Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop, 17 mdr. Hvordan?


8. april 2014

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Ammestop, 17 mdr. Hvordan?

Kære Helen

Vi vil gerne have dine råd og høre dine tanker vedr. ammestop og strategi for dette for vores datter, Julia på godt 17 måneder.

Men først noget baggrundshistorie:

Tak for dit svar for efterhånden længe siden (foråret sidste år)!
Du var faktisk den første, der fik tanken, at noget måtte være ”galt”, når vores datter, Julia, havde det så svært med skemad.
Vi tog, jf. rådet fra dig, kontakt til en privatpraktiserende ergoterapeut med speciale i børn og spisning – hun har tidligere været ansat i spiseteamet på et sygehus - og det var noget af en åbenbaring :-)

Ergoterapeuten undersøgte vores datters mundmotoriske formåen og kunne konkludere, at Julia – der på det tidspunkt var 9 måneder – havde mundmotorik som én på 5 eller i bedste fald 6 måneder.
Set i dét lys er det jo ikke så sært, at Julia overhovedet ikke havde mod på alderssvarende kost, men foretrak at sutte sig gennem måltiderne (tynd grød og mos i sutteflaske + amning).
Ergoterapeutens bud på, hvorfor Julia ikke var alderssvarende mundmotorisk er, at hun er kommet for let til måltiderne, da hun blev ammet.

Eller sagt på en anden måde - og her er det svært at undgå at komme til at lyde som en anden malkeko – jeg har simpelthen rigtig meget mælk og det kommer desuden virkelig ”styrtende ud”. Det er jo dejligt at have mad nok til sin baby, men ofte når jeg ammede Julia, kunne jeg høre, at hun virkelig skulle kæmpe for at følge med til at synke.

Alt dette vidste jeg naturligvis ikke, da jeg skrev til dig (og forhørte mig hos egen sundhedsplejerske) ang. Julias ulyst til anden kost en ”suttemad”. Derfor er Julia i overgangsperioden blevet præsenteret for mad, der har været for svær for hende at spise og stemningen omkring forsøg på måltider (dengang) var af og til præget af en frustreret baby og en mor eller far, der ikke helt vidste, hvad vi skulle stille op.

Gradvist blev måltiderne sværere og sværere for Julia at have overskud til.
Og selvom vi faktisk ikke synes, vi pressede hende, har det at blive sat til bords og ”bedt om” at spise mad, hun slet ikke kunne kapere, gjort at Julia har haft rigtig mange nederlag i.f.t. forsøg med spisning.
Til sidst var det sådan, at hun blev ked af det enten meget tidligt i måltidet eller allerede når hun blev sat i sin høje stol.
For at gøre en lang historie kort, så endte vi med – efter råd fra ergoterapeuten – at lade Julia spise selv, altså noget i retning af Baby Led Weaning, dog uden ellers at bekende os til konceptet (her i huset er parolen ellers: ”Hvis Sundhedstyrelsen siger det, er det sådan vi gør”).

Men tilgangen med selvstændig spisning virkede!
Julia fik lov at spise selv: tryk grød (spist med fingrene) eller klatkager. Mos på ”preloaded” ske og lign., gnavegrønt m.v.
Dette suppleret med amning og tynd grød eller mos i sutteflasker.
Til at starte med gik det langsomt med at få måltiderne indenbords og hun havde perioder, hvor hun fik meget modermælk og ”suttegrød/mos”, men gradvist gik det bedre og bedre.
Status i dag er, at Julia stadig (langsomt) udvider sit madrepertoire. Hun spiser stort set alle slags frugt (ananas, vindrue, banan, pære, mango, melon, bær), kartofler, ærter, majs, agurk, rød peber, kogt gulerod, fiskefilet, frikadelle, lasagne/kødsauce og forskellige slags brød og grød.

Dog er spisningen stadig hendes akilleshæl, dvs. at hun ikke bare kaster sig ud at prøve noget nyt, men foretrækker kendte fødevarer. Her arbejder vi med at udfordre hende med noget nyt men samtidig, som det altafgørende, have fokus på at gøre spisningen til en hyggestund og en god oplevelse for hende. Også selvom det af og til betyder, at der er måltider, hvor Julia ikke har den store lyst til at spise.

Julia bliver aldrig madet, det nægter hun simpelthen og har gjort det siden de første forsøg med skemad, der resulterede i grædende/forvirret baby, der bare slet ikke vidste, hvad hun dog skulle stille op med det, hun havde fået i munden (hun blev ikke nødet men åbnede selv munden, må jeg hellere tilføje).

Julia har, med undtagelse af perioder, hvor hun har været syg, holdt vægten og vokser godt.
Hun er i dag 85 cm og vejer ca. 12,3 kg.

Hun er glad og trives godt i både dagpleje og herhjemme, udvikler sig alderssvarende motorisk og kognitivt.
Men hun bliver stadig ammet ca. 3 gange i døgnet. Og det ...


Annonce

... er denne amning vi nu gerne, som nævnt indledningsvist, vil have hende vænnet fra.

Når jeg har valgt at blive ved med at amme Julia har det skyldtes flere ting.
Dels har det været en måde at sørge for, at hun fik nogle kalorier og dels har jeg tænkt, at det var et godt tilskud til den, i starten noget ensidige, overgangskost hun fik og som strakte sig over en langt længere periode end sædvanligt pga. hendes mundmotoriske formåen.
Endelig har Julia været syg meget ofte pga. start i dagpleje. Hvor vores første barn, Casper på nu 4 år, næsten ikke blev påvirket mht. appetit, når han var syg, bliver Julia meget tilbageholdende mht. mad.
Så i lange, hyppige perioder dvs. 4-5 dage ad gangen med korte mellemrum, vinteren igennem, har hun ikke villet have andet en vand (evt. saft eller juice) og lidt frugt eller måske lidt bolle. Til gengæld har hun gerne villet ammes, når hun var syg.
Nu synes vi imidlertid Julia er nået så langt mht. mad, og vi satser på at foråret og sommeren medfører færre sygedage, at vi gerne vil kvitte amningen.

Status på amninger:

Julia bliver pt. ammet inden putning ca. ved 19.30 tiden. Hun bliver IKKE ammet i søvn og sover ofte først 15-45 minutter efter sidste amning (det er far, der putter).
Sover kl. ca. kl. 20

Hun vågner så typisk ved 22.30/23-tiden og vil ammes igen, hvilket hun bliver.

Herefter vågner hun typisk igen omkring kl. 4.30 eller 5.30 og bliver igen ammet. Sover herefter til kl. ca. 6.30/7.00

Julia har altid sovet uroligt (mange opvågninger natten igennem), men pt. går det meget bedre. Hun kan godt vågne og ”nøjes” med at få sutten og sin putteklud nogle gange, men det er ret tydeligt at hun endnu ikke har fralagt sig vanen med amning om natten.
Hvis jeg (mor) forsøger at putte hende til ro efter en opvågning og Julia har ”besluttet” at hun vil ammes, så giver hun IKKE op, men bliver meget ked af det og frustreret. Vand at kop bliver pure afvist og ofte kaster hun med både sutter og kop.

Jeg (mor) skal på kursus inkl. overnatning i forbindelse med mit arbejde i ugen efter påske (23. – 24. april) og det ville være rigtigt dejligt, om jeg kunne blive på kurset uden at skulle tage hjem for at amme.

Både jeg og min mand (Julias far :-)) har ferie de tre dage op til påske samt i helligdagene, og far er mere end klar til at tage nogle urolige nætter med Julia m.h.p. at få henne vænnet fra.

Spørgsmål:

1: Er det for kort en tidshorisont at trappe ud fra 3 amninger til ingenting på 2 uger?

2: Hvilken af amningerne bør vi satse på at sløjfe først? Ud fra din bog ”Sådan får du dit barn til at sove” (som herhjemme slet og ret hedder ”søvnbiblen” :-)) tænker vi, det måske skal være den sidste, altså den sidst på natten/tidlig morgen, der skal streges først?

3: Hvilken amning bør derefter afskaffes?

4: Hvor mange dage tænker du, det vil være hensigtsmæssigt at sætte af til projektet? Og hvor mange dage skal der gå mellem hver ”amme-sløjfning”?
Selv har vi tænkt 2-3 dage pr. kvittet amning dels for at jeg (mor) ikke risikerer at få brystbetændelse og dels for at give Julia mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.

5: Hvor lang til vil du vurdere der går, før Julia har ”glemt” at hun er blevet ammet? Tager det dage eller uger?

Med vores første barn gik det nemt, idet han gradvist selv mistede interessen for brystet. Han blev ammet til han var 13 mdr. hvorefter vi bare stoppede uden at han viste tegn på at ville ammes derefter, så det er nyt for os at skulle ”tvinge” en amme-afvænning igennem.

Det hører med til historien, at Julia godt kan have tendens til forstoppelse, og at der er en klar sammenhæng mellem hvor meget hun bliver ammet og risikoen for dette (jo mere modermælk, jo mindre sandsynlighed for forstoppelse).
Og også af den grund vil vi gerne gå lidt varsomt frem, så det ikke helt slår ”bunden ud af maven” på hende.

Vi har kendskab til div. afførende midler, ”Movicol Junior” og ”Lactulose”, og har – efter råd fra egen læge – tidligere brugt dem til Julia i kortere perioder, men ulempen ved dem er, at hun får virkelig meget luft i maven af dem og vågner om natten med gråd p.g.a. dette.
Men hvis det er det, som er nødvendigt, bruger vi det selvfølgelig.

Vi ser frem til at høre dine tanker og råd omkring ”Projekt Ammestop” :-)

Bedste hilsner
Julias far og mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce