Annonce

Annonce

Svar: Problemer med at give flaske (Flaskebarn)


28. april 2014

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maja

Tak for dit brev og tillykke med den lille pige :)

Det lyder som den helt rigtige beslutning for jer, at du er gået over til at give flaske og det er rigtig godt at lillepigen trives med Pepticate.

Det er helt normalt at børn 3 måneders alderen begynder at ændre spisevaner og rigtig mange forældre oplever at barnet begynder at "slatspise". Det er præcis som du skriver meget mere spændende at ligge og pludre og smile til mor og det betyder at hun nogle gange tager fat, spiser lidt, slipper og pludrer, tager lidt fat og spiser lidt igen, slipper igen og så ikke rigtig kan lokkes til at tage mere. Og kommer far ind i stuen, så er det bare meget sjovere at kikke efter ham end det er at spise…

Du skriver, at du ofte giver hende flaske 10 gange i døgnet - og jeg kan godt forstå at du kommer dertil, fordi det naturligvis er vigtigt at hun får sin mælk og derfor kommer du naturligt også til at nøde hende lidt ekstra. Men det kan dog være en rigtig god idé, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes lidt færre flasker, men til gengæld spiser lidt mere i hver flaske.

Med den alder hun har, vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - og hvor mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Hendes behov for søvn vil være ca 15 timers søvn i døgnet og det vil ofte være fordelt sådan, at hun sover f.eks. 5 timer samlet i løbet af dagen og sover ca 10 timers nattesøvn. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at hjælpe hende til en rytme, hvor dagen nu stille og roligt bliver delt mere og mere op i aktive og vågne perioder og så perioder, hvor hun får mælk og bliver hjulpet til at sove.

En dagsrytme kunne se således ud:

Morgen: Flaske og sover lidt videre

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Midt nat: Flaske og sover videre

Nogle gange kan det hjælpe at du giver hende mælk, skifter hende og så giver hende mælk igen når hun så puttes. Så du på den måde deler måltidet i to, men stadig kun med en skiftning imellem, så der stadig er tale om et helt måltid.. håber du forstår hvad jeg mener.. Det at lægge en skiftning ind midt i måltidet kan nogle gange gøre at hun så kan spise lidt mere og på den måde bliver fyldt lidt mere op.

Nogle gange så kan det også være en god idé at give hende flaske, hvor hun ikke ligger i jeres favn. I kan f.eks. give hende flaske i barnevognen, når hun skal sove middagslur. Det at ligge under kalechen og få sin mælk kan nogle gange gøre at hun så får koblet fra og bedre kan koncentrere sig om at drikke og derefter falde i søvn. I kan elevere hendes hovedgærde lidt, ved at lægge en lille pude ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.

I skal også udnytte flaske sen aften. Hvis hun ikke selv melder sig her, så kan det nogle gange være en idé at give hende flaske alligevel - mange børn vil spise i søvne, når de mærker flasken i munden ...


Annonce

... og det kan være en måde at få bare 100 ml ekstra i hende. Man kalder dette for en drømmeflaske og de fleste børn trives rigtig godt med denne - også når de bliver ældre. Hvis hun f.eks. har spist sin sidste flaske kl 20 og I går i seng kl 23, så kan I altså godt prøve at give hende flaske før I selv går i seng og se om hun så på den måde kan tage lidt ekstra.

Hendes udregnede døgnbehov er 1/6 af hendes vægt og det betyder, at hvis hun vejer 6500 gram, så vil hun have behov for knap 1100 ml i døgnet. Du skriver at du får ca 800 ml i hende og at hun trives med dette. Hendes mave fungerer godt og hun tager fint på - og det lyder derfor til at være i orden. Det lyder som om at hun optager næringen fra den mælk hun drikker rigtig godt og derfor kan nøjes med mindre end sit udregnede behov. Du skal dog være opmærksom på at hendes indtag stadig skal øges og jeg synes det vil være relevant at du lige spørger jeres læge, hvad hendes minimum indtag bør være og hvad du skal gøre, hvis du ikke kan få hende til at spise den mængde...

Gylper hun? Kan du høre om der står noget mælk og kører op og ned i hendes spiserør? Du fortæller at hun er begyndt at opføre sig besynderligt, når hun har spist. Som om at hun på den ene side er glad og tilfreds og så pludselig så græder hun eller trækker mundvigene nedad… Virker det som om at hun kan have mavekneb i disse situationer? Jeg spørger fordi det måske er tegn på reflusk - så når hun har spist, så bliver slimhinden i spiserøret generet af mælken, der står og kører op og ned og det er dette ubehag, hun reagerer på. Det kan du også drøfte med jeres læge.
Nogle gange kan det her hjælpe at holde hende oprejst efter et måltid, så der går ca 20 minutter før du lægger hende fra dig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Bruger hun sut? Det kan også nogle gange hjælpe at give hende flaske og så følge efter med sutten, når hun så puttes til en lur. Sutten kan være med til at hjælpe maden igennem mave- tarmsystem og give lidt ro. Samtidig virker det at sutte i sig selv beroligende og trygt for mange børn:)

Du fortæller at du har svært ved at kikke den anden vej, når hun spiser og at det er svært for dig, at du ikke må snakke med hende under måltidet. Og det kan jeg godt forstå. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at give hende ro til at spise - men naturligvis, når hun slipper og gerne vil snakke med dig, så skal du naturligvis også snakke igen. Men det er en balance mellem at imødekomme både hende behov for kontakt og hendes behov for mælk.

Det vigtigste er dog, at du er der for hende mellem måltiderne og netop hos børn der får flaske, så er tiden i favn mellem måltiderne særlig vigtigt. Det at spise af en flaske tager ofte ikke helt så lang tid, som at spise af et bryst og det betyder at børn der får flaske ikke altid er helt så lang tid i mors arme, som børn der ammes naturligt vil være der. Det er ikke noget problem, når bare du er opmærksom på generelt at give hende masser af nærhed og kontakt. Og det lyder det bestemt som om at du er:)

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce