Svar: Baby udenfor
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Lige nu er jorden alt for kold at ligge på - også selvom det er på et tæppe. Vi skriver den 1. maj og selvom solen skinner, så er jorden kold. Men når vi forhåbentlig får rigtig sommer, når vi når ind i juli måned og solen har fået lidt mere fat, så vil det være rigtig dejligt for både dig og din datter at kunne være på et tæppe ude på græsplænen.
Det vil være en god idé, hvis I kan sidde under et stort skyggefuldt træ, eller du kan sætte en parasol op, så I stadig er i skyggen.
Med hensyn til tøj, så skal du prøve at vurdere, hvor meget tøj du selv har på. Hvis du selv har brug for en lille trøje, fordi det trækker lidt, så skal din datter have en lille ekstra trøje på. Hvis du bevæger dig meget rundt og din datter ligger helt stille, så vil hun sandsynligvis også have brug for lidt ekstra tøj. Men det er ikke sikkert at hun altid har brug for et lag ekstra tøj - det afhænger helt af, hvor varmt det er, hvor I opholder jer, og hvordan hun virker til at have det bedst.
Det er lidt svært med de små og du er ...
... derfor nødt til at prøve dig frem, mærke lidt på hende - vurdere om hun virker til at være lidt kold på fødderne, hvis hun gør det, så får hun et par små bomuldsstrømper på - vurdere om hun virker lidt kold på kroppen, så får hun måske en ekstra trøje, eller måske virker hun varm og så skal hun i stedet have lov til at ligge i sin bodystocking og sin ble… Det afhænger helt af situationen.
Lige nu vil det være bedst at du har hende på skødet eller at hun ligger i sin barnevogn, når I f.eks. sidder på terrassen - men når det bliver sommer, må hun gerne ligge på et tæppe på jorden.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja - hun skal være i skygge, hvor du så naturligvis skal være opmærksom på at det kan være noget koldere end i solen :)
Hvis du synes det er rigtig svært at finde ud af temperaturen, så kan det være en god idé at købe et par termometre og lægge dem, hvor din datter opholder sig. Det kan være et termometer i barnevognen eller et andet sted. Så får du lidt idé om, hvor varmt eller koldt det reelt er, hvor hun ligger :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.