Svar: Begynde at indføre puttetid- og ritualer.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at jeres lille dreng virker til at trives så godt og at han allerede viser tegn på at have en vis rytme :) Og ja - du må naturligvis meget gerne prøve at putte ham kl 19.30-20, hvis han begynder at vise behov for søvn der.
Det kunne dog godt være, at du skulle prøve at arbejde lidt mere fast på en lur om eftermiddagen. Du fortæller at han her ofte powernapper lidt, så han sover 5 minutter her og 10 minutter der… Hvis han kunne sove en lidt mere sammenhængende lur om eftermiddagen, så ville han måske være lidt mindre pylret om aftenen og det hele kunne måske hænge lidt bedre sammen for jer…
Når det er sagt, så er de fleste børn 3-4 måneder, før du rigtigt kan begynde at lave en mere fast rytme i løbet af dagen. Men det betyder ikke at du ikke allerede nu kan begynde at skabe lidt faste rutiner.
Vores døgn er opdelt i lyse og i mørke timer og vi er sådan indrettet, at vi så vidt muligt er vågne, når det er lyst og sover når det er mørkt. Det er vores indre ur, der styrer dette, det der også hedder vores cirkadiske rytme. Hos os voksne kører det indre ur ofte rigtig godt, men hos de små børn skal det fin-tunes lidt. Det betyder at du skal hjælpe din dreng med at finde ud af, at der er forskel på nat og dag, hvilket han allerede lyder til at have lidt fornemmelse for - dejligt!. Det betyder i praksis at du skal prøve at aktivere ham pludre, lege, hjælpe ham med at bruge sig selv motorisk osv. i løbet af dagen og samtidig så hjælpe ham med at finde ro og overgive sig til søvnen, når det er sovetid, ligesom han om natten ikke skal aktiveres for meget, fordi han skal lære at om natten sover man.
Det vil f.eks. være rigtig godt at du ikke tænder lys om natten, at du ikke skifter ham om natten, med mindre han har afføring, men at du nøjes med at tage ham over til dig, give ham mælk og ikke taler for meget. Naturen gør sit ved at "sænke" lyset om aftenen og rent instinktivt går verden i et andet gear ud på aftenen. Det er det gearskifte, din dreng skal lære at kende og tage ind i sin krop. Og det skal du hjælpe ham med.
Nogle gange kan det være en god ...
... idé at lægge ham i barnevognen og trille ham en tur, andre gange at lægge dig med ham i soveværelset f.eks. om eftermiddagen, fordi du derved får ham lullet i ro, så han får en længere lur der. Ind i soveværelset, nedrullede gardiner, køligt rum og mælk… Måske kan du udnytte det dejlige vejr, som vi har lige nu til at give ham mælk, putte ham i barnevognen og trille en tur på legepladsen, i parken eller lignende med storebror, så I alle tre kommer lidt ud. Lillebror får sovet og storebror bliver aktiveret :)
Omkring 8 ugers alderen vil det ofte være rigtig fint at arbejde på lidt faste rutiner omkring putning. Og måske kan du som sagt allerede starte lidt nu. Det vil være meget af det, som du allerede gør - giver mælk, skifter ham, svøber ham, måske giver lidt mælk igen, og derefter putter ham med bestemte kærtegn, beroligende ord osv. Måden du putter ham på skal være genkendelig, så han begynder at fornemme, at det nu er sovetid, så han ved hvad der skal ske.
Så længe han ikke er ældre end han er, så er der nødt til at være en vis fleksiblitet og hans rytme vil naturligt ændre sig i løbet af de næste uger og måneder. Måske har han nogle dage brug for 3 lure, og måske vil han mange dage sove 2 lidt længere lure og netop være parat til at gå i seng kl ca 19-20… Og når han så bliver 3-4 måneder, så ændrer dette sig måske og hans puttetidspunkt vil blive senere - her sover han måske ikke før kl 22 - men det er normalt for alderen. Når han så bliver 6 måneder, så sover han måske kl 20 igen… Der sker altså hele tiden ændringer og det skal der være plads til :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og søvn". I min bog om udvikling kan du læse om, hvad er sker med ham lige nu, hvorfor han bliver ekstra urolig sidst på dagen osv. og i min bog om børn og søvn, kan du læse om søvn og forventninger og hvordan og hvornår du kan arbejde på mere rytme :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre:)
Jeg kan se, at du ikke bor så lang væk, så måske vil du udnytte nogle af de tilbud jeg har på mine bøger i weekenden på Babymessen i Øksnehallen… :) Måske vi ses :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.