Annonce

Annonce

Brev:

Amninger - især om natten


20. april 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Amninger - især om natten

Kære Helen,

Nu skriver jeg til dig igen, da du tidligere har givet os rigtige gode råd.

Det drejer sig stadig om amningerne og især om natten. Han bliver næsten altid ammet inden han skal puttes, hvilket betyder at han er svær at få til at falde i søvn uden brystet og stadig vågner en del gange om natten og søger brystet, og hvis han ikke får det bliver han ked af det og sur og begynder at græde og skrige.

Jeg kan godt putte ham i barnevognen om dagen og trille en tur med ham, så sover han som regel ret hurtigt, men problemet er hvis jeg ikke ammer ham inden, så er jeg ikke sikker på, at han får nok mælk, da han kun drikker nogle enkelte slurk af kop med mælk i. Det er jo også meningen at han skal fyldes op om dagen, så vi kan undgå alle de nat amninger, og så jeg ved, at når han vågner eller halv vågner og søger og græder efter bryst om natten, er det ikke p.g.a sult men mest tryghed og vane. Men ved ikke præcis hvor meget han skal have af mælk i løbet af dagen, og da jeg delvis ammer ham, så er det svært at vide, om han får nok. Kunne godt tro at han ikke altid får nok. da han jo vågner mange gange om aftenen og vil til brystet, og jeg lader ham komme til for at fylde ham op. Her er hvordan vores dage typisk ser ud:

kl. 6.30-7 Vågner og ammes ikke - men tages op, skiftes - bleen er godt tung. Vi hygger stille og rolig, han leger lidt inden han tilbydes morgenmad.

kl. 7.30 Tilbydes morgenmad enten havregrød andre former for grød, frisk frugt eller yoghurt han spiser sjældent særlig meget højst et par skefulde eller bidder og nogle morgener vil han slet ikke have noget. Drikker lidt vand af kop samt tilbydes også lidt mælk men drikker kun lidt.

kl. 8.30-9. Tilbydes frisk frugt og et lille mellemmåltid samt mælk af kop men vil som regel ikke have nogle af delene. Ammes derfor liggende inden han puttes til sin formiddagslur. Husker at hive brystet væk lige inden han sover. han sover ml. 45 minutter til 1.5 time.

kl. 9.30-10. Vågner af formiddagslur. Han kommer op og leger igen, vil helst ligge på maven og rulle/trille rundt og er begyndt at lære at kravle.

kl. 11. tilbydes frokost Små rugbrødshapser med leverpostej, pålæg, smøreost, håndmad i form af ostehaps, kyllingehapser, små stykker avocado, tomat, banan. Han spiser ok til frokost og drikker noget vand samt mælk til nok ca. 50-70 ml.

kl. 12. Tilbydes mælk inden middagsluren, drikker ikke meget nogle få slurk og bliver puttet i banevognen. Han sover som regel 45 min.

kl. 13. Vågner og kommer op og leger.

kl. 14. Tilbydes mellemmåltid, frisk frugt i hånden og rugbrødsstykker samt vand af kop, spiser og drikker lidt.

kl. 15.30 tilbydes mælk inden han puttes til eftermiddagslur, han drikker ml. 50-100 ml, inden han sover ca. 45 minutter til 1.5 time.

kl. 16.30-17. Vågner og kommer op og leger igen på gulvet.

kl. 17.30. Aftensmad enten noget af det mad vi får, pasta, indmaden af en frikadelle, laks, kartofler, grøntsagsmos etc. Han spiser ok. og drikker lidt vand til.

kl. 18.30 Bades og får nattøj på samt tilbydes lidt aftengrød plus mælk. han spiser sjældent ret meget og drikker ca. 50 ml. Starter med at amme ham i stuen godt fra begge bryster og fortsætter i soveværelset, da han ikke spiser sig mæt i stuen.

kl. 19.30 skiftes og puttes ved at jeg synger en godnat sang for ham, hans musikbamse spiller og han ammes liggende i vores seng indtil han næsten sover men tænker på at hive brystet ud af munden på ham, inden han sover, hvorefter han løftes og flyttes til sin egen seng, som er en tremmeseng, der står op af min side af sengen.

Fra kl. 20-24 vågner han ca. hver halve til hele time og ¨råber¨efter mig og falder kun i søvn igen ved at blive ammet. kan mærke han sutter til og drikker, så tænker han stadig er tørstig/sulten og skal fyldes op til natten. har prøvet at tilbyde ham mælk af enten kop eller sutteflaske og også vand men det vil han slet ikke have og bliver bare sur og begynder at græde. har også prøvet at gå ind til ham og lægge en hånd på hans bryst eller stryge ham let på kinden og prøve at berolige ham på anden måde, men det hjælper heller ikke. Han sover desuden med en sutteklud jeg har gået med som skulle dufte af mig.

Efter kl. 24 sover han endelig tungere og vågner så hver anden time med skrig og gråd og vil igen til brystet. Her prøver jeg at berolige ham igen i hans seng, tilbyde ham vand, tage ham op og holde ham, men intet hjælper. Når jeg tager ham op, laver han flitsbue og stritter imod og kan snart ikke holde ham, så urolig bliver han, imens han græder og skriger, og det holder kun op, når han får brystet i munden, hvorefter han sutter kortvarigt 5 min. og falder så næsten i søvn og kan ligge ham tilbage i hans seng. Prøver også at lirke brystet ud af munden på ham, hvorefter han søger igen og igen, sådan kan han gøre op til ti gange indtil han tilsidst er ved at falde i søvn og jeg kan putte ham. Han kan dog nogle gange vågne 20 min. efterfølgende og så starter det forfra.

kl. 5 ca. ammes han og bliver puttet igen i sin seng, hvorefter han sover videre.

Han vil stadig ikke tage hverken sutteflaske eller sut. Når vi prøver så drejer han hovedet væk og afviser det. Han kan bedst lide at drikke af almindelig kop ikke tudekop, men det er svært at få så meget mælk i ham via ...


Annonce

... kop. Han får modermælkserstatning fra brik, Men hvor meget mælk har han brug for på en dag?

Har også tænkt på at begynde at give ham sødmælk, men hvor meget kan han få af det i forhold til modermælkserstatning, for det sidste skal han vel fortsat blive ved med at have noget tid endnu.

De sidste uger har vi forsøgt os med forskellige metoder for at få ham til at falde mere til ro om aftenen, fylde ham op om dagen og få ham til at sove mere om natten.

I den sidste måneds tid har jeg gjort meget ud af at han ikke falder i søvn ved brystet, er begyndt at amme ham i stuen om aftenen inden han skal puttes men må fortsætte i soveværelset med liggende amning i sengen, da han som sagt åbenbart ikke spiser sig mæt i stuen. Hvis jeg lægger ham i sin egen seng om aftenen efter han er blevet ammet i stuen, vil han ligge og lege, kigge på uroen over sengen og på sengeranden og tilsidst blive træt og begynde at græde, fordi han ikke kan falde i søvn selv og vil have brystet at sove på. Jeg har også tænkt på at trække brystet til mig flere gange imens han ammes, at han løftes over i sin egen seng inden han sover og lige registrerer at han bliver flyttet, ja alle ting som skulle gøre det nemmere at få ham til at sove uden bryst og sove mere om natten, men synes ikke rigtig det har hjulpet så meget.

Om dagen er han en glad og nem dreng og er næsten aldrig ked af det eller sur, men elsker at ligge og lege og tumle rundt og øver sig meget i at kravle. Men om aftenen og natten er det noget andet. Måske er det også en del af hans udvikling men tænker hvor længe kan det vare og kan man gøre noget for at afhjælpe det og lette det. Det må vel også være hårdt for ham at vågne op så meget og blive forstyrret i sin søvn og især når han græder og skriger meget.

Tidligere har han jo sovet hos mig i sengen, så der har jeg bare ammet ham liggende, hvorefter han har sovet videre, så der har slet ikke være uro eller gråd og skrig. Når han ligger i sin tremmeseng om natten er han også meget urolig, sparker dynen af, drejer sig og ligger med arme og ben alle vegne nogle gange ude af tremmerne, derfor har vi sat sengerande op, så han ikke får ben og arme ind mellem tremmerne.

Den sidste uges tid har hans far taget meget over om natten, da han har haft ferie og derfor ikke skal tidligt op på arbejde. Hans far mener at når han græder er det hysteri og går mere ind for Godnat og sov godt metoden, som begge hans piger er blevet puttet med, hvorimod jeg slet ikke kan klare det med at han skal græde og, at man ikke må gå ind til ham og tage ham op og trøste ham, førend man har set op uret. Så derfor har vi valgt at prøve vores egen metode blandet med dine råd og hvad vi ellers har spurgt og fundet frem til skulle hjælpe.

Jeg ammer ham sidste gang v. 23.24 tiden og derefter når han vågner om natten, har hans far prøvet at berolige ham og taget ham op, når han vågner og søger efter bryst og græder. Det har hjulpet noget, da han jo ikke kan give bryst og ikke lugter af mælk, han vågner stadig hver anden time men hans far kan hurtigere få ham til at falde til ro end jeg kan. Når jeg tager ham op eller prøver at berolige ham, fortsætter han med at græde og skrige og synes det er hårdt at høre ham græde så meget.

Hvad skal jeg gøre, når jeg igen står alene med ham om natten og han græder efter brystet udover det jeg prøver på? Jeg ved jo, at med det samme han kommer til brystet, så falder han til ro, men tænker at det heller ikke kan blive ved sådan, for skal også selv starte med at arbejde om 1.5 mdr. og ville gerne at han til den tid har lært at sove mere og bedre om natten.

Tænkte også om han kunne have noget med ørerne, men om dagen når han ligger ned og om aftenen når han puttes er der ikke noget. har også tjekket at der ikke er noget i hans ble og at han ellers er sund og rask.

Hvordan får jeg ham puttet uden bryst om dagen, hvis i barnevognen, hvordan sikrer jeg så, at han har spist/drukket nok i læbet af dagen? hvad med aftenerne og nætterne, hvordan kan vi undgå og afhjælpe at han vågner så meget og med så få mellemrum og søger bryst? Hvad gør jeg selv udover det jeg allerede gør og prøver?

Er det blot en fase og udvikling en periode vi skal igennem, og tror du det vil ændre sig med tiden af sig selv, eller kan vi på nogen måde gøre noget for at vi alle får bedre og mere aften og nattero?

Vores søn er snart 9 mdr. og er nået en alder hvor han burde kunne sove længere ad gangen. Tror det handler meget om tryghed han søger, han er blevet et rigtigt brystbarn, og mærkeligt nok har han tidligere da han var helt lille 3 mdr. ca gerne ville have både sutteflaske og sut, og troede da at han var ved at vælge brystet fra, men det har ændret sig til næsten det modsatte. Nu søger han brystet meget også om dagen og man kan se, at han er først tilfreds og glad når han får brystet i munden, så kan han godt ligge og hygge sutte længe, så tænker han bruger mig som sut og sutteklud og tryghed. Ved ikke om det er for sent og en dårlig ide at begynde at indføre sut og sutteflaske og vi bare skal fortsætte med kop og grød samt hånd mad?

Det blev vist en længere smøre, men for at give dig et godt indblik i vores hverdage og nætter.

Håber og ser meget frem til dit svar.

På forhånd tak.

Kærlig hilsen

Den trætte mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce