Svar: Soverytme - 12 mdr.
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer:)
Det lyder som om at jeres datter har rigtig meget brug for nærhed og tryghed, når hun skal sove og det mest trygge sted hun kan være - er ved siden af mor i jeres seng. Det er rigtig fint, at I nu gerne vil ændre på dette og lære hende at sove i egen seng - men det er vigtigt at det gøres ligeså trygt som det hun er vant til. Det er vigtigt at hun stille og roligt lære at det er okay at komme i egen seng - og det lyder for mig som om at I er nødt til at tage det i etaper.
Det lyder som om at hun protesterer voldsomt mod det spring I har lavet fra dobbeltsengen og over i tremmesengen. Hun bryder sig bestemt ikke om det, hun er utryg, grædende og lige nu der, hvor hun faktisk begynder at græde bare I nærmer jer sengen og soveværelset - og det dur ikke. Det at blive puttet skal være noget dejligt og trygt, det skal være en stund på dagen, som hun ser frem til og ikke noget hun frygter.
Hun er 12 måneder gammel og det betyder at hendes søvnbehov er på ca 13.5 time i døgnet. Det betyder at hvis hun sover 3.5 time i løbet af dagen fordelt på 2 lure - hvilket er helt okay - og hun kommer op kl 7 om morgenen, hvilket også lyder fint - så vil hendes puttetidspunkt være kl 21 fordi hun fra kl 21-07 vil sove de 10 timer hun så mangler for at regnskabet går op. Og det betyder altså at I putter hende alt for tidligt, hvis I putter hende kl 19.30-20.
Det er en forudsætning for at få hende til at sove, når I putter hende at I rammer det rigtige puttetidspunkt og lige nu skal hun derfor puttes senere og således, når hun er mere parat. I fortæller at hun normalt først har sovet sent. Hun er sandsynligvis det man kan kalde for en lille Ugle (B menneske) og det skal hun have lov til at være. Jeg kan dog sagtens forstå, at I gerne vil have hende til at sove tidligere om aftenen, men det må komme hen af vejen - lige nu er det første I skal arbejde på at få hende til at sove og falde trygt i søvn, når hun puttes.
Jo mere tryg hun er når hun falder i søvn, jo mere rolig vil nattesøvn ofte også være og jo bedre nattesøvn vil hun få - og når hun begynder at sove godt om natten, så vil hun måske af sig selv begynde at afkorte sin dagssøvn og i takt med at dagssøvnen bliver kortere, vil I naturligt også kunne putte hende tidligere om aftenen. Men trygheden kommer først :)
Hvis I har mulighed for at tage den ene side af tremmesengen vil det være rigtig godt og så koble tremmesengen til jeres seng. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt okay - især når hun er så motorisk aktiv som hun er. Det har den fordel at hun kan lære at sove i egen seng, men at mor samtidig kan ligge ved siden af, lægge en beroligende hånd over på hende osv. så hun stadig mærker mor og ikke føler sig alene - og hun kan også kravle ud af tremmesengen og putte sig ind til mor i løbet af natten, hvis det er dette hun har behov for. Men altså stadig lære at sove i sin seng og være tryg ved den.
Det er som ...
... sagt vigtigt at finde det rette puttetidspunkt om aftenen og lige nu lyder det som om at I skal vente med at putte hende til senere. Derudover vil det være en god idé at indføre et godnatbad om aftenen. Badet bør ligge 1 time før hun puttes, for at have bedst effekt. Et bad kan være med til at give lidt ro i kroppen og det er vigtigt, da hun er så motorisk aktiv. I må meget gerne massere hende lidt efter badet også for at hjælpe til større fysisk ro.
Jeg vil også anbefale jer at I indfører en godnatgrød. Det kan være en havregrød, en flerkornsgrød, en musligrød. Grøden gives i køkkenet, gerne sammen med en kop lun mælk. Det mætter hende og forbereder hende godt til natten. Lige nu skal hun stadig ammes til natten, men stille og roligt vil grøden og mælk af kop naturligt kunne erstatte amningen.
Det vil være rigtig godt at indføre en putteklud, en slaskedukke, puttebamse eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de tager en sådan til sig og fordelen er, at den på sigt kommer til at fungere som substitut for mor og far. Jeres datter kan nulre næse, sutte på en, kramme den, putte sig med den og styre fuldstændig selv behovet - og den følger hende, hvilket I naturligt ikke kan gøre. Den skal bruges om dagen, være med når I triller tur, den skal være der, når hun trøstes og er ked af det og den skal puttes sammen med hende, være med i barnevognen, i sengen osv. så den er en fast del af hendes hverdag, både hjemme og i dagplejen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en god idé at indføre en godnathistorie nu, hvor I putter hende, sidder og læser lidt højt, viser hende billeder i bogen, hun kan ligge og lytte til jeres stemme, I kan holde lidt i hånden osv. så hun mærker at I er der, at I ikke går fra hende og at hun kan være helt tryg, men så hun stille og roligt lærer at falde i søvn ved siden af jer og uden at I behøver have hende i favn. I kan også synge en bestemt sang hver aften, som også bliver genkendelig og tryg og naturligt forbereder hende på at det er sovetid.
Som jeg læser jeres brev, så er I lige nu nødt til at "starte lidt forfra". Med dette mener jeg at I skal gøre hende tryg ved at overgive sig til søvnen og derfor ikke putte hende i tremmesengen lige nu. Selvom I putter hende senere, så lyder det ikke som om at hun vil kunne falde i søvn i sin tremmeseng. Hvis I skønner at hun kan sove i sengen, fordi hun puttes senere, så må I naturligvis gerne gøre det.
Men ellers skal hun have lov til at falde i søvn ved siden af jer i jeres seng, hvor I så starter med at ligge ved siden af hende, læse lidt i en bog, putte hende med bamse, kluden, synge osv. Og stille og roligt over de næste dage til uger, så sætter I jer ved siden af hende, samme ritual, læser, putter med bamse, synger og stille og roligt så puttes hun i egen seng - men stadig med samme ritual hvor I læser, putter med bamse, synger .. Så det hele tiden er genkendeligt og dermed trygt - selvom I øger afstanden mellem jer rent fysisk.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.