Annonce

Annonce

Svar: Ekstrem hård mave - 8 mdr.


8. april 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det lyder bestemt ikke rart, at jeres lille datter skal have så hård mave. Det lyder rigtig slemt, det er ikke meningen at du skal rektalstimulere hende til afføring hver gang og at hun skal skrige af smerte! Jeg synes det vil være en rigtig god idé at du får hende tjekket af jeres læge.

Du skriver at hun får 5 ml laktulose. Det er for lidt. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer og faktisk må hun sandsynligvis godt få mere - men det skal du drøfte med lægen. Det vil være rigtig godt at give hende laktulose to gange dagligt, så hun f.eks. får 4 ml morgen og 4 ml aften. Det kan også være nødvendigt at give hende et klysma i endetarmen, for at få endetarmen tømt, så hun ikke har hårde knolde af afføring stående i sin tarm.

Og så skal du også tale med lægen om, at det måske ville være bedre for hende at få movicol. Tager hun imod en flaske eller kan hun drikke godt af en tudkop? Movicol bør gives opløst i 1/4 glas vand (ca 65 ml) og det har ofte en god virkning. Samtidig er det med til at tilføre hende lidt ekstra væske, hvilket også er rigtig godt for hendes mave.

Du skriver at du ammer 6 gange i døgnet - og det kan jeg godt forstå, for det er naturligvis vigtigt at sikre hende væske nok. De fleste børn vil dog i denne alder trives med 3 amninger i døgnet og jeres datter får altså umiddelbart det dobbelte. Jeg vil foreslå at I lige nu forsøger at skære ned til 4 amninger i døgnet. Det burde sikre hende væske nok, samtidig med at hun jo skal drikke masser af vand af kop og derudover burde det give ekstra plads i maven til mere rigtig mad. Og det er netop vigtigt at hun begynder at få mere varieret kost, mere rigtig mad. Gerne mad som smager af noget, mad med milde krydderier, mad med sovs osv. som alt sammen vil være med til at holde maven igang naturligt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. Hun får her laktulose eller måske movicol i sin vand i kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud) og ½ bolle med smør.

Puttes til ...


Annonce

... formiddagslur uden at blive ammet - frugten og bollen før erstatter denne amning og vil være et godt mellemmåltid - frugt er med til at holde maven igang naturligt.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det må gerne være mos fra glas eller frost, jo mere forskelligt, jo bedre er det. Vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og gerne lidt frugtgrød med mælk. Igen fordi det er med til at holde maven naturligt igang. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad. Det vil sige almindelige børnevenlige retter som pasta eller spaghetti med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf osv. Det er vigtigt at tilbyde mad med masser af smag og dermed mere rigtig mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten. Det at bade og bruge sig selv i det lune vand vil ofte være godt for maven og efterfølgende kan I massere hende, cykle med benene osv.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tilbydes en godnatgrød og får her lakulose eller movicol, gerne drikke movicolen opblandet med vand fra en kop.

Ammes rigtig godt og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så lige nu ammes igen.

Som I kan se, så indgår der i min plan flere må måltider dagen igennem. Og dagsplanen er sådan sammensat at hun får grøntsagsmos to gange dagligt og her mos med kød, fisk og masser af smag. Hun får kun grød to gange dagligt - det er en god idé at holde fast i dette og derudover får hun frugt som mellemmåltid både formiddag og eftermiddag, igen fordi det ofte vil have en god effekt på maven.

Hun skal have afføringsmiddel fast og sættes op i dosis eller tilbydes movicol i stedet for laktulose og I skal tale med lægen om behov for klysma og de muligheder I har for afføringsmiddel til jeres datter. Det er meget vigtigt at hendes mave holdes igang og hun hjælpes.

Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.

Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.

Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce