Svar: Vågner mange gange natten, lige pludselig
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Rigtig mange børn sover dårligt i 8-10 måneders alderen. De har både svært ved at overgive sig til søvnen og når de endelig sover, så sover de meget uroligt, de har svært ved at ligge stille, de græder, klynker osv. Det hænger sammen med alderen og den store udvikling, som din dreng naturligt går igennem lige nu :)
Jeres dreng er i separationsfasen. Det betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han er måske begyndt at kravle og i løbet af dagen kravler han derfor lidt væk fra dig, han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler tilbage til dig, skal lige have et kram og bevæger sig så ud i verden igen.
For at han kan bevæge sig ud i verden på egen hånd og dermed "separere" sig, så er han nødt til at være "knyttet til". Og det betyder at han i denne periode ofte vil virke lidt mere klyngende. Han bliver pludselig ked af det, når du går ind i et andet rum, han bliver ked af det, hvis fremmede eller andre henvender sig til ham, kikker på ham osv. Han vil tydeligvis helst være på din arm. Han har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Han kikker på dig, prøver at finde ud af, hvordan du reagerer og hvis du tager det roligt og signalerer at alt er okay så bliver han også mere rolig.
Den store motoriske udvikling, de motoriske færdigheder som han øver nu - krybe, kravle, trille, sætte sig, rejse sig osv. Det øver han både når han er vågen, men også når han sover. Han får sig i søvne lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra, han vil lægge sig op i kravlestilling, vende og dreje sig og vil, netop fordi han gør det halvt sovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Børn i denne alder laver ofte også det man kalder "headbanging", hvor han gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen.
Det at han begynder at bevæge sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, betyder også at han nu oplever verden på en ny måde - og får mange flere stimuli. Han får rigtig mange indtryk og alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme om natten. Derfor vil børn i denne alder ofte også opleves meget uroligt sovende, fordi de simpelthen drømmer rigtig meget. De kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. De ...
... har brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Drømmeaktiviteten kan være meget stor og nogle gange virke som om at barnet næsten har mareridt.
Det er altså både en fysisk og mental uro, som I lige nu oplever om natten og det varer ofte et par måneder og så er det ovre igen. Det du især skal være opmærksom på er, at du ikke i denne periode, får skabt nogle vaner, som er svær at komme væk fra og som er uhensigtmæssige på sigt. Det er f.eks. en rigtig dårlig idé at give ham sutten i munden, hver gang han vågner eller at tage ham op i armene og begynde at gå rundt med ham om natten. Hvis du vænner ham til at han f.eks skal have sutten mange gange om natten eller vænner ham til at skulle gås rundt med, så har du sikret dig selv arbejde om natten i lang tid fremover...:)
Han skal naturligvis have en tryghed og ro, som han behøver. Men det vil være rigtig godt at holde fast i at han så vidt muligt puttes i sin egen seng om aftenen og hjælpe ham videre i søvnen i egen seng om natten. Hvis han har brug for at sove hos dig i en periode, så er det okay, men prøv at holde fast i at natten starter i hans egen seng. Har han brug for at komme op i favn om natten, så gør det, men gør det kortvarigt og tænd ikke lys, gå ikke rundt med ham eller lignende. Prøv at give ham roen og når han så er klar, så prøv at putte ham tilbage i egen seng igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Undgå så vidt muligt sutten flere gange i løbet af natten. Prøv om du kan få ham til at sove med stillingskift, kærtegn, beroligende hænder, beroligende ord, putte dynen om ham osv. Nogle gange vil han sove bedre videre på siden eller på maven og det er helt okay - han behøver ikke sove på ryggen. Andre gange vil han gerne ligge på ryggen og mærke dine hænder på brystkassen og så er det sådan du gør. Men prøv at hjælpe ham videre i søvnen uden at give ham noget i munden.
Du skal naturligvis sikre at han ikke vågner, fordi at han er sulten eller tørstig og han må stadig meget gerne få 3 flasker i døgnet - f.eks. inden middagslur, aften og sen aften. Ligesom du også meget gerne må give ham en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual :)
Tænder og tandfrembrud giver ofte smerter - hos nogle børn værre end hos andre og det er ofte værst i det døgn eller to, hvor de rigtigt bryder frem. Kindertænderne kan nogle gange volde lidt problemer og hos andre børn opdager man pludselig at de er der og har ikke lagt mærke til nogen forandring... og ofte er de første tænder de værste synes jeg, det er ikke alle 20 tænder der er lige bøvlet. Ofte er det også hårdest, når børn får mange tænder på en gang i stedet for en eller to af gangen...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.