Svar: Sygdom og rytme
Kære Helle
Håber det går bedre med lillepigen, og at hun er ved at være frisk igen :)
Når børn er syge, så skal de have lov til at sove - og nej, hun skal derfor ikke vækkes om morgenen. Det er vigtigt at hun sover, fordi hun netop styrker sit immunforsvar og bliver bedre rask, hvis hun får den søvn, hun har behov for - og syge børn vil ofte have behov for at sove ekstra - fuldstændig ligesom vi voksne har brug for at sove mere, når vi er syge :)
Og ja - sygdom kan derfor ødelægge alle så gode vaner, vi ellers havde fået skabt, men det er okay. For hvis barnet har en grundlæggende god søvnrytme og normalt trives godt, har et trygt og dejligt putteritual osv. så vil man godt kunne komme tilbage til dette, når barnet atter er rask.
Du fortæller at din datter lige nu har sovet 3 lure dagligt og er gået sent i seng og har sovet dårligt om natten, og naturligt derfor også har sovet længere om morgenen. Og jeg læser dit brev sådan, at hvis du forsøger at tage hende op om morgenen, så er hun tydeligt ked af det, pjevset og mangler overskud. Mit forslag vil derfor være, at du lige nu forsøger at lade hende vågne af sig selv, så hun har overskud til dagen. Måske vil hun stadig have brug for at sove 3 lure, fordi hun er syg og det er ...
... okay, men stille og roligt vil hun sandsynligvis igen begynde at kunne nøjes med to lure og det at hun vågner af sig selv om morgenen kan være fint i forhold til dette. Det vil nemlig ofte betyde at hun måske vil sove lidt senere lure dagen igennem, fordi hun står senere op og dermed sove to lure og gå tidligere i seng - og i takt med at hun igen begynder at sove før til natten, så vil hun også vågne tidligere om morgenen og I kan så starte dagen tidligt igen, arbejde på den rytme, som hun skal have i vuggestuen osv.
Jeg kan godt forstå du synes det er svært, for I har arbejdet rigtig meget med at få styr på søvnen og rytmen og det kan meget let føles som at blive slået tilbage til start... Men måske vil det vise sig, at når hun atter er rask og kommer rigtigt ind i vuggestuen og den hverdag det bringer med sig, så vil det naturligt påvirke hendes rytme og hendes søvn for hele døgnet - og i positiv retning - det er set før, så fat håb:):)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil naturligvis også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og sygdom". Der kan dukke mange forskellige ting op, når man starter i vuggestue og så kan det være rart at læse lidt om symptomer, behandling, observationer osv.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat god bedring med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.