Svar: Afvænning sut pige 3 år
Kære Jette
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god idé at stoppe sutten i løbet af de næste uger eller måneder, det er dog vigtigt at jeres datter er med på det. Det er vigtigt, at der er tale om et samarbejde, hvis I fjerner sutten for hurtigt, så vil hun, som du skriver, begynde at bruge lillebrors sutter, og så er I lige vidt.
Det vil være en rigtig god idé at indføre små regler omkring brug af sutten, som du også fortæller at I har forsøgt. Det vil sige, at hun kun får den, når hun skal sove og hvis hun er rigtig ked af det- og sutten skal ud af munden igen, når hun er trøstet og klar til at komme videre. Det vil på samme måde være en rigtig god idé at I beder hende om at tage sutten ud af munden, når hun taler, så I kan forstå, hvad hun siger og så hun bliver opmærksom på, at sutten ikke skal være i munden hele tiden. Og så vil det være en rigtig god idé, at I giver sutten en fast plads, hvor hun selv kan være med til at ligge den og hvor hun ved at den ligger og venter på hende, til hun skal i seng. Så hun imødekommes på den måde, at hun nok skal få sin sut og I forstår at hun stadig har brug for den, men så I samtidig skaber lidt regler og rutiner om at I løbet af dagen behøver hun den ikke. Sutten kan også have sin egen fine æske som den kan ligge i - og I kan have denne æske med i børnehaven, så den lægges ned der, på sin plads, når I tager derfra. Så er der styr på den, hun ved at den kommer med hjem og ligger i æsken og venter :)
Så vil det være en rigtig god idé at læse bøger om at stoppe med sutten. Det at læse om andre som skal væk fra sutten vil ofte hjælpe med til at "skubbe lidt" til fornemmelsen af at det måske er aktuelt for jeres datter. Det kan være med til at give hende lidt idé om, at sutten er noget man vokser fra og at lillebror har sut, fordi han er en baby, men at hun ikke længere har sut, fordi hun nu er en stor pige - det er denne følelse hun skal begynde at fornemme i sig selv. Det er derfor et samarbejde er vigtigt.
Og så skal I overveje, hvad I vil gøre med sutten, ...
... når det er tid til at slippe den helt. I nogle familier virker det rigtig godt med fars forslag, hvor barnet får en dag og fra den dag, er det slut med sut. En aftale man kan lave og hvor barnet accepterer det fint. Nogle børn har det rigtig godt med at hænge sutterne på et suttetræ - de står i parker og hos nogle tandlæger. Der er også legetøjskæder som tilbyder at tage imod sutten og hvor barnet får et diplom eller hvor forældrene kan bytte for et stykke legetøj, som de så køber. Andre børn afleverer eller sender deres sutter til julemanden, nogen forærer dem til Pjerrot, atter andre giver dem til en morfar en onkel eller en anden i familien...
Og så er der også børn, som har det allerbedst med at trappe sutterne ned stille og roligt og være helt med i denne proces. Sutter bliver jo gamle, mørnede, slidte og barnet kan være med til selv at smide sutterne ud en efter en, efterhånden som de ikke dur mere. Der bliver naturligvis ikke købt nye og tilsidst er det så farvel til den sidste sut.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har stor glæde af at omgivelserne informeres omkring suttestoppet, det hjælper dem på vej, at andre ved at de nu er igang med at stoppe med sutten, spørger ind til det og de fortæller stolt omkring det. Her kan f.eks. stopsy.dk være en god idé. Det består af en bog, en t-shirt, en suttepose, en tøjhund og en rygsæk.
I skal naturligvis tale med hende om det, vise hende forståelse, forklare at I godt ved at det kan vær svært - og det vil være rigtig godt at hun får et alternativ, som f.eks. en bamse, slaskedukke eller lignende. I fjerner jo en kær ven fra hende, som har fulgt hende altid og det er helt naturligt, at hun har brug for en substitut. Derfor er det ofte en rigtig god idé at lade hende selv være med til at vælge en bamse eller dukke, som hun kan putte sig med, trøste sig med fremover, som bliver hendes nye ven :) Og så skal I naturligvis vise hende, at I forstår at det er svært, men at I støtter hende og hjælper hende igennem det :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.