Annonce

Annonce

Svar: Storebror er hård ved nyfødt lillebror


5. april 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor til 2

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du slutter dit brev af med at fortælle, at du ikke synes storebror virker jaloux, men jeg tror faktisk at det netop er jalousi og den usikkerhed der følger med det at blive storebror, som lige nu spiller ind. Det er meget svært at undgå jalousi, for I har jo bragt en rival ind i familien, en konkurrent til ham, og han er naturligvis bange for at han ikke fylder helt det samme for jer som før.

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer forældre helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien, og det er en angst over, at I måske synes bedre om lillebror end om ham.

Det er helt naturlige følelser og da storebror ikke er mere end 2, knap 2.5 år, så er det naturligt at han lige nu har det rigtig svært. Det er derfor vigtigt at du/I viser ham forståelse, prøver at sætte ord på de tanker og følelser, som han måske nogle gange går rundt med og virkelig prøver at vise ham, at I er der for ham og at han derfor ikke behøver gøre lillebror ondt...

Man plejer at sammenligne det med hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... og de følelser der naturligt ville opstå i dig. Hvordan ville du have det? Jeg tænker at det er et meget godt billede af, hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn for, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...

Og jeg tænker også at du sandsynligvis ville have rigtig meget brug for at mærke, at din mand prioriterede dig, at være sammen med dig og kun dig. Og måske ville du også have brug for at gøre den anden kvinde ondt, være ond ved hende, gøre ting ved hende, når din mand ikke så det - eller måske imens han så det, for på den måde at gøre opmærksom på, at du ikke brød dig om at hun tog din plads...

Det er helt ...


Annonce

... naturligt hvis Victor f.eks.:

- føler sig tilsidesat.

- ikke føler at han er den foretrukne.

- ser lillebror som en rival.

- føler sig usynlig.

- føler at han er nødt til at gøre opmærksom på sig selv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- er usikker på om der nu er plads til dem begge og kærlighed nok til begge.

- har lyst til at gøre lillebror ondt.

Ikke fordi han egentlig ikke er glad for ham, for han kysser og krammer ham jo også - men det mærker han måske også forventes af ham. Og det er rigtig vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt, for det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at han har det, som han har det.

Når alt dette er sagt, så er han dog også stadig så lille, at han naturligt ikke ved og ikke forstår, hvordan en lille baby skal behandles. At han f.eks. ikke kan komme en pude over lillebrors hoved, eller at han ikke må slå lillebror med legetøj. Victor er stadig så lille, at han ingen fornemmelse har for, hvor farligt det kan være og hvor meget hensyn man naturligvis skal tage til sin lillebror. At han er et lille menneske og ikke et stykke legetøj :)

Og det er derfor rigtig vigtigt at du sikrer dig, at han ikke gør ham ondt. Han må ikke bevidst skade Loui og derfor er du lige nu nødt til at indrette dig på en måde, for drengene ikke er alene sammen. Når du går på toilettet, så skal lillebror lægges i sin tremmeseng eller måske i en kravlegård eller lignende, hvor du ved at storebror ikke kan nå ham. Det kan virke hårdt men det er nødvendigt, når storebror reagerer som han gør. Og det er vigtigt at storebror ikke føler at du sender ham væk, skælder ud, sender ham på værelset eller lignende, for det kan jo bekræfte ham i at der ikke er plads til ham på samme måde, som før lillebror kom og dermed kan hans jalousi blive forstærket. Så er det bedre at lade lillebror blive lagt beskyttende i seng eller kravlegård og lade storebror lege videre med det han nu er igang med.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge to:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce