Svar: Spiser kun mad han selv kan holde
Kære J
Tak for dit brev :)
Når jeres dreng lukker munden for skeen, afviser den mad du forsøger at servere, drejer hovedet og skubber maden væk, så er det fordi han kan - han har, som du så fint beskriver en alder, hvor han naturligt undersøger maden og hvor han også undersøger, hvad det han gør, gør ved jer, altså hvilken reaktion han får.
De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen have en periode, hvor de protesterer over at blive madet. Det handler ofte ikke om at de ikke kan lide maden, men snarere om at de rigtig gerne vil spise selv. Og det er derfor rigtig fint at I har forsøgt at give ham en gaffel, for på den måde at støtte ham i netop at kunne selv. Og gaflen må du stadig meget gerne forsøge med. Faktisk kan det være en rigtig god idé at du nu bruger to gafler, så du hjælper ham med at få maden på den ene, giver ham den i hånden og han spiser selv, imens du kommer mad på den anden, I bytter og han spiser selv. Han må naturligvis også gerne selv komme mad på gaflen, men det kan hjælpe ham og holde ham igang, hvis du hele tiden bytter gaflen ud, skifter, guider:)
En ske vil han højst sandsynligt ikke kunne spise med endnu, men skal her mades af dig. Nogle gange hjælper det, hvis han kan sidde med noget i hånden samtidig. Han kan f.eks. sidde med lidt bløde frugtbåde imens du giver ham grød. Om aftenen kan han evt. sidde med en frikadelle, en kogt grøntsagsbuket eller lignende imens du giver ham kartoffel som er moset med sovs. Så du anerkender hans lyst til at spise selv, sidde med noget i hånden og samtidig også forsøger at få lidt skemad i ham.
Du skal være opmærksom på at grøntsagsmos også kan bruges som smørbart pålæg, så han kan få grøntsagsmos på sit rugbrød og på den måde stadig få lidt ekstra, som mætter ham lidt mere. Du kan bruge mos fra glas, hvis det er lettere og mere praktisk i hverdagen.
Vær også opmærksom på at han gerne må få kogte pastaskruer, som han selv kan sidde og spise, ligesom ris, bulgur og lignende serveret med lidt sovs også nogle gange glider lidt lettere ned. Kartoffelmos vil han måske også spise, hvis han får millionbøf eller kødsovs sammen med - maden må rigtig gerne smage af noget :)
Som jeg læser dit brev, så får han ofte f.eks. kartoffelbåde eller gulerodstave, når han har spist lidt hapsere og begynder at lege med maden - du kan godt forsøge at give ham mad i hånden først og så følge efter med lidt på ske eller gaffel bagefter.
Det er vigtigt at tilbyde ham små hyppige måltider dagen igennem og det er vigtigt at hans indtag af mælk nu er sat ned. Hvis han får for meget mælk, vil hans lyst til at spise kunne være nedsat og dermed vil han ofte have sværere ved at koncentrere sig om maden. Det vil være meget passende med to amninger eller to flasker med den alder han har nu og det kan være en fordel at disse ligger f.eks. aften og sen aften, fordi de så ikke påvirker hans indtag af mad i løbet af dagen.
Mit ...
... forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos på en ske, eller frugtmosen kan gives som smørbart pålæg på bollen. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, også gerne større stykker som han selv kan sidde med i hånden og gnave af. Det kan være ½ frikadelle eller ½ hårdkogt æg. Suppleres med grøntsagsmos - det kan være mos fra glas eller rester fra aftensmaden, dette kan også bruges som smørbart pålæg. Må også gerne få stykker af pølse, fisk, kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør og ost. Tilbydes til tykmælk, yoghurt eller lignende, evt. med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad i hånden og også moset mad, maden skal smage af noget og være det samme som I andre spiser. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som fast del af putteritualet, evt. en banan. Måske vil han gerne spise lidt mere skemad her, fordi han er træt og det vil være fint. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller flaske
Du skriver at måltiderne nogle gange kan trække ud, så de varer 45 minutter og som du kan se i denne plan, så er der mange måltider dagen igennem. Jeg vil derfor foreslå dig, at du forsøger om jeres måltider afsluttes, så de ikke varer mere end højst 30 minutter. Det er vigtigt for at han ikke bliver træt ved bordet og hele dagen kommer til at handle om at sidde der og spise. Hvis hans måltider ikke varer mere end 20-30 minutter, så vil han måske bedre kunne koncentrere sig om at spise, når han så atter sættes til bords. Og det vil naturligt hjælpe på hans indtag, at han føler sig parat til at spise.
Det er samtidig vigtigt at du prøver at sætte ord på det du gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden", "mmm smager godt!", "må mor smage? Vil du smage min mad?", "hmm dejlig mad" osv. så fokus bliver på at spise og ikke på det han gør forkert.
Det er også en god idé at du i løbet af dagen prøver at lave noget andet i nærheden af ham, når han skal spise, så han ikke oplever at du sidder og kikker på ham. Det kan også hjælpe ham til at koncentrere sig bedre. Du kan derfor gøre din egen mad klar, eller tømme opvasker, lægge tøj sammen imens, så han på den måde får lidt madro og derfor spiser mere - i hvert fald behøver han ikke lege med maden for at se din reaktion :) Og naturligvis skal du være i nærheden, hvis han nu får noget galt i halsen - men han behøver ikke opleve, at du sidder og kikker på ham :)
Jeg håber at dette hjælper dig lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.