Svar: Aflevering i børnehaven
Kære A & S
Tak for jeres brev. Dejlig at høre fra jer igen :)
Det lyder som om at I har en dreng som trives godt, og som er glad for børnehaven og glad for at lege, være sammen med de andre børn. Pædagogerne fortæller, at når I går, så har han det fint, han går igang med at lege og han er ikke ked af det i løbet af dagen - det er rigtig godt. For det tyder jo på, at han har det godt i børnehaven, men det som er svært for ham er at tage afsked.
Rigtig mange børn har svært ved at skifte situation. De har svært ved at skulle afleveres om morgenen. Det er jo så hyggeligt og dejligt at være hjemme og det vil de naturligvis helst - og det er svært at overskue dagen i børnehave, hvad han skal lege, hvem han skal lege med, hvad der skal ske og hvornår han ser jer igen. Og ofte så sker det samme, når han skal hjem - nu går det lige så godt, han leger dejligt og har ikke tid ,når I henter ham. Så protestere han over at I kommer - igen fordi det er svært for ham at skifte situation.
For børn i jeres drengs alder kan det nogle gange være en god idé at aflevere ham tidligere end I måske gør lige nu. Det kan der være mange fordele ved, for det første vil det ofte være rart at blive afleveret før der kommer alt for mange børn. Pædagogen har tid til at tage imod en og nogle gange serverer børnehaven morgenmad til de førstmødte børn - og det betyder at han med det samme har noget at tage sig til, når han bliver afleveret. Han ved hvor han skal gøre af sig selv - han skal sætte sig op til bordet, spise en portion havregryn eller lignende og så kører mor og far. Han hjælpes på den måde igang med dagen på en helt naturlig måde.
Derudover så er børnehaven ofte hyggelig om morgenen. Der er dæmpet belysning, måske stearinlys på bordet, pædagogen sidder måske og læser højt for børnene eller lignende og det er på den måde et helt anderledes og hyggeligt hus man kommer til, hvilket han godt kan have brug for :)
Og så er det også en fordel i forhold til det han siger med "jeg ved ikke, hvem jeg skal lege med". For hvis man er en af de første, så kommer der jo legekammerater og man finder ud af at lege - hvis man kommer, når de andre er gået igang med at lege, så kan det være svært at komme med. Det kan ...
... derfor hjælpe ham, hvis han kommer før legeaftaler bliver dannet.
I skal naturligvis være opmærksomme på, at han sagtens kan savne jer i løbet af dagen og at det naturligvis er svært for ham at forholde sig til tid. Det kan derfor være betryggende for ham, hvis I kan sætte ord på, hvornår I kommer igen. "Jeg henter dig, når du har spist frugt", for så har han noget konkret at forholde sig til.
Det kan også nogle gange hjælpe med en lille magisk sten i lommen.Det går ud på at finde en særlig blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Det kan i princippet være hvad som helst, bare noget han synes er noget særligt. Når I skal være adskilt og når han måske savner jer, så kan han mærke på stenen i lommen og via den magiske sten vil du så kunne mærke at han tænker på dig. Det skal være noget der er så lille at det altid kan ligge i lommen og I skal naturligvis huske at få den lagt der hver dag... ellers kan han blive frygteligt ked af det :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er det også rigtig vigtigt at I anerkender, at han synes det er svært og at I sætter ord på og forklarer at I forstår ham. I kan f.eks. sige "Jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at skulle i børnehave, når du hellere vil være hjemme", "det er også dumt at vi skal på arbejde og ikke kan holde weekend hver dag", "jeg savner også dig, når vi ikke er sammen", "jeg skynder mig alt hvad jeg kan, for at hente dig igen" og lignende. Så han hører at I godt ved, hvordan han har det og at det er helt okay :)
Og sidste gode råd - nogle gange kan det hjælpe at dele farvel-seancen op i to. Det betyder ikke at I skal trække tiden ud, faktisk tværtimod. For det at I bliver hængende i institutionen kan også nogle gange sende nogle signaler til ham om at det her er svært, og at I også er urolige og derfor har svært ved at gå. Derfor kan det nogle gange være en rigtig god idé, hvis I forholdsvist hurtigt kan sige farvel indenfor, men så aftale med ham, at han stiller sig hen til et bestemt vindue og så går I udenfor og vinker gennem vinduet og siger på den måde farvel en ekstra gang inden I går - og pædagogerne indenfor kan så vinke farvel med ham og få ham videre og igang med dagen.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.