Svar: Ammestop - lære at undvære mors bryst - 11 mdr.
Kære Siljes Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er rigtig dejligt at høre, at amningen er lykkes for jer, på trods af de udfordringer I har haft i starten - og det er tydeligt at høre, at Silje er rigtig glad for mors bryst og at du også har nydt at amme hende :)
Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og barn er enige om, at det er nu der stoppes. Og det er naturligt sværere, hvis det er mor, som ønsker at stoppe og lillepigen stadig rigtig gerne vil have brystet - i hvert fald kan det være svært at undgå gråd og ulykkelighed... Det at få bryst er jo noget af det mest trygge jeres datter kender, det har været der hele hendes liv og har givet hende ro, varme, nærhed, omsorg, glæde og ja - tryghed.
Når man ønsker at stoppe amning, så er det for mig derfor vigtigt at man ikke fjerner alt det trygge og nære, men at man forsøger at sætte noget andet i stedet. Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne jeres dejlige ritual, men et spørgsmål om at forsøge at få skabt et nyt ritual, som på sigt kan blive ligeså dejligt for hende, måske bedre for hende :)
De fleste børn vil når de er mellem 12-18 måneder begynde at tage en sovebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende bevidst til sig og det kan derfor være en rigtig god idé i denne alder at introducere en sådan substitut. Og selvom jeres datter ikke helt har nået denne alder endnu, så må I godt forsøge at introducere en substitut allerede nu. I første omgang sammen med brystet, så kluden eller bamsen er der, er med, hver gang du ammer - men også mere og mere i løbet af dagen. Den skal være der hver gang hun skal sove, hver gang hun bliver ked af det, når hun er i dagpleje, når hun er hjemme, når I triller ture i barnevognen, når hun er med i bilen osv. Og stille og roligt skal brystet så trappes ud og bamsen, kluden eller slaskedukken tager så mere og mere over.
Derudover så handler det om at få hendes behov for mælk sat ned. Du skriver at du lige nu ofte ammer 3 gange i døgnet og det vil være rigtig godt at få vænnet hende fra dette. Jeg vil anbefale at I om aftenen indfører en godnatgrød sammen med en kop mælk som kan gøre, at hun bliver fyldt ekstra op til natten og ikke behøver søge brystet, fordi hun er sulten og tørstig. Det vil være rigtig godt at have en rytme om aftenen, hvor I f.eks. spiser aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, gøres klar til natten og kl ca 19.30-19.45 tilbydes hun en godnatgrød i køkkenet sammen med et glas mælk, så får hun børstet tænder og derefter bliver hun så puttet.
Lige nu skal hun ammes, når hun puttes, men sammen med brystet vil det som sagt være rigtig godt med en bamse, klud osv. Derudover vil det være godt og vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men lærer at sove ved side af dig, så hun kan overgive sig til søvnen med din nærhed. Det vil være rigtig godt at du siger de samme beroligende ord, kærtegner hende på samme måde, synger samme godnatsang aften efter aften, stille og roligt begynder at læse godnathistorie osv. så hendes putteritual på den måde kommer til at bestå af meget andet end brystet, og så hun ikke længere behøver brystet - og så far naturligt kan tage over om aftenen, når mor ...
... ikke er hjemme. Far kan på samme måde putte hende, synge for hende, læse højt osv. så ritualet ligner det mor plejer at gøre - eneste forskel er, at hun naturligt ikke ammes.
Den første amning, som I måske skal prøve at komme væk fra er amningen kl 01. Prøv om du her kan lirke brystet ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk og få sat klud, kærtegn, stillingskift osv. i stedet - lad evt. far tage over.. Eller det kan være amning kl 05, hvor I på samme måde hjælper hende videre eller alternativt står op og starter dagen med grød - ikke kl 05 men måske kl 06, så hun stille og roligt lærer at undvære mælken her. Det at hun ikke længere ammes så meget om natten vil naturligt også give bedre appetit til dagen og jo mere hun spiser og drikker om dagen, jo bedre vil hun kunne undvære om natten. På den måde hænger tingene jo sammen :)
Når hun vågner og søger brystet om natten, så prøv i første omgang om hun kan hjælpes videre i søvnen hvor hun er, i sin seng, da det er der, I ønsker at hun skal lære at sove. Hvis hun ikke kan dette, men er nødt til at komme ind og sove hos jer, så er det helt okay, men prøv så om I kan udnytte dette til at give nærhed, tæt fysisk kontakt, men ikke automatisk brystet. Og hvis hun kun kan sove ved at blive ammet, så gør denne amning kortvarigt.
De vil sige at du stille og roligt skal vænne hende til ikke at få brystet og i stedet finde ro med stillingsskift og beroligende hænder og således hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende for meget op .. Hun kan evt. ligge ved siden af dig og du kan tilbyde hende brystet - men gøre det kortvarigt. Altså lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting + putteklud, puttebamse osv, og stille og roligt kan brystet helt undværes. Og hun kan hjælpes videre med samme kærtegn, klud, stillingskift osv. i egen seng og kan på sigt således måske undvære at komme ind til jer først på natten - tidlig morgen kan hun dog stadig have brug for det :)
Når mor ikke er hjemme, så kan far lægge sig med hende og putte med hende, som mor plejer at gøre - altså have fuldstændig samme ritual, alt er som det plejer at være og hun får masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men far kan af gode grunde ikke amme. Det er her helt naturligt at far - fordi mor er på arbejde - overtager alle rutiner om aftenen. Det er far som giver hende aftensmad, bader hende, gør hende klar til natten, giver hende godnatgrød og mælk i køkkenet og det bliver derfor på sigt naturligt for hende, at også far putter hende - og trygheden er så skabt fordi ritualet er genkendeligt :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre:)
Fortsat held og lykke med projekt ammestop!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.