Svar: Kost og kosttilskud?
Kære Maria
Tak for dit brev og fine beskrivelse - jeg kan godt høre, at du har fået dig en længere snak i helsekostforretningen :)
Forbrugerrådet TÆNK lavede i 2012 en test af multivitaminer og mineralpiller til børn og konklusionen var, at det i bedste fald var spild af penge og i værste fald farligt at give sine børn en daglig børnevitaminpille.
De fleste danske børn vil få, hvad de har behov for at vitaminer og mineraler, hvis de spiser en nogenlunde varieret kost - men hvis barnet slet ikke spiser nogen form for fisk, ikke spiser f.eks. leverpostej, ikke spiser grøntsager eller frugt, ikke drikker mælk - så kan en daglig multivitaminpille være en god idé, og det samme kan et tilskud af fiskeolie også være. Du kan se deres test på tænk.dk.
Det bliver jævnligt diskuteret i medierne om vitaminer og kosttilskud til børn er godt eller skidt, og de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen er, at barnet som udgangspunkt bør få dækket sit behov for vitaminer og mineraler via en varieret kost.
Med hensyn til fisk og fiskeolie, så er der ingen tvivl om at det har betydning for små børn og også for din dreng med den alder han har. Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i de fede fisk. De er livsnødvendige for os, når vi vokser og udvikler os og derfor skal der være omega-3 fedtsyrer i kosten. For børn er Omega-3 fedtsyrer særligt vigtige for udviklingen af nervesystemet og hjernen, barnets synssans, indlæringsevne og hukommelse.
Det er dog en god idé, hvis du kan få din dreng til at spise frisk fisk - det vil sige, hvis I kan spise fisk til aften 2 gange om ugen, og hvis du kan give ham fisk til frokost flere gange om ugen. Og fisk kan f.eks. sagtens være makrel, som han er rigtig glad for. Det er en fed fisk, som indeholder masser af omega-3. Du kan også give ham smørbar torskerogn eller stegt torskerogn, han kan få fiskefrikadeller, laks lavet i ovnen, fiskefilet. Du kan købe fiskepålæg, der kan lægges på brødet som "pølseskiver" osv. Der er masser af muligheder for at give ham fisk. Og spiser han fisk, så er der normalt ikke behov for at give ham fiskeolie.
Hvis man er en familie eller har et barn, som slet ikke spiser nogen form for fisk, så kan man godt overveje at give barnet et tilskud af fiskeolie. Det man skal være opmærksom på her er, at der f.eks. ikke er samme mængde jod, og D-vitamin i fiskeolie, som der er i frisk fisk - og at det derfor nogle gange anbefales at man supplerer fiskeolie med en multivitaminpille. Men igen skal man i forhold til børn vurdere barnets indtag og man skal være opmærksom på at børn også kan få "for mange vitaminer".
Vælger man at give sit barn en daglig vitaminpille, så skal man vælge et produkt som er beregnet til børn. Man skal sikre sig at vitaminpillen indeholder det anbefalede daglige tilskud (ADT) af vitaminer og mineraler for børn mellem 1 – 10 år. Og man ...
... skal være opmærksom på at visse produkter indeholder langt højere niveauer end det 100 % ADT, hvilket kan være meget problematisk. Derfor en god idé at se på test af forskellige vitaminpiller :)
Det anbefales også at man altid kontakter lægen, hvis man skønner at ens barn har brug for andre kosttilskud end vitaminpiller. Fødevarestyrelsen råder til at man ikke giver sit barn kosttilskud mod forskellige sygdomme (øreproblemer, kolik eller andet) som måske kræver behandling med lægeordineret medicin eller anden behandling af lægen.
Det lyder som om at din dreng egentlig spiser godt og spiser varieret og på den måde er dækket ind - men der er nogen fødevarer han ikke er specielt glad for, især grøntsager. Du kan naturligvis forsøge at få grøntsgerne ind i menuen på forskellig vis, men hvis han spiser meget sparsomt af grønt og spiser ensidigt, så kan du godt overveje at give ham en daglig multivitaminpille, men nok mere for at give dig selv "lidt ro".
Det er især B2 vitamin som styrker hans negle og normalt vil han få B2 vitamin hvis han drikker mælk, spiser ost, spiser leverpostej, bladgrønt og fisk.
Med hensyn til hans løse afføring, så har din dreng måske det man kalder for "toddlers diarre", som ofte ses hos børn i 1-5 års alderen. Det er en udelukkelses diagnose, hvilket betyder at lægen har undersøgt barnet og ikke fundet nogen fysiologisk forklaring på, hvorfor barnet har tynd mave / løs afføring. Man skal have udelukket at barnet har en maveinfektion, mad-intolerace, tarmsygdom osv.
Toddlers diarré opstår ofte på grund af forkert sammensætning af kosten. Og du skal derfor være opmærksom på:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Indtager han mange fibre? F.eks. for groft brød, brød med hele og for store kerner? Spiser han for meget råkost, altså for mange rå grøntsager. Det kan være en god idé at give ham fiberholdigt brød uden hele kerner og det kan være godt at koge grøntsager eller bage dem i ovnen.
- Spiser I for fedtfattigt? Det er vigtigt at hans kost fortsat indeholder en vis mængde fedt, selvom han ikke behøver få ekstra fedtstof i den hjemmelavede grød og mos, så skal han stadig have smør på brødet, sovs til sin mad og drikke letmælk (og ikke skummetmælk) osv.
- Har han svært ved at tygge maden tilstrækkeligt? Prøv at lægge mærke til, hvordan han bearbejder føden i munden. Læg også mærke til om der kommer hele fødevarer med ud i bleen, som tegn på at det ikke tygges nok og derfor har svært ved at blive tilstrækkeligt bearbejdet i mave og tarm.
- Spiser han for mange søde fødevarer, slik, drikker for meget saft osv? Det kan nogle gange være nødvendigt at skrue ned på indtaget af sødme.
- Indtager han for store mængder frugt og bær, drikker han meget juice? Og her kan det hjælpe at skrue ned i mængden og servere rent vand i stedet.
Ved at sammensætte kosten lidt andeledes vil man ofte mærke en ændring i barnets afføringsmønster og i afføringens konsistens...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...