Svar: Dårlig søvn?
Kære Eva
Tak for dit brev :)
Når børn vågner med gråd, eller er sure, kede af det og utilfredse, når de vågner af deres lur eller nattesøvn, så skyldes det ofte at de vågner direkte op fra den dybe søvn. Der er ofte tale om en periode og det vil ændre sig igen.
Der er dog ikke noget i vejen for at I forsøger at få hende til at sove bare 20-30 minutter længere, for på den måde at sikre at hun kommer lidt videre og vågner af et lettere søvnstadie. Og der er her lidt forskelligt, som I kan forsøge:
Det er for det første vigtigt at holde morgenlyset ude af værelset. Det betyder at det nogle gange kan hjælpe med et mørklægningsgardin. De kan ofte købes billigt i Jysk eller Ikea. I takt med at det bliver sommer, så vil det naturligt blive lysere om morgenen og det kan derfor hjælpe jer på sigt.
Derudover er det ofte en god idé at sikre, at hun ikke vågner for tidligt fordi hun er sulten. Det kan derfor være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød om aftenen, inden hun kommer i seng. Det kan være med til at mætte hende lidt ekstra, så hun kan sove lidt længere før hun atter føler sult og derfor vågner. En godnatgrød kan være f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Den serveres i køkkenet evt. sammen med en kop mælk, derefter får hun børstet tænder og kommer så i seng.
På samme måde kan hun om ...
... dagen have behov for et ekstra lille mellemmåltid. Det afhænger af hvor lang tid der går fra hun spiser til frokost og til hun bliver puttet til sin lur. Et mellemmåltid her kan være en grovbolle med lidt smør og ost, eller måske bare en banan.
Så kan det nogle gange hjælpe at tale lidt om dagen. For netop drømme og mareridt lignende drømme opstår om morgenen. Så måske vågner hun af en drøm. Det er derfor en god idé at tale dagen lidt igennem, når hun bliver puttet, for på den måde at få lidt af hendes tankemylder væk og få skabt lidt mindre drømmeaktivitet. At tale dagen igennem kan f.eks. være "i morges da vi stod op, fik du havregrød, umm det smager godt", "så kom du i vuggestue, hvor du legede med .., det var sjovt", "Så faldt ud, AV, det gjorde ondt", "men så pustede den voksne og du fik plaster på"… Og så kikker I lidt på plasteret og snakker lidt om den situation.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så må hun også gerne komme ind og sove hos jer, når hun vågner, fordi I på den måde måske kan sikre at hun blunder bare 20-30 minutter ekstra og derefter så er mere klar til at vågne helt op og starte dagen. Hvis I kan vågne stille og roligt op sammen, så hun mærker jer, mærker jeres nærhed, kærtegn osv. så vil hun sandsynligvis vågne lidt gladere op…:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre