Brev:

Problemer med at falde i søvn om aften

Hej Helen

Vi har en datter på 2 1/2 år, der har svært ved at blive lagt til at sove om aften.
For at få hele sammenhængen af vores udfordringer omkring putte tid, skal vi prøve at gøre en lang historie kort. (skal lige siges at der er sket en del ting gennem de sidste 2 1/2 år, så derfor er det svært for os at huske hvornår tingene 100% er sket, så det er ca. tider).

Lige fra vores datter blev født, har hun haft nogle underlige sovevaner.
Den første 1 1/2 måned havde hun vendt rundt på døgnet og var vågen 12 timer og sov 12 timer, kun afbrudt af at få noget at spise. Derefter begyndte hun selv at vende døgnet, hvor efter hun sov 1/2 – 1 timer om formiddagen og 1 – 1 1/2 timer om eftermiddagen og det var gerne sidst på eftermiddagen. Dette gjorde at hun først sov ved en 22 – 23 tiden om aften.

Fra hun var ca. 3 måneder lagde vi hende i hendes egen seng på vores værelse, så hun kunne vende sig til sengen og stadig mærke vi var der og det gik rigtigt fint med at sove i sin egen seng. Søvnmønstret var det samme. Fra hun var omkring 4 måneder blev hun lagt i sin egen seng på sit eget værelse. Her begyndte vi at lave de samme rutiner hver aften, så vi kunne komme ind i en god rytme og hun ligesom vidste hvad der skulle ske.

Selv om vi lavede de samme rutiner hver aften, sov hun tit først omkring 22 – 23 tiden, og det var selvom vi gik op med hende kl. 19.30 hverdag og hun var træt.
Hun ville ikke knytte sig til nogen bamse, det eneste hun ville, var at holde i hånd til hun faldt i søvn. Dette gjorde at hun ikke kunne falde til ro, hvis vi gik inden hun faldt i søvn. Vi er godt klar over, vi selv har været med til at give hende denne vane, vi har bare ikke vidst hvordan vi skulle komme ud af den igen.

Fra da hun var omkring 6 måneder, kom vi ind i en rigtig god rytme, hvor hun de fleste aften sov omkring kl. 20. Hun fik en flaske omkring kl.23, hvor efter hun de fleste nætter sov til omkring 5 -6 tiden om morgen. Nogle nætter skulle hun have en flaske midt på natten, hvorefter hun sov videre.

Hun startede i vuggestue da hun var omkring 10 måneder og det tog ca. 2 måneder og køre hende ind, hvilket vi synes var lang tid. Omkring samme tid hun starter i vuggestue begyndte vores nabo at skændes og slås. Det kunne høres ret tydeligt inde hos os, de kunne lige så godt have stået i vores stue.

I en periode kunne vi køre de samme rutiner, men efter en måneds tid begyndte det at gå galt, da deres råben og skrigen begyndte at påvirke vores datter rigtig meget. Vi prøvede at bytte værelse med hende, for at se om det kunne hjælpe, da det var i den anden ende af huset end hvor de skænes. Det hjalp desværre ikke, for de flyttede sig rundt i huset når de skændtes. Det skal lige siges, at det ikke var hver aften/nat de skændtes.

Vores datter begyndte at blive sværere at ligge om aftenen, og vi kunne mærke, hun blev mere og mere påvirket af naboen. Tit fik naboen vækket hende, når de begyndte at skændtes, mellem 22 -01 alt efter hvornår de begyndte derinde. Dette gjorde, at hun var vågen til omkring 3-5 om morgenen, alt efter hvornår hun var blevet vækket. Dette gik meget ud over vores hverdag og vi kunne næsten ikke hænge sammen nogle af os. Det gjorde at hun tit sov omkring 3 timer i vuggestuen og nogle gange sov hun to gange. Dette gjorde også, at vi tit gik i seng samtidig med hende, for at være sikker på at få noget søvn. Som tidligere nævnt, var det ikke hver dag, naboen var oppe at skændes, men det gjorde, at vores datter selv begyndte at vågne om natten og ikke sov i flere timer. Det påvirkede vores datter rigtig meget. Vi prøvede at holde vores rytmer så godt vi kunne, dog begyndte vi at ligge hende mellem os, så hun kunne mærke vi var der, og at det ikke var far og mor der skændtes.

Når vi lagde hende om aftenen, og vi ikke gik i seng på samme tid som hende, blev vi stadig nødt til at være hos hende til hun faldt i søvn. Når naboen begyndte at skændes, gik en af os op til hende, så hun vidste vi var der og at det ikke var far og mor der var uvenner.

Vi snakkede med en psykolog, der var tilknyttet vuggestuen, om vores situation og hun rådede os til at flytte så hurtigt som muligt. Vi tog en beslutning om at flytte hjem til min mor, for at komme væk og for at vores datter kunne blive tryg igen.

Efter en måneds tid hos min mor, kunne vi mærke hun begyndte at slappe mere af. Da vi flyttede til en anden kommune. besluttede vi at flytte hende til en ny vuggestue i samme kommune. Det var en god beslutning. Hun faldt hurtigt til og er stadig meget glad for at være der. Vi kan næsten ikke få hende med hjem, når vi henter hende, i modsætning til den gamle, der kunne hun ikke komme hjem hurtigt nok.

Det næste der sker, efter vi har boet hos min mor et par måneder(Vi boede hos min mor i ca. 6 måneder, hvor vi har fået vores egen lejlighed for ca. 3 måneder siden), begynder vores datter at få nogle anfald om natten, hvor hun græder, slår og sparker. Vi kan ikke komme i nærheden af hende og hvis vi rører hende, bliver hun endnu mere sur ...

... og kan finde på at gå til angreb på en.

Vi har været til lægen med hendes anfald og de mener der er natteangst hun lider af, som vi ikke kan gøre så meget ved. Derudover rådede de os til at hun allerede nu skulle af med middagsluren, så hun bedre kan falde i søvn om aftenen og i ordentlig tid. Så vi har lavet en aftale med vuggestuen om at hun sover max  1 1/2 time dernede. Vi kan dog mærke på hende at hun stadig har brug for sin lur ellers går det helt galt sidst på eftermiddagen. Vi ved også godt det tager tid at komme af med middagsluren. Der er ingen problemer med at ligge hende til at sove om eftermiddagen, det er kun om aftenen vi har problemer med det.

Selv om vi laver de samme rutiner hver aften, er hun stadig svær at få til at sove om aftenen. Selv om hun ”kun” sover 1 1/2 time i vuggestuen, sover hun først omkring halv ni de fleste aftener, nogle dage kan den stadig blive halv ti – ti inden hun sover. Det skal lige siges at hun stadig ligger mellem os og at vi stadig er hos hende til hun falder i søvn.

Det vi gerne vil have hjælp til, er hvordan vi får hende til at falde i søvn selv og hvordan vi får hende til at sove på hendes eget værelse, som hun er ret glad for.
Vi har meget svært ved at finde ud af hvor meget vi kan presse hende eller hvad vi skal kalde det, efter det hun her været igennem. Det skal lige siges at hun har brug for meget tryghed og at hun suger alt til sig når hun er ude. Der er ikke noget der skal gå forbi hendes næse. Hun er meget aktiv og sidder ikke stille ret lang tid af gangen. Der skal ske noget.

Vi gør de samme rutiner hver aften og på samme tid. Det virker som om, når vi siger til hende at nu er der en halv time til vi skal ind og putte sove, gearer hun helt op. Begynder at løbe rundt og vil lege en hel masse ting. Derudover er hun begyndt på at komme med 117 undskyldninger for ikke at komme til at sove. Vi er begyndt at lære dem alle at kende.

Nogle gange siger hun, hun er bange for at sove og når vi spøger hende hvorfor hun er bange, kan hun ikke rigtig fortælle hvorfor. Vi kan ikke helt finde ud af om hun virkelig er bange eller om det er noget hun siger, fordi vi spurgte hende en gang, om hun var bange for at sove og om det var pga. at hun drømte dumme drømme, hvor hun svarede ja til begge dele.

Når vi ligger hende om aftenen, efter vi har læst godnathistorie, begynder hun at lege, synge, snakke eller kravle ud af sengen. Hun gør det selv om hun er meget træt. Vi siger til hende hun skal ligge sig ned og ligge sig til at sove, det hjælper bare ikke. Vi ved efterhånden ikke hvad vi skal gøre. Vi har prøver at sige til hende at hvis hun ikke ligger sig ned og sover går den der ligger hende ud. Enten bliver hun sur og begynder og græde eller også begynder hun at lege og står og slår på døren.

Vi synes efterhånden vi har prøvet alt ,og vi vil gerne have det med at sove, er en god oplevelse. Det er bare svært efterhånden ikke at blive frustreret over hun ikke vil ligge sig til at sove og en af os skal bruge en halv aften på at ligge hende. Vi er godt klar over, vi selv har været med til at give hende disse vaner, vi synes også bare omstændighederne har gjort, vi er blevet nød til det.

Vi vil rigtig gerne lære hende at sove selv og på hendes eget værelse, da hun skal være storesøster om en lille måneds tid. Hun skal ikke føle at hun bliver smidt ud af vores seng, fordi lillebror er kommet.

Når hun sover middagslur her hjemme, sover hun på sit eget værelse, og det gør vi for at vende hende til at sove der inde. Hun har også prøvet at sove en hel nat der inde og det gik rigtigt fint. Desværre ville skæbnen at vi skulle til begravelse i Jylland, så der blev vendt rundt på tingene og efter vi er kommet hjem, har hun ikke villet sove derinde om aften.

En anden ting, der også har gjort det svært for os at ligge hende på hende eget værelse, er de anfald hun kan få om natten. Vi er så småt begyndt at finde ud af hvornår de kommer, så vi er lidt forberedt på det. De kommer gerne, hvis der sker for mange ting i løbet af dagen eller der sker for mange ændringer. Så der er vi meget opmærksomme på.

Derudover er hun begyndt at smågræde om natten, hvor hun siger nogle forskellige ting, som f.eks. Jeg vil op til dig, jeg vil ud og lege. Det virker som om hendes hjerne kører på højtryk når hun sover om natten. Når hun ligger mellem os, kan vi hurtigt berolige hende, ved at en af os giver hende en hånd. Når hun mærker den falder hun til ro og sover. Der kunne vi godt være nervøse for, at det kunne nå at udvikle sig, hvis hun ligger på sit eget værelse. Det er nok også derfor vi har haft svært ved at gøre alvor af at ligge hende på hendes eget værelse ,også fordi hun har brug for meget tryghed.

Håber du kan komme med nogle gode råd til hvordan vi får hende til at sove om aftenen og hvordan vi får hende til at falde i søvn selv. Og nogle råd til hvordan vi får hende til at sove på sit eget værelse. Vi synes det er svært med de ting hun har været igennem på sine få leveår.

Med venlig hilsen
Matilde

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar

31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar

21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: