Svar: Den dårlige samvittighed.

---

Kære søde mor til to :)

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker:)

Jeg tror at rigtig mange mødre, vil nikke genkendende til det du skriver - at man ofte har dårlig samvittighed og føler at man ikke rigtigt slår til. Faktum er dog at du gør det rigtig godt, hvilke andre også fortæller dig! Og du mærker også at Victor stille og roligt begynder at nyde at I nu er en familie på fire. Det tager naturligt lidt tid og I skal bruge tid på at finde hinanden, finde ud af jeres nye roller - for der er naturligvis forskel på at være mor til et eller til to børn.

Den største omvæltning handler nok om at have tid nok. Du føler at du slipper det ene barn for at tage dig af det andet - og det er helt okay og helt naturligt. Det betyder jo ikke at de ikke begge får den tid og den opmærksomhed, som de hver især har behov for, men du kan naturligt ikke være flere steder på en gang :) Og det er her helt okay, at du nogle gange siger "øjeblik, så kommer mor tilbage". Det er en gave at få søskende og en af de gaver, som man får med helt naturligt - er at man lærer at vente. Man lærer at nogle gange er det lillebror først og man må vente på at det så bliver ens tur, ligesom lillebror lærer, at nogle gange kommer du ikke med det samme han giver lyd fra sig, for så er du igang med at hjælpe storebror:)

Det handler helt grundlæggene om at du ser dem begge, lytter til dem og reagerer på de behov de har. Og ja - du vil naturligvis ikke kunne være omkring lillebror på helt samme måde, som du har været omkring storebror, men lillebror tager ikke skade af at ligge lidt for sig selv og pludre en gang imellem :)

Det kan være rigtig godt at lade storebror være i institution i løbet af dagen. Naturligvis give ham lidt fleksibilitet, så han nogle gange kan blive afleveret lidt senere og andre dage måske bliver hentet lidt tidligere - men det er helt okay at aflevere ham, og du skal ikke have dårlig samvittighed over, at du er hjemme med lillebror. For det første har storebror brug for det frirum, det er at være i pasningsordning. Her er hans rolle som den plejer at være, han kan glide ind i gruppen af børn, som han plejer, alt er sig selv. Derhjemme skal han bruge mange kræfter på at finde ud af at være "stor" samtidig med at han jo stadig på mange punkter er "lille" og det frirum, som institutionen giver ham, kan være super godt.

Derhjemme har du så tid til at være omkring lillebror, lære ham at kende, pludre med ham, stimulere ham, bare sidde med ham osv. så han får al den nærhed, opmærksomhed, kontakt osv. som han naturligt har brug for - og når de så begge er hjemme, så kan du med god samvittighed godt lade lillebror vente lidt eller lade ham ligge ved siden af jer på et tæppe, imens du så leger lidt med storebror.

Du skal naturligvis medtænke om du i hverdagen kan planlægge dig ud af nogle ting, som giver dig mere tid og mere frihed i forhold til dine drenge. Måske skal du slække lidt på dine krav til rengøring, oprydning, madlavning. Måske kan du lave mad til to aftener i træk, så du hver anden aften skal varme rester og derfor ikke bruge så lang tid på at lave mad… Måske skal I nogle gange tillade jer selv at købe en færdigret, fordi det bare er lettere og mere praktisk og du prioriterer at bruge din tid på andre ting… Det er okay :)

Måske skal du sætte dine forventninger ned. Nogle gange kan du måske tænke at du også burde gå til noget mere med lillebror, - babysvømning, babyrytmik eller andet. Du går lige nu til motorik med storebror og måske synes du at du er nødt til også at gå til noget med lillebror, du kan jo ikke gøre forskel… Men det kan du måske godt… Lillebror lyder til at være motorisk stærk og rigtig godt med og måske behøver du ikke gå til babysvømning, fordi storebror har gjort det, eller fordi de ...

---

---

... andre i mødregruppen gør det… Måske behøver du slet ikke gå i mødregruppe denne gang - fordi du lige nu er mor til to børn og gerne vil prioritere andre ting… men måske er det netop noget du vil prioritere, fordi det også er rart at snakke med andre flergangsmødre om, hvordan de får det hele til at gå op i en højere enhed...

Og måske er det dig selv og de krav du stiller til dig selv … mere end det egentligt er andres behov, for som sagt, så lyder det jo som om at du gør det super godt :)

Måske kan det hjælpe dig at skrive ned, hvad der er vigtigt for dig og hvad du derfor vil prioritere i hverdagen. På den måde kan det bliver mere synligt for dig, hvad der er vigtigst og dermed også, hvad du så måske kan "slække lidt på". Samtidig kan det også give dig et positivt billede af dagen og af dig selv - hvis du rent faktisk har nået noget af det, som du prioriterer, noget af det som er vigtigst for dig.

Nogle gange så kan den dårlige samvittighed også få dig til at tage over. Når storebror har været i institution hele dagen og kommer hjem, så vil du gerne være til rådighed, hjælpe ham osv. Og det skal du naturligvis også - han er jo som sagt også stadig en lille dreng og han har rigtig meget brug for dig. Men du skal være opmærksom på at han naturligt også bliver ældre og at du ikke behøver gøre alt for ham - det handler ofte ligeså meget om at gøre ting sammen med ham. Det betyder at du f.eks. gerne må opfordre ham til at hjælpe til i hverdagen ligesom han gerne må være med til at lave de praktiske ting, som du naturligt skal have ordnet.

For ham er det rigtig vigtigt at I er sammen og ikke nødvendigvis bygger togbane sammen i stuen. Det er ikke meningen at du skal tage over der hvor pædagogerne slipper. Du skal være mor og det betyder at der i hverdagen også skal laves nogle praktiske ting - der skal vaskes tøj, laves mad, dækkes bord osv. Og Victor kan sagtens være med til dette, så det er noget I gør sammen. Så du ikke siger "nu kan jeg ikke lege mere, for nu skal jeg dække bord" og derfor rejser dig og går fra ham -men i stedet "nu skal vi have dækket bord, vil du hjælpe mig?"…

---

---

---

Lyt til din mand, dine veninder, bedsteforældre og andre som giver udtryk for at du rent faktisk gør det rigtig godt. Vi kvinder har en vis tendens til at føle, at vi ikke er gode nok, hvis ikke vi lever op til visse krav og standarder. Og måske har du tendens til at lukke ørerne lidt og ikke høre rigtigt efter, når din mand roser dig, fortæller dig at han elsker dig, at du er en god mor, at du gør det godt… Lyt og tag det til dig, det er en god måde at få den dårlige samvittighed til at træde i baggrunden.

Nogle gange hjælper det også at sige det højt - hvis du f.eks. har dårlig samvittighed over at hjemmet roder, når din mand kommer hjem og du synes at du burde have ryddet op, have nået at støvsuge gulvet eller i det mindste begyndt på maden - så sig det højt. Det giver jo din mand mulighed for at svare "det er okay - det vigtiste er jo at du har taget dig af drengene" - og din dårlig samvittighed lettes helt naturligt. I stedet for at du går og bliver mere og mere irriteret, sur og er i dårligt humør.

Måske har du en tendens til at sige "jeg burde også …". Enten siger du det højt eller måske tænker du det. Prøv at komme væk fra den vane. Lad være med at sige til dig selv, at der er noget du bør, for det vil forstærke din dårlige samvittighed. Prøv i stedet at lade dig være tilgængelig i nuet. Nogle gange er du måske midt i en leg med drengene og så sidder du allerede og tænker på, hvad du burde gøre i stedet. Prøv derfor at være tilstede i det der er og læg "jeg burde" på hylden:)

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen:)

Rigtig god weekend til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---