Brev:

Bange

Hej Helen.

Så kommer der lige et spørgsmål fra os.

I bund og grund går det rigtig godt her hos os. Vores store trives rigtig godt i skolen både fagligt og socialt. M har jo hele tiden ligget i top rent fagligt og lærerne er gode til at stimulere og udfordre ham. Socialt leger han med flere og flere, og har også en del med hjemme og lege. Han har stadig brug for sine pauser, hvor han trækker sig fra de andre børn både i skolen og herhjemme. Men det er jo også fint, at han kan mærke det. Som du jo før har nævnt, kunne det være han er særlig sensitiv, og jeg har læst en på det, og han passer en hel del i den kategori, især på det følelsesmæssige plan, hvor han virkelig tænker dybt over alting og reagere voldsomt både med begejstring og en indlevelse og kærlighed, som er fantastisk, men også med en vrede og en uforståenhed, hvorfor vi dog ikke forstår det han mener, føler, tænker osv. Det sidste dog meget sjældent, og når det sker, er det især mig der bruger tid på at snakke, forstå, trøste osv. (måske jeg også selv er lidt sensitiv, så jeg forstår jo hvor det kommer fra, og hvad der skal til, for at løsne op og finde glæden igen).

Nå men nu til dagens spørgsmål. For et par uger siden fandt M nogle flotte "småsten" i skolen, som han havde med hjem. Han vidste dem stolt frem, men far blev lidt bekymret over, om det var noget giftigt og spurgte hvor han havde fundet dem osv. Han sagde det helt stille og roligt, men alligevel reagerede M meget voldsomt. Han græd og ...

... skreg og klamrede sig til mig og spurgte med angst i øjnene. Skal jeg dø nu?? Det var så svært at få ham ned på jorden igen, og han rystede længe efter.

Siden da er han blevet så bange for ting der er farlige, giftige osv. Alt bliver spurgt ind til, og der er ting han nu næsten ikke tør rører, fordi han er bange for de er giftige. f.eks. var han faldet ind i en busk i skolen med røde bær, og det var det første han spurgte mig om, da jeg hentede ham. Og det er her, det er lidt svært. Hvordan får vi ham forklaret at ja der er ting der er giftige og som man ikke skal spise, røre ved osv. Men det er jo langt fra alting, og det er jo ikke altid til at afgøre , hvad der så er så giftigt, at man skal til lægen og hvad man bare kan få ondt i maven af.

Jeg har prøvet at forklare ham, at man selvfølgelig ikke skal spise eller drikke noget man ikke ved hvad er, men at røre ved ting, falde ind i en hæk med bær osv. sker der normalt ikke noget ved (bortset fra sprøjter, kanyler osv. dem må man ikke røre). Men alligevel er han panisk bange for ting, som han mener kunne være farligt. tjekker på flasker og bøtter for advarsler osv. Det fylder selvfølgelig ikke hele dagen, men vi er lidt i tvivl om hvordan vi griber den an. hvor meget og hvor lidt skal han vide. Vi kan jo ikke lukke ned for hans tænksomme og følsome sind, så bare at sige det skal du ikke tænke over, holder jo ikke, fordi det er netop det han gør.. Så hvad synes du vi skal sige og gøre?

Med venlig hilsen
mor til M

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: