kan forklare og det vil ofte hjælpe dem til at huske, hvis du lader en handling følge med. Det betyder at hvis de leger med noget, som du ikke vil have de leger med, så kan du fjerne det fra dem - og meget gerne tilbyde et alternativ. Børn i denne alder vil ofte være lette at aflede, så tilbyd dem noget andet, noget mere spændende, evt. noget at spise, så hele situationen bliver drejet væk og de glemmer, det de var igang med.

At lade en handling følge med er f.eks. også at sætte dem fra dig. Hvis du har en af drengene på skødet og han slår dig, så vil det være fint at sætte ham fra dig imens du siger nej. På den måde lærer han, at hvis han skal sidde på skødet, så skal han ikke slå. Nogle gange kan det også hjælpe at du rejser dig og laver noget andet, på den måde kan du også afbryde en situation og få dem afledt. Det er ikke sjovt at blive ved, hvis du ikke er der eller ikke reagerer på det de gør:)

Måden du siger nej på, tonen du siger nej med, ...

---

---

... har naturligt noget at sige, din ansigtsmimik og de signaler du sender har betydning, og det er vigtigt at du signalerer nej, når du mener nej. Nogle gange kommer vi til at grine, når vores børn gør noget uventet, for det er jo sjovt, når de, som de små filurer de jo er, nogle gange prøver grænser og overrasker os på forskellig vis. Men hvis vi griner eller prøver at undertrykke et grin, så spotter jeres drenge det lynhurtigt og så vil der være stor sandsynlighed for at de forsøger igen, for det er jo spændende at udforske, hvad du egentlig synes - er det sjovt? Er det et nej? Eller hvad sker der...

Det betyder at der naturligt gerne må være forskel på måden du siger "Nej!" eller "Stop!" på, og så måden du siger "Ja!" på. Både i dit tonefald og i din mimik. Men det betyder ikke at du behøver råbe højt, ligesom du heller ikke skal forskrække dem, når du siger nej eller når du beder dem stoppe med noget:)

Jeres drenges udforskningstrang er stor og det er vigtigt at I lader dem undersøge så meget som muligt. Det er især spændende for dem at undersøge de ting, som de ser at I forældre bruger meget tid på - det kan være jeres telefon, fjernbetjeningen, dvd afspilleren, fjernsynet osv.

Drengene lærer ved at dufte, mærke, smage, lytte og de lærer ved at gøre tingene igen og igen. De afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg slår på fjernsynet?" - Han prøver og du siger nej og tager ham væk. Ny hypotese afprøves "hvis jeg slår ved fjernsynet, så siger mor nej" - ja det gjorde hun. Ny hyoptese "hvis jeg slår ved fjernsynet, så rejser hun sig og kommer hen til mig" - ja det gjorde hun. Ny hypotese "Hvis jeg slår ved fjernsynet, gør far det så også?" ...

---

---

---

Dette skal afprøves rigtig mange gange og igen og igen og igen, de spejler sig i hinanden afprøver også hypoteser i forhold til hinanden og i forhold til jer. Det er måden de lærer på og det skyldes alt sammen en iboende trang i dem til at lære verden at kende.

I må godt have visse regler og der kan også være nogle grænser. Men jeres drenge er stadig så små, at de ikke forstår et nej - og at de overhører det nej, de får :) De udforsker hvordan I reagerer, de afprøver, lærer netop ved at prøve igen og igen og et eller andet sted, så skal I se det som et sundhedstegn. De er godt igang med en sund og god udvikling, de er igang med at udvikle deres selvstændighed.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling".

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---