Annonce

Annonce

Svar: Sprog


31. marts 2014

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Sprogudvikling er en dynamisk proces. Det betyder at sproget udvikler sig i samspil med jer, det at I taler sammen, synger forskellige sange, læser i bøger osv. Og der er meget store forskelle - de normale rammer for, hvornår børn kan tale er meget vide. Derfor er følgende rettesnore - der skal stadig være plads til individuelle forskelligheder:

12-18 måneder:

Barnet begynder at kunne reagere på simple opfordringer f.eks. "kan du vinke?", "kan du klappe?" og barnet vinker og klapper.

Barnet begynder at sætte navn på ting som barnet kender godt og som betyder noget for barnet f.eks. "sut" og "mor" og "mad".

Barnet kan begynde at sige f.eks. dyrelyde, når man spørger "hvad siger fuglen?" så svarer barnet f.eks. pip-pip eller hvis barnet ser et billede af en fugl, så siger barnet pip-pip for at vise, at det ved at dette er en fugl.

Barnet har et aktiv ordforråd på ca 18 ord. Ordene behøver ikke være korrekt udtalt, men barnet bruger ordene i hverdagen.

Omkring 18 måneder begynder barnet at kunne kombinere ord og handling f.eks. "hvor er sutten? Kan du finde sutten?" og barnet forstår, kikker efter sutten, ser den ligger på bordet og henter den.

Barnet begynder omkring 18 måneder også at sætte to små ord sammen f.eks. som du beskriver "hej far" eller "tak mad".


I 18-24 måneders alderen:

Barnet begynder at bruge sproget mere bevidst og kan begynde at få flere små sproglige beskeder og følge dem f.eks. "kan du gi dukken sutten", "sæt dig på stolen" , "kan du hente far?".

Barnet vil ofte spørge "hvad er det?" og vil gerne have os til at sætte ord på igen og igen. Nogle gange lytter barnet, andre gange vil barnet lytte og forsøge at gentage det ord vi siger.

Barnet bliver mere bevidst om sin egen krop og vil kunne pege på f.eks. øjne, mave, ører, hår, mund, arme, tæer osv. når man spørger "hvor er din ... henne?".

Barnet begynder at bruge 2-3 ords sætninger.

Barnet begynder at bruge "mig" og "min" i sine sætninger.

Barnet begynder at kende sit eget navn og vil forsøge at sige sit eget navn.

Barnet begynder at kunne udtrykke følelser f.eks. "glad" eller "sur" eller "pigen græder".

Barnet begynder at kunne genkende bevægelse i billeder f.eks. "drengen cykler", "spiller bold".

Barnets interesse for at få læst højt øges og barnet spørger mere og mere interesseret ind til billeder, deltager mere aktivt i historielæsningen og det at kikke billeder og kommer med små sætninger - nogle gange uforståelige, andre gange fine sætninger, som respons, når der læses højt.


Som du kan se, så lyder jeres datter ud fra dette til ...


Annonce

... at være rigtig fint med. Og det bedste du kan gøre er at tale med hende så meget som muligt. Det vil være rigtig godt at du i hverdagen sætter små ord på alt hvad du gør - også når I leger sammen "skal vi give bamsen mad?", "nu skal dukken sove" osv. ligesom du skal sætte ord på de ting du gør med hende "nu skal du have blusen af", "først den ene arm, så den anden arm", "så over hovedet", "kan du finde en ren ble, hvor er bleerne henne?", "umm nu skal vi spise", "vil du have mælk?", "dejlig mælk" osv. snakke, snakke, snakke.

Sæt ord på ting I møder - "se der er en hund", "hunden siger vov-vov" og vis hende billeder af en hund i en bog og gentag "hunden siger vov vov" osv. så hun hører ordet hund, hører ordet vov og ser hunden både i virkeligheden og i bogen.

Det gør ikke spor at hun "kun" siger første stavelse af et ord. Det er super fint, for det vigtigste er at hun forsøger og at hun viser lyst til at snakke og kommunikere. Og det er rigtig vigtigt at du ikke retter hende, men at du viser hende, at du forstår, hvad det er hun siger - og så skal du gentage ordet, så hun hører hvordan det rigtigt udtales. Det vil sige at hvis hun siger "ba" i stedet for bamse, så gentager du "ja det er bamse". Eller når hun sider "pu" i stedet for pude, så gentager du "ja det er en pude, det er din pude" eller lignende. Så hun ikke rettes, men så hun føler sig forstået og samtidig hører, hvordan det rigtigt udtales.

Og det er vigtigt at du ikke siger "kan du sige...?". Det vil gøre at hun føler sig presset og det kan gøre at hun ikke har lyst til at forsøge. Derfor skal I ikke bede hende gentage ordet - men I skal selv gentage det, så hun hører det igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og på samme måde må I gerne gentage ordet i flere sætninger. F.eks. "vil du have mælk?", "nu hælder jeg mælken op i glasset" "umm mælk smager godt" - så hun hører ordet mælk brugt i flere sammenhænge og ser det, smager det. Og stille og roligt vil hun selv forsøge at sige "mæ" og du svarer "Ja det er mælk" og hun lærer hen af vejen at sige ordet helt rigtigt "mælk".

Syng og dans med hende og syng nogle af de gamle børnesange, hvor der indgår fagter. Det at synge med ord og fagter hjælper hende også sprogligt.

Vær opmærksom på at hun forstår rigtig meget - også meget mere end hun selv udtrykker, så du skal ikke være bange for at tale med hende og sætte ord på. Hun suger til sig og når hun bliver 2 år, vil hun have lært rigtig mange ord. I 2-3 års alderen skønnes ordforrådet at være mellem 200-300 ord :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, at det giver lidt ro og at det også giver lidt at arbejde videre med :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce