Annonce

Annonce

Brev:

Mor-glad dreng på snart 15 mdr!


15. april 2014

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Mor-glad dreng på snart 15 mdr!

Hej Helen..

Lille M på snart 15 mdr er for tiden rigtig meget mor-syg. Det er faktisk så "slemt" nogle gange, at jeg har lyst til at skrige og løbe væk. Samtidig er det dejligt, at han gerne vil mig, men hans skrigeri er ikke til at holde ud.

M skriger, hvis jeg faktisk har båret rundt på ham og vil sætte ham ned igen, fordi jeg skal lave aftensmad eller lignende. Selv når jeg sidder på guvet LIGE ved siden af ham, kan han finde på at græde og kravle op på mig. Hvis M er oppe hos sin far, og jeg dukker op, så vil han straks over til mig. Jeg ved godt, at her kan far sagtens holde ham, imens jeg fx. gør M det klart, at far kan også godt trøste mv. Men dette virker ikke altid.

M har i løbet af de sidste par måneder fået tre nye tænder, inkl. en hjørnetand. Det har jo selvfølgelig også spillet ind/spiller måske stadig ind på hans humør. Han har også i nogen tid sovet EKSTREMT dårligt om natten. Puha det er hårdt. M er dog gået helt væk fra at få flaske, ligesom han kom på eget værelse, da han fyldte 12 mdr. Det er sent ja. Men ved at skulle rende alle de gange om natten, fik jeg ingen søvn, derfor sov han inde i soveværelset. Da flytningen ikke gav det ønskede resultat om færre opvågninger, ja så kom han ind på eget værelse, for det var jo lidt hip som hap, hvor han sov.

Den sidste uges tid specielt har været hård for mig, fordi jeg ikke har kunnet lave ret meget uden at have ham hængende på mig. M har været lidt syg de sidste 4-5 dage med 39+ i feber og ingen appetit. Han er først i dag begyndt at være glad igen, og han er også begyndt at spise lidt igen.

Jeg har brug for hjælp til at få ham gjort mindre afhængig af mig, hvis man kan ...


Annonce

... sige det sådan. Far forsøger at være indover, men M har et temperament, der gør, at han ved, hvornår han vil hvad.

M begyndte at sove en lille smule bedre, da han kom på eget værelse, dvs. 2 timer i streg, nogle gange 3-4 timer. Men M er nu vendt tilbage til sit gamle mønster med at vågne for hver 1,5 time, og det er HÅRDT!!

Ind imellem forsøger jeg at minde mig selv om, at jeg skal være glad for at have en søn, der er rask og glad til daglig (når han ikke er syg). Samtidig prøver jeg at minde mig selv om, at jeg godt nok ikke får meget søvn, men til gengæld får jeg tid sammen med M:-)

M´s far er ikke særlig god til at tage over om natten - det har han faktisk kun gjort, når jeg har været på arbejde. Sagen er den, at han skal spørges - han gør det ikke af sig selv. Han har sagt til mig, at jeg er nødt til at bede ham om hjælpen, for det kommer ikke naturligt. Dette betyder jo, at han gerne vil hjælpe til, men jeg er bare ikke god til at bede om hjælp. Desuden er min kæreste ikke god til at gå tidligt i seng, og hvis han ikke får sin nattesøvn, kan han være meget kort-luntet over for os andre i huset.

Dette var et langt og måske samtidigt et lidt rodet brev, men summa summarum:

1. Jeg har brug for hjælp til M´s mor-afhængighed, og hvad vi kan gøre for at hjælpe ham/os.

2. Hvordan gør jeg/vi lige med de her nætter. Jeg har i en periode forsøgt at hjælpe ham med at finde sutten om natten - altså føre hans hånd ned til sutten, men nogle gange bliver han bare så tosset, at han hurtigt skal have sin sut, for ellers kan det komme til at tage lang tid at falde i søvn igen, når han vågner op i løbet af natten.

Med venlig hilsen
M´s trætte mor:-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce