Svar: Tænder
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Nogle børn får tynd mave i forbindelse med tandfrembrud og man kan naturligvis godt forestille sig, at hvis den ene tands frembrud afløser den næste, så han får flere nye tænder flere dage/uger i træk, så kan han naturligt også være plaget af tynd mave i hele denne periode... Men 13 afføringer i døgnet er dog meget og det lyder som om at det efterhånden har stået på længe.
Har han nogen andre symptomer? Hos så små børn som din dreng, kan diarré godt opstå som ledsagesymptom til andre sygdomme - f.eks. mellemørebetændelse eller måske en urinvejsinfektion. Det kan naturligvis heller ikke udelukkes at han har diarré på grund af årstiden og dermed smittet med forskellige vira - har nogen af jer været forkølet, selv haft ondt i halsen, problemer med hoste eller andet, som kan have givet jeres dreng en infektion - enten bakteriel eller virus?
Diarrésmitte overføres ofte fra person til person via hænderne, men det kan også ske via legetøj og mad. Og lige nu, hvor han tydeligvis har diarré, så vil det være ekstra vigtigt at du er opmærksom på hygiejnen - du skal vaske hænder på både dig selv og på ham, når du skifter ham, når du pudser næse, når I spiser osv.
Jeres læge kan tage afføringsprøver og konstatere om der ...
... er virus, bakterier eller andet som skal behandles. Ofte tager man 3 på hinanden følgende prøver. Lægen kan også ordinere skånekost i en periode og i Danmark vil lægen også nogle gange ordinere Revolyt. Det købes på apoteket og er et pulver til opløsning i vand. Det indeholder de salte og den mængde sukker, som barnet har brug for. Du kan tale med lægen om, hvorvidt noget tilsvarende findes hvor I bor, og om det vil være nødvendigt for din dreng.
Skånekost kan være en mild grød, gerne med lidt revet æble eller banan som topping. Det kan også være kiks eller lyst ristet brød, det kan være lidt kogt pasta eller ris. Du kan også prøve med lidt tykmælk, A38, Cultura eller neutral sødmælksyoghurt (3.5% fedtindhold) - hvad du nu kan få hvor du bor. Det indeholder mælkesyrebakterier, som kan have god effekt på maven. Nogle børn kan også have glæde af at få et tilskud af flydende mælkesyrebakterier som også kan købes på apoteket.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en idé at koge drikkevandet lige nu, hvor han har maveproblemer. Kog vandet, sæt det i køleskabet i en kande, så det kan drikkes koldt eller køligt.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og læs meget gerne mere i min bog "Helens bog om børn og sygdom" :)
Rigtig god bedring med ham! Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.