Svar: Kraftig nedløbsrefleks
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Din dreng er stadig så lille, at din amning naturligt ikke har etableret sig og du er derfor stadig nødt til at give det lidt tid. Du fortæller at I har været indlagt på neonatalafdelingen og at han har fået sonde med din mælk og erstatning og at du nu, hvor I er hjemme, stadig supplerer med flaske. Er det sådan, at du også stadig malker ud?
Det kunne nemlig godt lyde som om at du overproducerer lige nu, altså har mere mælk end han umiddelbart kan kapere og det er vigtigt, at din mælkeproduktion nu indstiller sig på hans behov. Uden at vide det, så forestiller jeg mig, at du i en længere periode har malket ud, både for at kunne give ham din mælk på flaske, men også for at tage toppen af mælken - fordi det naturligt så vil gøre at mælken han derefter får løber langsommere... Der er dog en risiko for at skabe yderligere overproduktion, hvis man rutinemæssigt malker ud for at nedsætte nedløbsrefleksen, ligesom man også kan overproducere, hvis man både malker ud og lægger til, hvis man skifter bryst undervejs i amningen og derfor ikke får tømt brystet helt mellem hver amning. Jo mere brystet stimuleres, jo mere mælk dannes der - man kan sige at det er hyppigeheden af amning, som øger mælkemængden og ikke varigheden af amning. Det giver således mere mælk at amme/malke ud hver anden time i stedet for hver 4 time, det giver ikke tilsvarende mere mælk at amme i 40 minutter i stedet for i 20 minutter.
Det er altid rigtig svært at finde ud af, hvor meget han skal ammes og hvor meget han skal have flaske og som udgangspunkt vil det være rigtig godt at du ikke malker ud, men forsøger at lade din dreng die ved brystet. Så det kun er ham der stimulerer dig og ikke også en brystpumpe. Det er vigtigt fordi din krop så begynder at regulere ind efter hans behov.
Det vil være rigtig godt at du starter med at amme ham og du må her meget gerne forsøge at holde ham igang ved brystet, så han spiser effektivt ved et bryst af gangen og således får brystet "tømt". Det er helt okay at du lader den første mælk sprøjte ud i stofbleen og derefter skal du så forsøge at lægge ham til igen. F.eks. først i den traditionelle stilling og derefter i tvillingestillingen, men til samme bryst. Ved at lægge ham til samme bryst med to forskellige stillinger, så hjælper du ham til at arbejde bedst muligt med brystet og dermed få det "tømt". Når du ikke kan få ham til at spise mere hos dig, så må du forsøge at vurdere om han vil have behov for en flaske og supplere lidt op inden han skal sove. Og når han så vågner, så ammes han fra modsatte bryst, hvor du så hjælper ham med at spise godt i bund og få "tømt" dette bryst så godt som muligt.
I starten siger man ofte at det er vigtigt at barnet lægges til begge bryster og dier lige meget på hver ...
... side, fordi det er vigtigt at få stimuleret både højre og venstre bryst til at producere mælk. Men nu er I nået dertil, hvor han skal have et bryst af gangen, og hvor du skal hjælpe ham med at få "tømt" netop et bryst af gangen, sove, vågne op og blive tilbudt modsatte bryst. Dette skulle gerne hjælpe. På sigt kan man overveje om du skal indføre det der kaldes blokamning, men jeg synes at han er for lille og amningen er endnu ikke etableret.
Du skriver at du "tager ham fra flere gange undevejs for at bøvse ham af" og det synes jeg ikke du skal gøre. Hvis han spiser og holder fast, så lad ham spise færdig. Du skal lige nu ikke afbryde amningen undervejs, men i stedet gå ud fra, at han slipper af sig selv, hvis mælken løber for hurtigt og han ikke kan følge med. Det er helt naturligt at mælken i starten løber lettere til ham og han kan have svært ved at kapere det, men stille og roligt vil hans ammerytme blive mere rolig og rytmisk. Hvis man tager ham fra og lægger til, tager ham fra brystet, lægger til igen osv. og på den måde forstyrrer hans naturlige spiserytme, så kan man godt risikere, at det er med til at give ham ekstra luft i maven og samtidig kan han også blive ekstra irriteret på brystet.
Du skal også være opmærksom på at det nogle gange vil være en fordel at ligge ned og amme. Du kan ligge på ryggen og have din dreng liggende på maven ved dit bryst. Det kan være med til at nedsætte din nedløbsrefleks og gøre at mælken flyder lidt langsommere at lade ham die på denne måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også ligge på siden, mave mod mave med ham og hvis mælken løber for hurtigt i starte, så kan det løbe ud af mundvigene på ham. Du kan også nogle gange med fordel starte med at ligge på ryggen og lade ham die liggende på din mave og undervejs i amningen, så trille om på siden og lade ham spise færdig liggende på siden.
Hvis du har mulighed for at sidde tilbagelænet i sofaen eller i en lænestol, så vil det også kunne hjælpe på din nedløbsrefleks - man kan sige at jo mere du kan "arbejde mod tyngdekraften" jo bedre er det for at nedsætte nedløbsrefleksen. Altså jo mere dit bryst hænger fremad, jo hurtigere vil mælken ofte løbe og jo sværere vil din dreng have ved at følge med og synke den mælk der kommer. Jo mere "fladt liggende" dit bryst er, jo langsommere vil mælken ofte løbe og jo lettere vil han kunne følge med og synke mælken.
Du kan også forsøge at bruge det som kaldes for sakse-greb. Det er hvor du holder om brystet, så brystvorten ligger imellem din pegefinger og langefinger. Saksegrebet anbefales normalt ikke, fordi det kan være med til at gøre det sværere for barnet at arbejde med brystet og hæmme nedløbsrefleksen, men i dit tilfælde vil det måske kunne være en fordel :)
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.